Ledere på vej væk

Tendensen fra 2008 fortsætter. Således giver hver 3. danske leder, ifølge Det Danske Ledelsesbarometer, udtryk for, at de ønsker at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads.

Værst står det til blandt lederne på det private arbejdsmarked, som ikke helt er så tilfredse som deres kollegaer i den offentlige sektor.

Årsagerne kan være mange, men det er i hvert fald et klart signal om, at ikke alle ledere har deres fulde fokus på deres nuværende job, og det er skidt for bundlinjen og gennemførelsen af vigtige projekter.

Virtuelt samarbejde – endnu en arbejdslivsudfordring

Foto: Shutterstock

For mange er det virtuelle arbejdsliv en naturlig del af arbejdspladsen anno 2011.

Webinarer, telefonmøder, videokonferencer, online communities og virtuelle teams. Listen over nye virtuelle samarbejdsformer er lang, og det stiller nye krav til medarbejdere, ledere, HR-konsulenter og it-ansvarlige.

Ikke alene stiller det krav til deltagernes kompetencer – det stiller også krav til virksomheder og organisationer i forhold til spørgsmål som arbejdsliv/fritid, formulering af et socialt kodeks, it-sikkerhed, facilitering, arbejdsdeling og tidsstyring.

I bogen Virtuelle Team tager Henriette Palner Stick hul på diskussionen om det virtuelle arbejdsliv gennem beskrivelser af interaktionerne i de virtuelle teams, italesættelse af konkrete udfordringer samt beskrivelse af nødvendige kompetencer for at opnå succes som del af et virtuelt team.

Seje kvinder og frustrerede mænd

Det kan godt være, at Danmark i dag har mistet 2 kvindelige ministre. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig har mange seje kvinder, der overhaler en masse frustrerede mænd, som feministerne ikke har tid til at beskæftige sig med. 

Tænk bare på Andrea, som på fyrretyvende år herser rundt med Kaj og insisterer på at være noget helt særligt ;0)

Dertil kommer stærke, selvbevidste og ambitiøse kvinder som Susanne Bier, Caroline Wozniacki, Helle Thorning Schmidt, Marie Rørbye Rønn, Karen Frøsig, Nina Smith, Pernille Aalund, Lisbeth Knudsen og mange, mange flere, for slet ikke at tale om de mange knalddygtige mellemledere. Men det tæller måske først, når man er nået helt til tops?

Og ja, jeg ved godt, at det halter med både ligeløn, ligelig fordeling af de huslige pligter og kvindelige eksperter på TV. Men lad os nu ikke stirre os blinde på alt det negative.

Med mindre, altså, vi kunne fokusere på mændenes udfordringer, nederlag og frustrationer. For her er der nok at tage fat på, hvilket også er én af årsagerne til S og SF’s forslag om en mandekommission. For en gangs skyld noget konstruktivt fra venstrefløjen, som ligger i tråd med ligestillingsministerens mandepanel. Jeg tvivler bare på, at akademiske og velfungerende eksperter i disse fora kan andet end tale OM de svage mænd i stedet for at bibringe EGNE og relevante livserfaringer.     

Målet må være at sætte fokus på de problemer, som har negativ betydning for vores livskvalitet, vores deltagelse i samfundet/på arbejdsmarkedet samt vores muligheder for at realisere vores drømme og potentiale – uden hverken at skele til køn, klasse, etnicitet, seksualitet, religion eller andet.