Så kom der fokus på iværksætterne

Kilde: Shutterstock

I Danmark er det nemt at oprette et firma. Siden sidste år har man kunne gøre det for 1 krone. På arbejdsmarkedet udgør iværksættere, selvstændige og freelancere 22% af arbejdsstyrken. Og andelen er stigende, især blandt børn og unge. Sandsynligvis som led i udviklingen af den såkaldte GIG-økonomi / freelancerøkonomi / platformsøkonomi.

Til gengæld er det få selvstændige virksomheder der overlever efter de første 5 år, mange har udfordringer med at tiltrække risikovillig kapital og få af dem formår at vækste. Det spænder ben for mange, lige som retten til barsel og uddannelse ikke er den samme som for lønmodtagere.

Derfor er det tankevækkende, at arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelseslovgivningen stadig bygger på fortidens arbejdsmarked og tanken om, at de fleste danskere var lønmodtagere.

Heldigvis er det begyndt at lysne lidt. Den nye regering har nævnt iværksætterne i deres regeringsgrundlag. Der er kommet en ny dagpengeaftale, der betyder, at der ikke skelnes så meget mellem lønmodtagere, freelancere og selvstændige. Nogle kommuner giver penge til ledige, der ønsker at starte virksomhed. Partiet Alternativet har valgt at sætte fokus på netop iværksættere. En række iværksættere er begyndt at undervise i iværksætteri. Og der er kommet fokus på bl.a. iværksætteres udfordring med at få adgang til risikovillig kapital.

Lønmodtagerkulturen og faste arbejdstider fra 9 – 17 holder udviklingen tilbage

Shutterstock/Lucian3D

Lad mig starte med at slå én ting fast: Jeg har hverken noget problem med lønmodtagere eller 9 – 17-arbejde. Jeg er selv lønmodtager og arbejder 9 – 17.

Men der hvor kæden hopper af for mig er, når en stor del af lovgivningen, borgerne og sågar fagforeninger alene tager udgangspunkt i det industrisamfund, som eksisterede for mere end 100 år siden, når arbejdsmarkedet skal udvikles og reguleres.

For mange arbejder hverken fra 9 – 17 eller som lødmodtagere. Og der er mange muligheder for og ønsker om ikke at være låst fast af bestemte tidspunkter, arbejdsformer og lokaliteter.

Globaliseringen betyder, at samarbejdspartnere, kunder og kollegaer arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet, alt efter hvor de bor på kloden.

Det fleksible arbejdsmarked betyder, at åbningstider mellem 9 og 18 ikke hænger sammen med en travl hverdag med børn, pendleri og vekslende arbejdstider.

Desuden er folk forskellige og har forskellige døgnrytme. Det er ikke noget jeg bare siger – det bliver der forsket i. Så hvorfor ikke lade folk bidrage til samfundet, fællesskabet og arbejdspladsen, når de er mest produktive?

Nye medier og kommunikationsformer gør det muligt at arbejde på en anden måde end tidligere. Det kræver ikke nødvendigvis en kontorplads eller at man stempler ind i produktionshallen.

Tænk også på det evige vejarbejde og ventetiderne på sygehusene. Hvorfor lukker det ned de fleste steder kl. 15?

Lysten til at blive selvstændig er stor, men mange afholder sig fra til, bl.a. fordi lovgivningen primært er indrettet til at håndtere arbejdsforhold for lønmodtagere eller ledige.  

Desuden viser projekter omkring selvvvalgt arbejdstid, at det fører til større arbejdsglæde og mindre sygefravær.

På samme måde kan nye og mere fleksible arbejdspladser føre til bedre talentpleje.

 

Nyt iværksætternetværk på banen

Foto: Shutterstock

Med Iværksætter Netværket Danmark har en række små og mindre kendte iværksættere taget teten for at skabe opbakning til iværksætterkulturen i Danmark og skabe bedre vilkår for iværksættere. Netværket er en blanding af Dansk Iværksætterforening og Martin Thorborgs Amino med lokale afdelinger rundt om i landet.

Hvilken rolle netværket får er ikke til at vide, men hvis en række iværksættere kan hjælpe hinanden og blive yderligere eksponeret, så er det jo kun godt. Under alle omstændigheder er der brug for, at danske politikere, og danskerne generelt, skifter mærkbart holdning til iværksættere, således at vi kan få skabt vækst og arbejdspladser. For det er op ad bakke. Tag bare den udenlandske e-handel, der blomstrer til gavn for alle andre end danske virksomheder, afgifter og gebyrer der forringer konkurrenceevnen, reglerne om supplerende dagpenge og barsel samt manglende risikovillig kapital.

Europæisk Enhedspatent og Patentdomstol = Mere Tid til at drive Forretning

Shutterstock

Med det danske formandskabs sidste politiske resultat er det blevet nemmere og billigere at søge og opnå patent på en opfindelse i hele Europa.

Det er ikke mindst godt for et lille land som Danmark, der satser på innovation, men som har mange små virksomheder med begrænset adgang til kapital samt tendens til ikke at kunne kapitalisere de gode ideer.

Et godt skridt i erhvervs- og vækstpolitikken, der længe har glimret i sit fravær af gode initiativer. Og forhåbentlig dropper Enhedslisten og DF deres krav om en folkeafstemning om patentdomstolen, lige som Ulla C. Klinges bekymringer omkring udmyntningen af domstolens praksis bliver hørt.

Dansk opfindsomhed topper, men jobskabelsen udebliver

Igen og igen bliver der talt om innovation og Danmarks førerposition på området, senest med opgørelsen af, at Danmark er blevet placeret på en 2. plads i EU.

Til gengæld halter det, når det gælder Danmarks evne til at omdanne den danske opfindsomhed til nye produkter, løsninger, arbejdspladser og velfærd. Således står investorerne i kø til at udvikle dansk bioenergi, imens der tabes arbejdspladser i vindmølleindsutrien. Ligeledes bliver Danmark overhalet inden om, når det gælder om at udtage patenter på opfindelser og tiltrække udenlandske forskere og talenter, der kan skabe både arbejdspladser og velfærd. EU er kommet nogle opfindere til undsætning, mens andre må kæmpe alene med bureaukrati og jagten på investorer. Og når det gælder nye virksomheder, så har Danmark både meget få iværksættere og mange iværksættere, der vælger at gå tilbage til et job som forsker eller lønmodtager.

Derfor er der ikke så meget at juble over.

Hvorfor gøre kvinder til en klods om benet?

Selvom jeg nægter at gå med i hylekoret af kvinder, der portrætterer kvinder som ofre for et mandschauvinistisk arbejdsmarked, så anerkender jeg, at der er nogle strukturer, som er med til at stille kvinderne på arbejdsmarkedet.

Kvinder i den fødedygtige alder er ikke i høj kurs alle steder, etableringen af en central barselsfond for selvstændige kvinder er endnu en gang udskudt og en række virksomheder har stadig svært ved at fokusere på kompetencer frem for køn.

Derfor bliver mange kvinder unødigt gjort til en klods om benet. Det gælder for jobcentrene m.fl., der opfordrer kvinder til at kaste sig ud i en tilværelse som selvstændig, små virksomheder med mange generalistfunktioner og virksomheder der kan ende med at gå konkurs ved afskedigelsen af gravide medarbejdere.

Risikoen er, at vi spilder kvindeligt talent, fastholder kvinder i ledighed og fastholder kvinderne i den offentlige sektor. Og det er der ikke just meget potentiale i.

Forbrugerbeskyttelse på bekostning af e-handel

E-handlen er i vækst og har skabt mange nye virksomheder. Dette skal vi egentlig være glade for – ikke mindst fordi det skaber arbejdspladser, bl.a. i yderområderne.

Imidlertid har EU med sit nye forbrugerdirektiv gjort sit til at dæmpe væksten blandt de små virksomheder, idet man stiller krav om, at forbrugerne skal have ret til at få deres penge retur, inden de har leveret varen tilbage.

Det kan da alt andet lige kun føre til færre virkomheder og stigende priser. Og hvem har godt af det?

Pænt farvel til Mundo

Efter 1½ år er mit firma Mundo Kommunikation nu afgået ved døden. Ikke fordi jeg har lyst til det, men fordi dagpengereglerne forhindre mig i at fortsætte. Som reglerne er nu, har jeg nemlig en kortere dagpengeperiode, hvis jeg forsøger at synliggøre mig og tage imod små arbejdsopgaver. Systemet vil hellere have, at jeg er 100% arbejdsløs, end at jeg gør en indsats for at komme i arbejde. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

Uge 46 – Global Iværksætteruge

Foto: Colourbox

For 3. gang deltager Danmark i den globale iværksætteruge Global Entrepreneurship Week. Og det er der behov for, af flere grunde.

Først og fremmest halter det med væksten i dansk erhvervsliv.

Dernæst er vi ikke gode nok til at motivere og fastholde dem, som ønsker at skabe sig en karriere som selvstændig.

Derudover spænder lovgivningen og holdningen til iværksættere ben for, at Danmark får skabt vækst, arbejdspladser og skatteindtægter gennem realisering af de mange gode ideer.