God ledelse er vigtig – men hvad er vigtigst nu og her?

Leder - chef

Ledelse er for alvor kommet på dagsorden i Danmark med både en ledelseskommission, et disruptionråd, en komité for god selskabsledelse samt en række nye forskningsprojekter finansieret af bl.a. Industriens Fond. Hertil kommer et hav af ledelseshåndbøger og -artikler, der er skrevet af førende ledelsesguruer og forskere i ind- og udland.

Årsagerne til den store fokus på området er mange, herunder konkrete udfordringer, organisationsændringer, samfundssudviklingen og nye ledelsesfilosofier. Derfor er der opstået nye begreber som bæredygtig, autentisk, værdibaseret, versatil og agil ledelse.

Og god ledelse er vigtig. Spørgsmålet er, hvad god ledelse er og hvilke konkrete ledelsesudfordringer organisationer og virksomheder står midt i / overfor her næsten 10 år efter finanskrisen.

Konkrete ledelsesudfordringer nu og her

Continue reading

International arbejdsmiljødag uden meget at smile af

Kilde: Shutterstock
Dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker koster både på bundlinjen, menneskeligt for den der bliver ramt og samfundsøkonomisk.

Desværre står de dårlige nyheder i kø, og i visse brancher / landsdele står det rigtigt dårligt til. Især når det gælder arbejdsulykker, dårligt psykisk arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere.

Og selvom det nu er blevet nemmere at anmelde arbejdsulykker, der også kan udstedes strakspåbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø og der løbende gennemføres landsdækkende arbejdsmiljøkampagner, er det langt fra nok til at bremse udviklingen.

Slet ikke, når arbejdstilsynet har mistet 25% af sit budget og sagsbehandlingstiden for arbejdsulykker er urimelig lang. Måske det er tid til at starte forfra og sætte ind, hvor det for alvor gør en forskel.

Fastholdelse af psykisk sårbare på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedets fokus på produktivitet, effektivitet, konkurrenecevne og gennemførelse af udviklings- og forandringsprocesser kan være en udfordring i hverdagen. Ikke mindst for de medarbejdere, der har svært ved at klare presset eller er psykisk sårbare. Og det kræver særlig bevågenhed fra ledere og personaleansvarlige for at sikre, at disse medarbejdere kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer behovet for en særlig indsats for at hjælpe personer med en pykisk sårbarhed eller sygdom, ind på/tilbage på arbejdsmarkedet. For altfor mange, der gerne vil/kan bidrage på arbejdsmarkedet har ikke mulighed for det i dag.

Derfor er det positivt, at DA er kommet på banen og gør opmærksom på, at deres medlemsvirksomheder har behov for viden på dette område. Ligeledes er det godt, at folketinget har afsat midler til at styrke indsatsen.

Derudover kunne virksomhederne blive bedre til at opsøge den eksisterende viden på området. Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljørådet, Psykiatrifonden, Rådet for Psykiask Sårbare på Arbejdsmarkedet, CAVI/Vinsa, Region Hovedstadens Psykiatri, landskampagnen Én af os med flere har stor viden og gode råd til,hvordan virksomhederne kan arbejde for at fastholde og inkludere psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.

40 års arbejdsmiljøindsats uden de store resultater

 

Shutterstock

Selvom international forskning viser, at arbejdsmiljøinvesteringer inden for sundhed og sikkerhed kan betale sig, også i forhold til bundlinjen, så ser den danske virkelighed noget anderledes ud.

Efter 40 års indsats for at forbedre især det fysiske arbejdsmiljø, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at udviklingen står i stampe og mange danskere fortsat lider under smerter på arbejdet. Dertil kommer stigningen i antallet af medarbejdere og ledere, der lider under et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Og det til trods for, at der bruges masser af både penge og tid på arbejdspladsvurderinger (APV’er), trivselsundersøgelser, sundhedsindsatser med videre.

Så hvad er det lige, der går galt? Er det tempoet, der er for højt? Handlingsplaner, der ikke bliver lavet eller ført ud i livet? Medarbejderne, som ikke tager ansvar eller tør sige fra? Eller måske manglende omsætning af forskning til praksis?    

Uanset hvad, så er det dyrt både menneskeligt og økonomisk, hvis vi fortsætter på samme måde.

Sygefravær – et personligt ansvar?

Shutterstock(EggHeadPhoto

Sygefraværet i den offentlige sektor har længe været debatteret og genstand for diverse initiativer.

For mit eget vedkommende deltager jeg i en ERFA-gruppe i VINSA om den svære sygesamtale. Det er på denne baggrund, at jeg reagerer på Politikens omtale af Kriminalforsorgens praksis på området. Af et personligt brev til en medarbejder fremgår det helt tydeligt, at den pågældende anses for at have et personligt ansvar for at have kostet arbejdspladsen 25.000 kroner på grund af sygefravær.

Det er hård kost, især hvis man rent faktisk er syg og ikke kan arbejde. Og det er ikke just det bedste udgangspunkt for en samtale om at få nedbragt sygefraværet eller styrke det psykiske arbejdsmiljø. Ej heller stemmer det overens med Kriminalforsorgens egen beskrivelse af indsatsen omkring sygefravær.