International arbejdsmiljødag uden meget at smile af

Kilde: Shutterstock
Dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker koster både på bundlinjen, menneskeligt for den der bliver ramt og samfundsøkonomisk.

Desværre står de dårlige nyheder i kø, og i visse brancher / landsdele står det rigtigt dårligt til. Især når det gælder arbejdsulykker, dårligt psykisk arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere.

Og selvom det nu er blevet nemmere at anmelde arbejdsulykker, der også kan udstedes strakspåbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø og der løbende gennemføres landsdækkende arbejdsmiljøkampagner, er det langt fra nok til at bremse udviklingen.

Slet ikke, når arbejdstilsynet har mistet 25% af sit budget og sagsbehandlingstiden for arbejdsulykker er urimelig lang. Måske det er tid til at starte forfra og sætte ind, hvor det for alvor gør en forskel.

Robust er noget mennesker og virksomheder bliver

Opbygning af mennesker

Robusthed er det nye mantra i mange jobopslag og som løsning på at skabe succes for/på arbejdsmarkedet.

Imidlertid er jeg af den overbevisning, at robust er noget mennesker og virksomheder (for)bliver, hvis rammerne er i orden. Det er ikke den enkeltes ansvar alene, eller noget der kommer af sig selv.

Jeg ser frem til at følge og deltage i debatten og praksis på området. Næste stop er et arrangement i dag hos VirksomhedsnetværkCabi.

Fastholdelse af psykisk sårbare på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedets fokus på produktivitet, effektivitet, konkurrenecevne og gennemførelse af udviklings- og forandringsprocesser kan være en udfordring i hverdagen. Ikke mindst for de medarbejdere, der har svært ved at klare presset eller er psykisk sårbare. Og det kræver særlig bevågenhed fra ledere og personaleansvarlige for at sikre, at disse medarbejdere kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer behovet for en særlig indsats for at hjælpe personer med en pykisk sårbarhed eller sygdom, ind på/tilbage på arbejdsmarkedet. For altfor mange, der gerne vil/kan bidrage på arbejdsmarkedet har ikke mulighed for det i dag.

Derfor er det positivt, at DA er kommet på banen og gør opmærksom på, at deres medlemsvirksomheder har behov for viden på dette område. Ligeledes er det godt, at folketinget har afsat midler til at styrke indsatsen.

Derudover kunne virksomhederne blive bedre til at opsøge den eksisterende viden på området. Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljørådet, Psykiatrifonden, Rådet for Psykiask Sårbare på Arbejdsmarkedet, CAVI/Vinsa, Region Hovedstadens Psykiatri, landskampagnen Én af os med flere har stor viden og gode råd til,hvordan virksomhederne kan arbejde for at fastholde og inkludere psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.

Sikring af en god arbejdslivbalance er en fælles opgave

Der er ingen tvivl om, at vi med et moderne og hektisk arbejdsliv har brug for at sikre en god arbejdslivbalance. Og her er alle parter nødt til at bidrage med løsninger og nye måder at indrette vores arbejdsliv på.

Virksomhederne kan bidrage med en mere fleksibelt indrettet arbejdsdag/arbejdsplads og en kultur, hvor det ikke forventes, at medarbejderne skal være på hele tiden, medarbejderne belønnes for deres resultater og indsats frem for på deres arbejdstid og arbejdspresset ikke forbliver for højt.

Politikerne, i samarbejde med fagbevægelsen, kan bidrage til at skabe nogle gode rammer og motivere virksomhederne til at vælge nogle gode løsninger/praksisser. Men de skal ikke gå ind og moralisere eller diktere ned i detaljen, hvordan virksomhederne skal indrette sig eller blande sig i, hvordan medarbejderne planlægger og indretter deres arbejdsliv.

For medarbejderne/borgerne må også selv tage et medansvar for at sikre sig et godt arbejdsliv med plads til familie- og fritidsliv. Hvis man vil dyrke karrieren i en periode, insisterer på at leve et godt liv i storbyen, stifte en stor familie eller satser på et aktivt fritidsliv, så må man vælge noget andet fra eller spare op til det. Her er det ikke rimeligt at bede andre om at klare ærterne eller levere en løsning på det gode liv.

 

40 års arbejdsmiljøindsats uden de store resultater

 

Shutterstock

Selvom international forskning viser, at arbejdsmiljøinvesteringer inden for sundhed og sikkerhed kan betale sig, også i forhold til bundlinjen, så ser den danske virkelighed noget anderledes ud.

Efter 40 års indsats for at forbedre især det fysiske arbejdsmiljø, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at udviklingen står i stampe og mange danskere fortsat lider under smerter på arbejdet. Dertil kommer stigningen i antallet af medarbejdere og ledere, der lider under et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Og det til trods for, at der bruges masser af både penge og tid på arbejdspladsvurderinger (APV’er), trivselsundersøgelser, sundhedsindsatser med videre.

Så hvad er det lige, der går galt? Er det tempoet, der er for højt? Handlingsplaner, der ikke bliver lavet eller ført ud i livet? Medarbejderne, som ikke tager ansvar eller tør sige fra? Eller måske manglende omsætning af forskning til praksis?    

Uanset hvad, så er det dyrt både menneskeligt og økonomisk, hvis vi fortsætter på samme måde.

Sygefravær – et personligt ansvar?

Shutterstock(EggHeadPhoto

Sygefraværet i den offentlige sektor har længe været debatteret og genstand for diverse initiativer.

For mit eget vedkommende deltager jeg i en ERFA-gruppe i VINSA om den svære sygesamtale. Det er på denne baggrund, at jeg reagerer på Politikens omtale af Kriminalforsorgens praksis på området. Af et personligt brev til en medarbejder fremgår det helt tydeligt, at den pågældende anses for at have et personligt ansvar for at have kostet arbejdspladsen 25.000 kroner på grund af sygefravær.

Det er hård kost, især hvis man rent faktisk er syg og ikke kan arbejde. Og det er ikke just det bedste udgangspunkt for en samtale om at få nedbragt sygefraværet eller styrke det psykiske arbejdsmiljø. Ej heller stemmer det overens med Kriminalforsorgens egen beskrivelse af indsatsen omkring sygefravær.

Opgør med uvidenhed og tilfældig indsats på stressområdet

For nogle er stress en folkesygdom, for andre et tegn på svaghed og for nogle et tegn på dårligt arbejdsklima. Uanset hvad, så kan det have omfattende negative konsekvenser for de stressramte, virksomhederne og samfundsøkonomien.

WHO anslår, at stress bliver en af de allervæsentligste kilder til sygdom i 2020.

Derfor er det nødvendigt at få klarlagt, hvad stress er, hvad det ikke er, hvordan det kan forebygges og hvordandet kan behandles. Uvidenhed og en tilfældig indsats har længe hersket på dette område, men nu bliver der heldigvis investeret i et nationalt stressforskningscenter , som kan være med til at skabe lys over området, komme med konkrete anbefalinger og samle aktørerne på området.

Som tidligere stressramt ser jeg frem til at følge forskningen på området.

Ledere på vej væk

Tendensen fra 2008 fortsætter. Således giver hver 3. danske leder, ifølge Det Danske Ledelsesbarometer, udtryk for, at de ønsker at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads.

Værst står det til blandt lederne på det private arbejdsmarked, som ikke helt er så tilfredse som deres kollegaer i den offentlige sektor.

Årsagerne kan være mange, men det er i hvert fald et klart signal om, at ikke alle ledere har deres fulde fokus på deres nuværende job, og det er skidt for bundlinjen og gennemførelsen af vigtige projekter.