Velkommen til læringsøkonomien

Nogle gange kan man blive immun over for mantraer og krav om forandringsparathed, opkvalificering, teknologisk udvikling og valg af de ”rigtige” uddannelser som håndværker, ingeniør, lærer, sygeplejerske eller so-su-assistent. For man vil jo bare gerne have et arbejde, bidrage med noget, gøre en forskel, opfinde/skabe noget og klare sig selv. Derfor ser vi også de fastlåste positioner, når det handler om vækst og manglen på kvalificeret arbejdskraft, ansættelse af akademikere, fremtidens folkeskole, og efteruddannelse af ufaglærte eller nedslidte medarbejdere.

Dette ændrer dog ikke på, at Danmark – og resten af verden – befinder sig midt i den såkaldte fjerde industrielle revolution, hvor vidensøkonomien er ved at blive afløst af læringsøkonomien. Her handler det om at lære nyt, lære at anvende viden på en ny måde, og evne at samarbejde og skabe nye relationer, perspektiver og løsninger. Det der på mange måder det der omfatter filosofien og tankegangen om at gå fra et ”fixed” til et ”growth” mindset. Her rettes fokus mod muligheder og potentialer frem for i begrænsende overbevisninger og fastholdelse af status quo. Og ser man på jobannoncerne og stillingsbeskrivelserne i private virksomheder, det offentlige og i konsulentbranchen, så lægger man mærke til udtryk som digital læringskonsulent, kursus- og konferencekonsulent, kursuskoordinator, faglig konsulent og learning & development manager. Og for den unge generation, så holder de sig ikke tilbage, når det gælder udvikling af nye produkter, anvendelse af ny teknologi eller optagelse af ”sådan-gør-du”-videoer til Youtube.

Det er noget, som der er behov for på fremtidens arbejdsmarked. Den anerkendte professor og forsker Lynda Gratton har udtalt, at vi skal have fokus på arbejdsopgaver og jobfunktioner frem for jobtitler og uddannelsesbaggrunde. Og ja, lige nu har Danmark stor mangel på tømrere, elektrikere, it-specialister, ingeniører og sundhedsfagligt personale. Men vi har især behov for medarbejdere og iværksættere, der besidder en række personlige og universelle færdigheder og kompetencer, som er afgørende på det arbejdsmarked, som er under forandring. Ifølge World Economic Forum vil de 10 vigtigste kompetencer i 2020 være:

  1. Kompleks problemløsning
  2. Kritisk tænkning
  3. Kreativitet
  4. Ledelse af mennesker
  5. Koordinering med andre
  6. Følelsesmæssig intelligens
  7. Dømme- og beslutningskraft
  8. Serviceorienteret
  9. Forhandlingsevne
  10. Kognitiv fleksibilitet (mental omstillingsparathed og åbenhed)

Derfor er det ikke bare nok, at vi har dygtige medarbejdere med hænderne godt skruet på, der kan producere en masse og sikre driften. For kunderne er med til at bestemme og designe løsningerne. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af virksomheden og sammen med specialister og underleverandører uden for virksomheden. Den verden vi lever i bliver mere kompleks. Og vi kan ikke bare kopiere andre eller forvente, at det vi lever af i dag, også er det vi skal leve af i morgen.

Den gode nyhed er, at Danmark har en klar fordel sammenlignet med mange andre nationer. For vi har tradition for at satse på gratis uddannelse og se det som et fundament for velfærdssamfundet. Samtidig har vi en demokratisk og lighedsbaseret kultur og tradition, hvor nysgerrighed, tillid, kritisk tænkning og udfordring af autoriteterne har ført til, at vi kan tænke selv, er vant til at samarbejde og arbejde løsningsorienteret, tager ansvar og tør sige fra.

Til gengæld er der to forudsætninger, der skal være opfyldt, inden vi bliver alt for selvfede eller modløse. Den første er, at flere kommer med på vognen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Den anden er, at vi skal have styrket danskernes generelle mentale sundhed. Her står det på nogle områder sløjt til, hvilket udover sygedage og mistrivsel også betyder manglende evne til f.eks. kompleks problemløsning, kreativitet, sikre kvaliteten af vores arbejde og håndtere forandringer.

National klyngestrategi bringer forskningen ud til virksomhederne

ForskningDen nye nationale klyngestrategi lægger op til at bringe mere forskning ud til virksomhederne for derigennem at understøtte innovation og regional udvikling.

Dermed sættes der yderligere fokus på den naturlige, og nogle gange oversete tendens, hvor virksomheder inden for samme branche samarbejder og placerer sig geografisk i det samme område, også uden for landets 5 største byer.

Det er både et positivt signal og fornuftig erhvervspolitik

Selvmodsigelser i samspillet med de unge i uddannelsessystemet

Ungdommen er fremtiden, siger vi. Og der er brug for dem, for vi andre bliver ældre og går på et tidspunkt på pension, ned i tid eller holder for meget fast i fortiden.

Og initiativerne er der mange af (fremdriftsreform, reform af erhvervskolerne, gymnasiereform, debat om adgangskrav til gymnasierne, førtids- og fleksreform, kontanthjælpsreform mm.) – de er bare ikke altid de rigtige, eller også er de præget af kortsigtede løsninger, stereotype billeder af de unge og udpegning af, hvem der skal gøre tingene anderledes/skaber problemer. Sidstnævnte omfatter alt lige fra forældrene, de studerende, de unge selv, underviserne, rektorerne, folkeskolen og erhvervslivet.

Konsensus er der i hvert fald ikke. Og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelsesindsatsen er der heller ikke.

Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne bliver. Nogle af dem ser vi allerede:

  • Fokus på karakterræs og produktion af kandidater
  • Ensretning – ingen plads til at tænke ud af boksen eller være noget specielt
  • Stressede studerende
  • Studerende med manglende erhvervserfaring
  • Erhvervsskoleer der nedprioriteres/forskelsbehandles og hvis elever bliver dem, der ikke klarer sig godt i folkeskolen eller selv må kæmpe for en læreplads/praktikplads
  • Sårbare unge, der falder ud af uddannelsessystemer flere gange og kastes rundt i de kommunale systemer

Unge er mere end bare unge, og de er ikke ens. Lige som ældre heller ikke alle er svage/fattige.

Det handler om at få de unge godt ud på den anden side af uddannelsessystemet til gavn for samfundet og dem selv.Og hvor der stilles rimelige krav og forventninger til dem.

Vækstplan til gavn for de få

Shutterstock / MR.LIGHTMAN

Efter at brugt et par dage på at forholde mig til den omfattende og dyre vækstplan kan jeg konstatere, at vækstplanen primært vil være til gavn for de få og vil have begrænset indflydelse på beskæftigelsen.

Momsen, der er med til at ændre/påvirke forbrugernes adfærd, bliver der ikke pillet ved. Så ingen hjælpp der til at påvirke danskernes efterspørgsel på danske produkter.

Bolig-jobordningen er en dobbeltgevinst for boligejerne: først kan de få fradrag til at få udført vedligeholdelse eller forbedringer. Bagefter kan de score gevinsten i form af en værditilvæskt til deres bolig. Til gengæld kan borgerne generelt, der benytter sig af og betaler til hospitaler, skoler, plejehjem med videre se frem til dårlige byggekvalitet, for kommunerne skal spare på det område, og de lokale håndværkere må derfor se bort fra det offentlige marked.

Ingen praktik- og lærepladser. Efteruddannelsesområdet bliver prioriteret, men dem som ikke kan gennemføre en uddannelse pga. manglende praktik- og lærepladser får heller ikke rigtigt nogen glæde af vækstpakken.

Lavere selskabsskat til glæde for de store selskaber. Alle vil da gerne betale mindre i skat. Spørgsmålet er, om det er med til at skabe vækst. Og spørg man andre end de store selskaber, så er det ikke dette, som står øverst på ønskelisten. 

Til kamp mod græsehandlen. De lokale købmænd i Sønderjylland, København og Helsingør får en hjælpende hånd med sænkningen af afgiften på øl og sodavand. Til gengæld fokuseres der ikke på e-handlen, som også foregår på tværs af græserne. Her taber Danmark fortsat terræn, selvom potentialet og frorbugervanerne peger i retning af, at det klart kan betale sig, at satse på dette.

Og så er der de små iværksættere. De er endnu en gang til grin for deres egne penge og arbejdsindsats. Her blev der ikke set på den manglende risikovillige kapital, det offentliges lange betalingstider samt udsigten til at skabe lokale arbejdspladser. Kun momskreditterne blev der pillet ved.

For de familieejede virksomheder er der lidt gevinst at hente gennem investering/opsparing via fonde. Men at det fortsat skal være en byrde at lave et generations- eller ejerskifte, fordi der fortsat skal betales arveafgift af de penge virksomehden selv har evnet at spare op til fortsat at udvikle virksomheden og ruste sig til dårlige tider, det forstår jeg ikke. Men vi er jo i Jantelovens land, og alle famileejede virksomheer er jo på størrelse med Lego og Jysk, ikke? 

Samlet set skal det give 15.000 arbejdspladser. Det er godt nok et smalt resultat til mange mange milliarder kroner.

Til gløgg og æbleskiver hos Mette Frederiksen

Som nyt medlem af Foreningen af Arbejdsmarkedsjournalister havde jeg fornøjelsen af at opleve Mette Frederiksen på slap line. Det blev til et par mundtre timer med debat om alt fra konsekvenserne af efterlønsreformen og  manglende fornuft i kommunernes beskæftigelsesindsats til krævementaliteten blandt unge ledige og afskaffelsen af fattigdomsydelserne. Derudover gav Mette Frederiksen et indblik i regeringens planer på områder som social dumping, ungdomsarbejdsløshed og de kommende arbejdsmarkedsreformer og overenskomstforhandlinger.

For mit eget vedkommende forsøgte jeg at sætte fokus på vilkårene for psykisk syge samt regeringens løfte om en barselsfond for selvstændige. Førstnævnte var ikke så nemt at komme igennem med, mens hun bekræftede, at planerne om en barselsfond nok kom på bordet i 2013. Dog undlod hun at fortælle, at det allerede ville blive lanceret kort efter dette møde.

Fagforeningen som modspiller

I weekenden var jeg til en social sammenkomst, hvor forskellige meninger om dette og hint blev luftet.

Ét af emnerne var folkeskolen og de udfordringer lærerne står overfor. Her bragte en engageret én af slagsen følgende på banen: hans skole havde invilliget i at betale for noget efteruddannelse, som han skulle gennemføre i sin fritid. Glad var han – lige indtil det kom fagforeningen for øre. Næ, nej, det kunne der ikke være tale om. Det må kun finde sted inden for normal arbejdstid, hvilket ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden. Havde det i stedet for været ham selv, der betalte for det, så var det ikke noget problem.

Summa summarum. Én lærer mindre uden efteruddannelse, og en skole der skal hyre en lærer til at undervise i 1 fag, fordi de nuværende lærere ikke kan levere kvalificeret undervisning i det pågældende fag.

Jobcentrenes samarbejde med de frivillige organisationer

En undersøgelse fra CABI viser, at hver 4. jobcenter samarbejder med frivillige organisationer.

På sin vis er det en positiv udvikling, fordi det kan føre til et bedre afklaringsforløb for de ledige.

På den anden side kan det også være en glidebane, fordi det kan føre til, at kommuner og jobcentre lægger for meget beslag på de frivillige samt at det er med til at udkonkurrere private aktører på markedet.

Spørgsmålet er, hvordan man opretholder en optimal balance mellem offentlige, private og frivillige aktører.

MBA-fadæse vil ødelægge Danmarks image i udlandet

Så sent som d. 15. marts i år omtalte Berlingske Tidende, at de udenlandske MBA-uddannelser overtrumfer de danske, når det gælder anseelse og anerkendelse. 

Og selvom det måske ikke er et udtryk for kvalitet, men snarere et mærkværdigt pointsystem, som Steen Hildebrandt påpeger, så er det indtil videre det vi er oppe imod. 

Derfor er det også katastrofalt, at CBS nu er nødt til at fyre sin rektor, fordi han angiveligt har gennemført en ulovlig fusion af MBA-uddannelsen ved CBS og SIMI

Ikke alene står 25 studerende tilbage med en uddannelse til 500.000, som de ikke kan få papir på. Danmarks image er blevet ødelagt. Og det i en tid, hvor vi skal konkurrere på viden og tiltrækning af udenlandske talenter.

Krævende eller ansvarlige studerende?

Foto Colourbox

Danske studerende får både at vide, at de er forkælede, dovne, langsomme og for uinteresserede i naturvidenskab.

Beskyldningerne passer måske på nogle af dem. Til gengæld halter det med initiativer for de studerende,  som har ambitioner og måske ønsker at blive selvstændige. Samtidig har regeringen valgt at spare gevaldigt på forskning og uddannelse.

Derfor burde det heller ikke komme som en overraskelse, når en række studerende siger fra over for udsigten til en uddannelse baseret på selvstudium, med udsigt til arbejdsløshed samt øgede transportudgifter.

Hvis de studerende var så dovne og langsomme, så ville de jo bare acceptere tingenes tilstand. Men dem som gerne vil bidrage til samfundet, sikre sig et arbejde og undlade at gældssætte sig for meget, de er da krævende på en ganske ansvarlig og kvalitetsbevidst måde. Og hvis det er at være forkælet, så er det altså OK med mig.