Velkommen til læringsøkonomien

Nogle gange kan man blive immun over for mantraer og krav om forandringsparathed, opkvalificering, teknologisk udvikling og valg af de ”rigtige” uddannelser som håndværker, ingeniør, lærer, sygeplejerske eller so-su-assistent. For man vil jo bare gerne have et arbejde, bidrage med noget, gøre en forskel, opfinde/skabe noget og klare sig selv. Derfor ser vi også de fastlåste positioner, når det handler om vækst og manglen på kvalificeret arbejdskraft, ansættelse af akademikere, fremtidens folkeskole, og efteruddannelse af ufaglærte eller nedslidte medarbejdere.

Dette ændrer dog ikke på, at Danmark – og resten af verden – befinder sig midt i den såkaldte fjerde industrielle revolution, hvor vidensøkonomien er ved at blive afløst af læringsøkonomien. Her handler det om at lære nyt, lære at anvende viden på en ny måde, og evne at samarbejde og skabe nye relationer, perspektiver og løsninger. Det der på mange måder det der omfatter filosofien og tankegangen om at gå fra et ”fixed” til et ”growth” mindset. Her rettes fokus mod muligheder og potentialer frem for i begrænsende overbevisninger og fastholdelse af status quo. Og ser man på jobannoncerne og stillingsbeskrivelserne i private virksomheder, det offentlige og i konsulentbranchen, så lægger man mærke til udtryk som digital læringskonsulent, kursus- og konferencekonsulent, kursuskoordinator, faglig konsulent og learning & development manager. Og for den unge generation, så holder de sig ikke tilbage, når det gælder udvikling af nye produkter, anvendelse af ny teknologi eller optagelse af ”sådan-gør-du”-videoer til Youtube.

Det er noget, som der er behov for på fremtidens arbejdsmarked. Den anerkendte professor og forsker Lynda Gratton har udtalt, at vi skal have fokus på arbejdsopgaver og jobfunktioner frem for jobtitler og uddannelsesbaggrunde. Og ja, lige nu har Danmark stor mangel på tømrere, elektrikere, it-specialister, ingeniører og sundhedsfagligt personale. Men vi har især behov for medarbejdere og iværksættere, der besidder en række personlige og universelle færdigheder og kompetencer, som er afgørende på det arbejdsmarked, som er under forandring. Ifølge World Economic Forum vil de 10 vigtigste kompetencer i 2020 være:

  1. Kompleks problemløsning
  2. Kritisk tænkning
  3. Kreativitet
  4. Ledelse af mennesker
  5. Koordinering med andre
  6. Følelsesmæssig intelligens
  7. Dømme- og beslutningskraft
  8. Serviceorienteret
  9. Forhandlingsevne
  10. Kognitiv fleksibilitet (mental omstillingsparathed og åbenhed)

Derfor er det ikke bare nok, at vi har dygtige medarbejdere med hænderne godt skruet på, der kan producere en masse og sikre driften. For kunderne er med til at bestemme og designe løsningerne. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af virksomheden og sammen med specialister og underleverandører uden for virksomheden. Den verden vi lever i bliver mere kompleks. Og vi kan ikke bare kopiere andre eller forvente, at det vi lever af i dag, også er det vi skal leve af i morgen.

Den gode nyhed er, at Danmark har en klar fordel sammenlignet med mange andre nationer. For vi har tradition for at satse på gratis uddannelse og se det som et fundament for velfærdssamfundet. Samtidig har vi en demokratisk og lighedsbaseret kultur og tradition, hvor nysgerrighed, tillid, kritisk tænkning og udfordring af autoriteterne har ført til, at vi kan tænke selv, er vant til at samarbejde og arbejde løsningsorienteret, tager ansvar og tør sige fra.

Til gengæld er der to forudsætninger, der skal være opfyldt, inden vi bliver alt for selvfede eller modløse. Den første er, at flere kommer med på vognen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Den anden er, at vi skal have styrket danskernes generelle mentale sundhed. Her står det på nogle områder sløjt til, hvilket udover sygedage og mistrivsel også betyder manglende evne til f.eks. kompleks problemløsning, kreativitet, sikre kvaliteten af vores arbejde og håndtere forandringer.

Mellemledernes anseelse og ledelsesansvar – nu og i fremtiden

Mellemlederne er udfordret for tiden. De er klemt, overset, drukner i drift og er ikke klædt godt nok på til en ekstremt forandringspræget hverdag.

DEA har, i samarbejde med Lederne og NOCA, undersøgt, hvordan danske mellemledere ser på deres arbejdsliv. Resultatet er, at de føler sig udfordret på især 4 områder:

1) Evnen og pladsen til at agere forandringsagenter

2) Tid til at lede – driften fylder (for) meget

3) Teknologi og digitalisering

4) Uforudsigelighed og usikkerhed, som udfordrer den mentale sundhed

Noget af det, som gør det svært at være mellemleder, er at de mangler information fra topledelsen. Derudover har de ikke den højeste status. Hverken i virksomhederne, hos politikere eller i befolkningen. Således var der ingen mellemleder med i regeringens ledelseskommission, lige som kritikken af unødvendige ledere (læs: bureaukrati og kolde hænder) fylder meget.

Derfor er det nok en god ide at lytte til opfordringerne fra henholdsvis Johan Larsen, valgt som årets lærling af DI Vestsjælland: “Tag jeg bedre af mellemlederne” og Ledelseskommissionen: “Vi har ikke råd til at spare flere mellemledere væk”.

Mennesker og teknologi er ikke hinandens modsætninger

Frygten for at miste sit arbejde pga. automatisering, frustrationer over at spilde tid på dårlige it-systemer og udsigten til mere upersonlig kontakt med andre er ikke lige det der er med til at skabe teknologibegejstring. Og ja, der er udfordringer og behov for omstilling. Ingen tvivl om det.

Imidlertid kan størstedelen af teknologien ikke erstatte kloge hoveder, varme hjerter og dygtige hænder. Og det skal den heller ikke. Men den kan gøre livet nemmere, skabe nye arbejdspladser og give plads til en bedre anvendelse af menneskelige ressourcer. Hvis, altså, ledere og medarbejdere er klar til det og den bliver implementeret og anvendt på en god måde. Lige nu ser mange ledere det som deres største udfordring.

Jeg prøver ikke at være en jubelidiot, men prøver bare at fokusere på det positive. Og den teknologiske udvikling stopper ikke.

Spot på dansk erhvervslivs styrkepositioner og potentiale

Styrke

Dansk erhvervsliv er for alvor sluppet fri af finanskrisen med stigende eksport, lavere arbejdsløshed og penge til f.eks. velfærd.

Samtidig er der en løbende debat om, hvad vi skal satse på fremover, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen samt hvordan vi skal løse udfordringer med mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Her i 2017 er en række af de førende brancher gået sammen om initiativet 5 styrker, og Tænketanken Kraka har forsøgt at analysere sig frem til, hvad Danmark skal satse på om ikke bare 5 år, men flere årtier, med fokus på, hvilke styrkepositioner vi har og udfordringer vi er oppe imod.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, kan det måske bidrage til en mere nuanceret debat.

Arbejdsmarked: matcher dine kompetencer fremtidens behov?

Kompetence

Velkommen til vidensamfundet, netværkssamfundet, den fjerde industrielle revolution, den digitale tidsalder, deltager- og relationssamfundet samt den kognitive økonomi.

En masse fine ord om nutidens og fremtidens samfund, der alle stiller krav til vores kompetencer på det danske – og globale – arbejdsmarked.

Derfor står uddannelse og kompetenceudvikling højt på dagsordenen hos både politikere, ansatte, fagbevægelse og studerende. Alene det seneste år har vi set både nye overenskomster og politiske udspil, der har fokus på uddannelse.

Samtidig viser konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2016, at den største årsag til, at jobsøgere bliver fravalgt til et job, er deres uddannelse.

Men hvad er det så vi skal kunne i fremtiden? Og hvordan ved vi, hvad vi får brug for, når en lang række af fremtidens jobs ikke er opfundet endnu?

Continue reading

National klyngestrategi bringer forskningen ud til virksomhederne

ForskningDen nye nationale klyngestrategi lægger op til at bringe mere forskning ud til virksomhederne for derigennem at understøtte innovation og regional udvikling.

Dermed sættes der yderligere fokus på den naturlige, og nogle gange oversete tendens, hvor virksomheder inden for samme branche samarbejder og placerer sig geografisk i det samme område, også uden for landets 5 største byer.

Det er både et positivt signal og fornuftig erhvervspolitik

Et kønsopdelt arbejdsmarked koster erhvervslivet penge og arbejdskraft

Kilde: Shutterstock

Ligestillingdebatten har, med rette måske, ofte fokus på lønforskelle, diskrimination og manglende udnyttelse af kvinders kompetencer.

Imidlertid er det relevant også at fokusere på de bagvedliggende årsager og konsekvenserne på lang sigt, der bl.a. hænger sammen med et kønsopdelt arbejdsmarked.

I en ny rapport fra SFI, er det kønsopdelte arbejdsmarked blevet kortlagt .

Rapporten belyser tre områder:

  • Udviklingen i kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked i løbet af de sidste to årtier.
  • Mobilitet på individniveau ved at undersøge mobiliteten mellem sektorer og brancher.
  • Udviklingen i kønsopdelingen i uddannelsessystemet.

Ud fra dette påpeges det i rapporten, at et kønsopdelt arbejdsmarked medfører, at visse fag og brancher præges af økonomisk ineffektivitet, at visse kvindedominerede brancher fravælges af mænd, bl.a. pga. lavere lønninger, at nogle brancher generelt har svært ved at tiltrække både mænd og kvinder samt at kvinder nogle steder er overkvalificeret i forhold til det arbejde de udfører.

Dermed vil det danske arbejdsmarked de kommende år blive udfordret af mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og opnå gevinsterne af mangfoldighedsledelse. Desuden vil lønningerne bygge på køn mere end kompetencer. Og nogle fag/brancher vil få (endnu) større udfordringer ift. parametre som antallet af ansatte på barsel/ufaglærte/nedsat arbejdstid/nedslidning mm.

Forskning som fundament for dansk erhvervsliv

ForskningHvad skal vi satse på uddannelsesmæssigt og hvad skal vi leve af?

Når det gælder forskning er meningerne delte. Regeringen siger, at der investeres rigeligt, og vi hellere skal satse på eliteforskning. Erhvervslivet og forskningsinstitutionerne er ikke helt enige. Og blandt en del af befolkningen er det svært at få øje på, hvad lige de får ud af den megen forskning. Og ja, det er ikke alle opfindelser, forretningsideer og daglige gøremål der bygger på forskning.

Men overordnet set er der enighed om, at vi skal leve af viden. Og det er også det vi anerkendes for i udlandet. Og i hverdagen glemmer vi nogle gange, hvad gavn vi har af forskning, også den ikke rent naturvidenskabelige.

Lad mig komme med tre konkrete eksempler:

Kartoffelproducenterne, som i fremtiden kan sælge deres produkter som andet end traditionelle fødevarer. På baggrund af forskning kan kartofler omdannes til alt muligt andet. Det betyder, at der bliver større efterspørgsel på kartofler.

Sundhedsvæsnet, der på baggrund af forskning kan tilbyde mere individuelt tilpasset medicin, skabe nye private arbejdspladser, sikre bedre patientoplevelser samt reducere antallet af fejl.

Turismeerhvervet. I dag er det ikke de samme ting vi gider at opleve som tilbage i 50’erne. Vi er blevet mere individualistiske, har flere penge og flere muligheder at vælge imellem. Det kan også ses på udvalget af muligheder, lige fra camping, naturparker og økoferie til all inclusive charterrejser, rejser til junglen og krydstogter. Udviklingen bygger måske ikke kun på forskning, men det er svært at spå om fremtiden og hvad forskellige målgrupper har af præferencer. Det kan forskningen hjælpe til med, især den humanistiske forskning.

Det afgørende er, at forskningen er til gavn for samfundet, at forskningsresultaterne bliver brugt bagefter og at forskerne anerkendes for deres arbejde – lige som alle andre.

Og så skal vi huske på, at mange af de produkter og ydelser vi køber ikke – ud af den blå luft –  findes i den udgave og det sted vi nu handler. De er der ofte på baggrund af forskning, forbrugerundersøgelser, salgstal med videre.

Talentpleje – hvornår lykkes det for Danmark at holde på talenterne?

Kilde: Shutterstock

Vækst og jobskabelse har været mantraerne i dansk politik de senere år. Samtidig har virksomhederne sat fokus på, hvor svært de har ved at tiltrække personer med de rette kompetencer.

Begge dele er væsentlige udfordringer, men vi har også en anden væsentlig udfordring: arbejdsmarkedets manglende evne til at spotte, fastholde og pleje talenter.

En del af problemet kan findes i Janteloven, folks valg af uddannelse og et samfund/lovgivning, der opererer ud fra, at vi alle helst skal være lønmodtagere der arbejder fra  9 – 16. Men også holdningen til iværksættere, udlændinge, handicappede, ældre og faglærte står i vejen. Greencard-ordningen har spillet fallit, men Danmark har vel også spillet fallit, hvis vi ikke får øjnene op for dygtige hoveder fra udlandet og tilgodeser deres familier, så de også føler sig velkomne. Handicappede og ældre bliver dømt ude mange steder fra, i stedet for at se på potentialet hos den enkelte. Jovist, uden kompetencer kan du ikke få et topjob, men det er der altså mange af disse, der har. Tænk bare på de mange ældre, som ikke kan få et lønmodtagerjob, men som klarer sig fint som selvstændige konsulenter. Eller iværksættere med drive og forretningstalent, der har klaret sig uden nødvendigvis at have en lang uddannelse bag sig.

Nogle er begyndt at tænke ud af boksen med talentkonkurrencer, talentprogrammer, performancebaserede lønsystemer, rekruttering af studerende til naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og tilpasning af virksomhedskulturen. Men der skal mere til. Desuden mener jeg, at vi skal tænke talent mere bredt. For der er en masse talent at hente hos dem, der ikke nødvendigvis har topkarakterer, har læst de rigtige steder eller fik et topjob i en alder af 25.

 

Beskæftigelsesreform i sigte

Kilde: Shutterstock

 

Efter mere end et årtis ørkenvandring, snak og ubeslutsomhed er der kommet et bud på en ny besæftigelsesreform.

Det er tiltrænkt, og ideen om ikke at lade det blive til en spareøvelse er positiv. Desuden er der gode målsætninger om at gøre op med ensretning, bureaukrati, ventetid på aktivering og et øget antal ufaglærte, der bliver hægtet af arbejdsmarkedet.

Nu er spørgsmålet bare, om folketinget i fællesskab kan finde et kompromis, så der ikke kun bliver tale om en optakt til næste folketingsvalg.

I mellemtiden kan man håbe på, at en kommende reform bliver fulgt op af initiativer, der gør noget ved følgende negative tendenser og karakteristika ved det danske arbejdsmarked:

  • Sort og underbetalt arbejde
  • Aldersdiskrimination
  • Urimelig behandling af syge og handicappede
  • Misbrug af tilskudsordninger (praktik, løntilskud mm.)
  • Iværksættere med færre rettigheder end folk på kontanthjælp/dagpenge