Velkommen til læringsøkonomien

Nogle gange kan man blive immun over for mantraer og krav om forandringsparathed, opkvalificering, teknologisk udvikling og valg af de ”rigtige” uddannelser som håndværker, ingeniør, lærer, sygeplejerske eller so-su-assistent. For man vil jo bare gerne have et arbejde, bidrage med noget, gøre en forskel, opfinde/skabe noget og klare sig selv. Derfor ser vi også de fastlåste positioner, når det handler om vækst og manglen på kvalificeret arbejdskraft, ansættelse af akademikere, fremtidens folkeskole, og efteruddannelse af ufaglærte eller nedslidte medarbejdere.

Dette ændrer dog ikke på, at Danmark – og resten af verden – befinder sig midt i den såkaldte fjerde industrielle revolution, hvor vidensøkonomien er ved at blive afløst af læringsøkonomien. Her handler det om at lære nyt, lære at anvende viden på en ny måde, og evne at samarbejde og skabe nye relationer, perspektiver og løsninger. Det der på mange måder det der omfatter filosofien og tankegangen om at gå fra et ”fixed” til et ”growth” mindset. Her rettes fokus mod muligheder og potentialer frem for i begrænsende overbevisninger og fastholdelse af status quo. Og ser man på jobannoncerne og stillingsbeskrivelserne i private virksomheder, det offentlige og i konsulentbranchen, så lægger man mærke til udtryk som digital læringskonsulent, kursus- og konferencekonsulent, kursuskoordinator, faglig konsulent og learning & development manager. Og for den unge generation, så holder de sig ikke tilbage, når det gælder udvikling af nye produkter, anvendelse af ny teknologi eller optagelse af ”sådan-gør-du”-videoer til Youtube.

Det er noget, som der er behov for på fremtidens arbejdsmarked. Den anerkendte professor og forsker Lynda Gratton har udtalt, at vi skal have fokus på arbejdsopgaver og jobfunktioner frem for jobtitler og uddannelsesbaggrunde. Og ja, lige nu har Danmark stor mangel på tømrere, elektrikere, it-specialister, ingeniører og sundhedsfagligt personale. Men vi har især behov for medarbejdere og iværksættere, der besidder en række personlige og universelle færdigheder og kompetencer, som er afgørende på det arbejdsmarked, som er under forandring. Ifølge World Economic Forum vil de 10 vigtigste kompetencer i 2020 være:

  1. Kompleks problemløsning
  2. Kritisk tænkning
  3. Kreativitet
  4. Ledelse af mennesker
  5. Koordinering med andre
  6. Følelsesmæssig intelligens
  7. Dømme- og beslutningskraft
  8. Serviceorienteret
  9. Forhandlingsevne
  10. Kognitiv fleksibilitet (mental omstillingsparathed og åbenhed)

Derfor er det ikke bare nok, at vi har dygtige medarbejdere med hænderne godt skruet på, der kan producere en masse og sikre driften. For kunderne er med til at bestemme og designe løsningerne. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af virksomheden og sammen med specialister og underleverandører uden for virksomheden. Den verden vi lever i bliver mere kompleks. Og vi kan ikke bare kopiere andre eller forvente, at det vi lever af i dag, også er det vi skal leve af i morgen.

Den gode nyhed er, at Danmark har en klar fordel sammenlignet med mange andre nationer. For vi har tradition for at satse på gratis uddannelse og se det som et fundament for velfærdssamfundet. Samtidig har vi en demokratisk og lighedsbaseret kultur og tradition, hvor nysgerrighed, tillid, kritisk tænkning og udfordring af autoriteterne har ført til, at vi kan tænke selv, er vant til at samarbejde og arbejde løsningsorienteret, tager ansvar og tør sige fra.

Til gengæld er der to forudsætninger, der skal være opfyldt, inden vi bliver alt for selvfede eller modløse. Den første er, at flere kommer med på vognen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Den anden er, at vi skal have styrket danskernes generelle mentale sundhed. Her står det på nogle områder sløjt til, hvilket udover sygedage og mistrivsel også betyder manglende evne til f.eks. kompleks problemløsning, kreativitet, sikre kvaliteten af vores arbejde og håndtere forandringer.

Mangel på arbejdskraft – en kamp om sandheden

Uenigheden om, hvor vidt dansk erhvervsliv lider under mangel på arbejdskraft er stor. Det skyldes bl.a., at problemets omfang og årsag afhænger meget af, hvilke øjne der ser, hvilke behov man har, hvordan man betragter erhvervsudviklingen og hvor vidt løsningerne forventes løst af virksomhederne, de ledige, dem der mangler en praktikplads, politikerne, fagbevægelsen eller uddannelsesinstitutionerne.

Svaret er nok, at det er noget der skal løses i fællesskab, at man er nødt til at se på behovene både nu og om 20 år, og at udfordringerne er forskellige alt efter hvilken branche, faggruppe og landsdel, der er tale om.

Personligt mener jeg, at der er nogle åbenlyse udfordringer og tendenser, som ingen kan løbe fra og som kræver handling lige nu, herunder:

  • Der er kamp om talenterne inden for visse områder, bl.a. håndværkere, it-specialister, ingeniører og social- og sundhedsassistenter. Og der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Udfordringerne omkring manglende praktikpladser er ved at blive løst, og der bliver oprettet flere studiepladser inden for STEM-fagene.Det ændrer bare ikke på, at en ledig procesoperatør, 60-årig bogholder eller nedslidt jord- og betonarbejder kan omskoles eller har evnerne til at skifte til sådanne jobs. Det er ikke noget der klares med få måneders uddannelse. Og ekspertisen hertil ligger på uddannelsesstederne – sjældent i små- og mellemstore virksomheder Og hvem siger, at virksomhederne vil ansætte dem?
  • Øget mobilitet og forbedret rekrutteringspraksis kan man ikke rigtigt lovgive om. Det kræver en kultur- og praksisændring. Jeg er selv vant til at pendle, har taget ufaglært arbejde eller jobs uden for mit fagområde, og har selv været opsøgende. Arbejdspladserne kan ikke sådan flytte hen, hvor de ledige bor, men de kan være bedre til at sælge deres ledige stillinger og skabe rammer, der gør deres jobs og virksomhed mere attraktiv for bl.a. kvinder, og den nye unge generation, der kræver både mening i og indflydelse på deres arbejde.
  • Et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor vi kan frigøre det uudnyttede potentiale, der er hos personer, der er nedslidte, har psykiske udfordringer, et fysisk handicap, har et ikke-danskklingende navn eller er passeret de 60. Det er måske ikke alle, der kan være med til at udvikle og implementere kunstig intelligens, bygge hospitaler eller programmere it. Men så kan de måske noget andet. Og det bliver der også plads til. For en del af de jobs vi skal leve af om 20 år er ikke omfundet endnu. Og en del af dem vil være såkaldte gig-jobs, dvs. jobs hvor man ikke er fastansat.

Spot på dansk erhvervslivs styrkepositioner og potentiale

Styrke

Dansk erhvervsliv er for alvor sluppet fri af finanskrisen med stigende eksport, lavere arbejdsløshed og penge til f.eks. velfærd.

Samtidig er der en løbende debat om, hvad vi skal satse på fremover, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen samt hvordan vi skal løse udfordringer med mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Her i 2017 er en række af de førende brancher gået sammen om initiativet 5 styrker, og Tænketanken Kraka har forsøgt at analysere sig frem til, hvad Danmark skal satse på om ikke bare 5 år, men flere årtier, med fokus på, hvilke styrkepositioner vi har og udfordringer vi er oppe imod.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, kan det måske bidrage til en mere nuanceret debat.

Kundeservice: et hot konkurrenceparameter

God, gammeldags service er blevet en eftertragtet vare.

Og cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv blev i Fyens Stiftstidende for nyligt citeret for, at fremtidens arbejdsmarked er et servicesamfund, ikke mindst når det gælder antallet af ansatte. Det passer også sammen med den øgede digitale udvikling og køb, salg og udvikling af digitale produkter.

Et nyt begreb er opstået; servitization. Og det er især industrien der har fået øjnene op for det, sammen med automatisering af produktionen, med henblik på at skabe vækst og udvikling.

Det går lidt i mod de to eksisterende modpoler i arbejdsmarkeds- og erhvervsdebatten, der italesætter Danmark som enten et videns- eller produktionssamfund. Eller dem der har fokus på, at medarbejderne – især i den offentlige sektor – skal løse deres kerneopgave. Hvilket forstås som “de varme hænder”. Her tænkes “de kolde hænder” ikke ind som nogle der leverer en kerneopgave eller service. Tværtimod.

Men hvem er det vi ringer til, når noget ikke virker eller vi har spørgsmål til et produkt/en ydelse? Og hvad er det de fleste af os bedømmer en virksomhed på, når vi laver en anmeldelse på f.eks. Trustpilot?

God ledelse er vigtig – men hvad er vigtigst nu og her?

Leder - chef

Ledelse er for alvor kommet på dagsorden i Danmark med både en ledelseskommission, et disruptionråd, en komité for god selskabsledelse samt en række nye forskningsprojekter finansieret af bl.a. Industriens Fond. Hertil kommer et hav af ledelseshåndbøger og -artikler, der er skrevet af førende ledelsesguruer og forskere i ind- og udland.

Årsagerne til den store fokus på området er mange, herunder konkrete udfordringer, organisationsændringer, samfundssudviklingen og nye ledelsesfilosofier. Derfor er der opstået nye begreber som bæredygtig, autentisk, værdibaseret, versatil og agil ledelse.

Og god ledelse er vigtig. Spørgsmålet er, hvad god ledelse er og hvilke konkrete ledelsesudfordringer organisationer og virksomheder står midt i / overfor her næsten 10 år efter finanskrisen.

Konkrete ledelsesudfordringer nu og her

Continue reading

Arbejdsmarked: matcher dine kompetencer fremtidens behov?

Kompetence

Velkommen til vidensamfundet, netværkssamfundet, den fjerde industrielle revolution, den digitale tidsalder, deltager- og relationssamfundet samt den kognitive økonomi.

En masse fine ord om nutidens og fremtidens samfund, der alle stiller krav til vores kompetencer på det danske – og globale – arbejdsmarked.

Derfor står uddannelse og kompetenceudvikling højt på dagsordenen hos både politikere, ansatte, fagbevægelse og studerende. Alene det seneste år har vi set både nye overenskomster og politiske udspil, der har fokus på uddannelse.

Samtidig viser konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2016, at den største årsag til, at jobsøgere bliver fravalgt til et job, er deres uddannelse.

Men hvad er det så vi skal kunne i fremtiden? Og hvordan ved vi, hvad vi får brug for, når en lang række af fremtidens jobs ikke er opfundet endnu?

Continue reading

Infrastruktur som vækstmotor

Transport

En stabil og veludviklet infrastruktur er én af forudsætningerne for vækst, erhvervsudvikling, regional udvikling og et land der i bund og grund hænger sammen.

Transport- og energisektoren er under udvikling, omend det nogle gange synes at gå for langsomt og/eller favoriserer visse dele af landet på bekostning af andre, der måske har mere behov.

Når det gælder den digitale infrastruktur, som er mindst lige så vigtig i en digital tidsalder, går det noget trægt. I hvert fald uden for de større byer. Og selvom der det seneste år er kommet mere politisk fokus på området og der er bevilget midler til bredbåndsdækning i hele landet, så betragter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ikke bredbånd og mobildækning som en statslig opgave. .

Måske der er ændringer på vej. I hvert fald venter der et kommunal- og regionsvalg til efteråret, og det har fået en række politikere på banen. Desuden er der afsat midler til at “undersøge mulige initiativer, der styrker teleselskabernes muligheder for at skabe god dækning”. Det har vakt begejstring hos den danske teleindustri, der efterlyser både penge, samarbejde og lovændringer for at Danmark kan blive en frontløber, eller i hvert fald få resten af Danmark med digitalt, så også erhvervslivet i yderområderne kan udvikle deres erhvervsliv og tiltrække nye borgere.

Imens stormer et kontinent som Afrika frem, når det gælder mobilløsninger. På nogle områder er de lysår foran os. Men det hører man ikke så meget om.

Deleøkonomien har bred appel uden konsekvensberegning

shutterstock_deleøkonomi

Deleøkonomi – eller opgaveøkonomien, som Morten Bay Kalder det – er blevet det nye modeord med særdeles bred appel. Formidlingstjenesterne skyder frem, der tales om deleøkonomi som forretningsmodel og de første eksperter er på banen. Ja, selv den nye erhvervs- og vækstminister taler om at hjælpe deleøkonomien på vej.

Og Danmark har da også gode forudsætninger for at tage deleøkonomien til sig: Høj tillid, historisk erfaring fra andelsbevægelse, brug af vennetjenester og nabotjenester med videre.

Imidlertid er det værd at huske på, at deleøkonomien ikke kun er en slags demokratisk og ubureaukratisk byttehandel samt at motivationen for deleøkonomien er meget forskellig. Desuden kan deleøkonomien komme til at udfordre både politikere, arbejdsmarkedet, fagbevægelsen og dem, der ikke bare vil dele, men også have anerkendelse for det de har skabt og frie tøjler til at drive forretning.

Noget af konsekvensberegningen, som mangler er:

  • Hvordan skal bytteforholdet være, så alle får noget ud af det?
  • Hvad med lovgivningen? Passer den til virkeligheden?
  • Når vi bytter, er vi så helt kvalitetsbevidste?
  • Hvad med betaling / opkrævning af skat?
  • Hvad med prisen? Kan det blive for billigt og skabe et ulige arbejdsmarked?

Forskning som fundament for dansk erhvervsliv

ForskningHvad skal vi satse på uddannelsesmæssigt og hvad skal vi leve af?

Når det gælder forskning er meningerne delte. Regeringen siger, at der investeres rigeligt, og vi hellere skal satse på eliteforskning. Erhvervslivet og forskningsinstitutionerne er ikke helt enige. Og blandt en del af befolkningen er det svært at få øje på, hvad lige de får ud af den megen forskning. Og ja, det er ikke alle opfindelser, forretningsideer og daglige gøremål der bygger på forskning.

Men overordnet set er der enighed om, at vi skal leve af viden. Og det er også det vi anerkendes for i udlandet. Og i hverdagen glemmer vi nogle gange, hvad gavn vi har af forskning, også den ikke rent naturvidenskabelige.

Lad mig komme med tre konkrete eksempler:

Kartoffelproducenterne, som i fremtiden kan sælge deres produkter som andet end traditionelle fødevarer. På baggrund af forskning kan kartofler omdannes til alt muligt andet. Det betyder, at der bliver større efterspørgsel på kartofler.

Sundhedsvæsnet, der på baggrund af forskning kan tilbyde mere individuelt tilpasset medicin, skabe nye private arbejdspladser, sikre bedre patientoplevelser samt reducere antallet af fejl.

Turismeerhvervet. I dag er det ikke de samme ting vi gider at opleve som tilbage i 50’erne. Vi er blevet mere individualistiske, har flere penge og flere muligheder at vælge imellem. Det kan også ses på udvalget af muligheder, lige fra camping, naturparker og økoferie til all inclusive charterrejser, rejser til junglen og krydstogter. Udviklingen bygger måske ikke kun på forskning, men det er svært at spå om fremtiden og hvad forskellige målgrupper har af præferencer. Det kan forskningen hjælpe til med, især den humanistiske forskning.

Det afgørende er, at forskningen er til gavn for samfundet, at forskningsresultaterne bliver brugt bagefter og at forskerne anerkendes for deres arbejde – lige som alle andre.

Og så skal vi huske på, at mange af de produkter og ydelser vi køber ikke – ud af den blå luft –  findes i den udgave og det sted vi nu handler. De er der ofte på baggrund af forskning, forbrugerundersøgelser, salgstal med videre.

Talentpleje – hvornår lykkes det for Danmark at holde på talenterne?

Kilde: Shutterstock

Vækst og jobskabelse har været mantraerne i dansk politik de senere år. Samtidig har virksomhederne sat fokus på, hvor svært de har ved at tiltrække personer med de rette kompetencer.

Begge dele er væsentlige udfordringer, men vi har også en anden væsentlig udfordring: arbejdsmarkedets manglende evne til at spotte, fastholde og pleje talenter.

En del af problemet kan findes i Janteloven, folks valg af uddannelse og et samfund/lovgivning, der opererer ud fra, at vi alle helst skal være lønmodtagere der arbejder fra  9 – 16. Men også holdningen til iværksættere, udlændinge, handicappede, ældre og faglærte står i vejen. Greencard-ordningen har spillet fallit, men Danmark har vel også spillet fallit, hvis vi ikke får øjnene op for dygtige hoveder fra udlandet og tilgodeser deres familier, så de også føler sig velkomne. Handicappede og ældre bliver dømt ude mange steder fra, i stedet for at se på potentialet hos den enkelte. Jovist, uden kompetencer kan du ikke få et topjob, men det er der altså mange af disse, der har. Tænk bare på de mange ældre, som ikke kan få et lønmodtagerjob, men som klarer sig fint som selvstændige konsulenter. Eller iværksættere med drive og forretningstalent, der har klaret sig uden nødvendigvis at have en lang uddannelse bag sig.

Nogle er begyndt at tænke ud af boksen med talentkonkurrencer, talentprogrammer, performancebaserede lønsystemer, rekruttering af studerende til naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og tilpasning af virksomhedskulturen. Men der skal mere til. Desuden mener jeg, at vi skal tænke talent mere bredt. For der er en masse talent at hente hos dem, der ikke nødvendigvis har topkarakterer, har læst de rigtige steder eller fik et topjob i en alder af 25.