Velkommen til læringsøkonomien

Nogle gange kan man blive immun over for mantraer og krav om forandringsparathed, opkvalificering, teknologisk udvikling og valg af de ”rigtige” uddannelser som håndværker, ingeniør, lærer, sygeplejerske eller so-su-assistent. For man vil jo bare gerne have et arbejde, bidrage med noget, gøre en forskel, opfinde/skabe noget og klare sig selv. Derfor ser vi også de fastlåste positioner, når det handler om vækst og manglen på kvalificeret arbejdskraft, ansættelse af akademikere, fremtidens folkeskole, og efteruddannelse af ufaglærte eller nedslidte medarbejdere.

Dette ændrer dog ikke på, at Danmark – og resten af verden – befinder sig midt i den såkaldte fjerde industrielle revolution, hvor vidensøkonomien er ved at blive afløst af læringsøkonomien. Her handler det om at lære nyt, lære at anvende viden på en ny måde, og evne at samarbejde og skabe nye relationer, perspektiver og løsninger. Det der på mange måder det der omfatter filosofien og tankegangen om at gå fra et ”fixed” til et ”growth” mindset. Her rettes fokus mod muligheder og potentialer frem for i begrænsende overbevisninger og fastholdelse af status quo. Og ser man på jobannoncerne og stillingsbeskrivelserne i private virksomheder, det offentlige og i konsulentbranchen, så lægger man mærke til udtryk som digital læringskonsulent, kursus- og konferencekonsulent, kursuskoordinator, faglig konsulent og learning & development manager. Og for den unge generation, så holder de sig ikke tilbage, når det gælder udvikling af nye produkter, anvendelse af ny teknologi eller optagelse af ”sådan-gør-du”-videoer til Youtube.

Det er noget, som der er behov for på fremtidens arbejdsmarked. Den anerkendte professor og forsker Lynda Gratton har udtalt, at vi skal have fokus på arbejdsopgaver og jobfunktioner frem for jobtitler og uddannelsesbaggrunde. Og ja, lige nu har Danmark stor mangel på tømrere, elektrikere, it-specialister, ingeniører og sundhedsfagligt personale. Men vi har især behov for medarbejdere og iværksættere, der besidder en række personlige og universelle færdigheder og kompetencer, som er afgørende på det arbejdsmarked, som er under forandring. Ifølge World Economic Forum vil de 10 vigtigste kompetencer i 2020 være:

  1. Kompleks problemløsning
  2. Kritisk tænkning
  3. Kreativitet
  4. Ledelse af mennesker
  5. Koordinering med andre
  6. Følelsesmæssig intelligens
  7. Dømme- og beslutningskraft
  8. Serviceorienteret
  9. Forhandlingsevne
  10. Kognitiv fleksibilitet (mental omstillingsparathed og åbenhed)

Derfor er det ikke bare nok, at vi har dygtige medarbejdere med hænderne godt skruet på, der kan producere en masse og sikre driften. For kunderne er med til at bestemme og designe løsningerne. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af virksomheden og sammen med specialister og underleverandører uden for virksomheden. Den verden vi lever i bliver mere kompleks. Og vi kan ikke bare kopiere andre eller forvente, at det vi lever af i dag, også er det vi skal leve af i morgen.

Den gode nyhed er, at Danmark har en klar fordel sammenlignet med mange andre nationer. For vi har tradition for at satse på gratis uddannelse og se det som et fundament for velfærdssamfundet. Samtidig har vi en demokratisk og lighedsbaseret kultur og tradition, hvor nysgerrighed, tillid, kritisk tænkning og udfordring af autoriteterne har ført til, at vi kan tænke selv, er vant til at samarbejde og arbejde løsningsorienteret, tager ansvar og tør sige fra.

Til gengæld er der to forudsætninger, der skal være opfyldt, inden vi bliver alt for selvfede eller modløse. Den første er, at flere kommer med på vognen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Den anden er, at vi skal have styrket danskernes generelle mentale sundhed. Her står det på nogle områder sløjt til, hvilket udover sygedage og mistrivsel også betyder manglende evne til f.eks. kompleks problemløsning, kreativitet, sikre kvaliteten af vores arbejde og håndtere forandringer.

Den cirkulære økonomi er en sund forretning

For nogle er bæredygtighed et humanistisk modelune, pæne CSR-formuleringer eller noget der gør hverdagen mere besværlig. Mens det for andre udgør en livsstil, et krav, en forretningsmodel eller blot en nødvendighed.

I økonomisk, kommerciel og forretningsmæssig sammenhæng har bæredygtig produktion og genanvendelse af ressourcer fået betegnelsen cirkulær økonomi. Så bliver det straks mere forretningsmæssigt interessant. Lidt lige som når man taler om innovation i stedet for kreativitet og samskabelse.

Hvorom alting er, så er det et sundt alternativ til brug-og-smid-væk-samfundet. Både økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt. Og der findes i dag masser af gode eksempler på initiativer, forretningsudvikling og samarbejde på tværs af den offentlige sektor, erhvervslivet, civilsamfundet og enkeltpersoner.

Mennesker og teknologi er ikke hinandens modsætninger

Frygten for at miste sit arbejde pga. automatisering, frustrationer over at spilde tid på dårlige it-systemer og udsigten til mere upersonlig kontakt med andre er ikke lige det der er med til at skabe teknologibegejstring. Og ja, der er udfordringer og behov for omstilling. Ingen tvivl om det.

Imidlertid kan størstedelen af teknologien ikke erstatte kloge hoveder, varme hjerter og dygtige hænder. Og det skal den heller ikke. Men den kan gøre livet nemmere, skabe nye arbejdspladser og give plads til en bedre anvendelse af menneskelige ressourcer. Hvis, altså, ledere og medarbejdere er klar til det og den bliver implementeret og anvendt på en god måde. Lige nu ser mange ledere det som deres største udfordring.

Jeg prøver ikke at være en jubelidiot, men prøver bare at fokusere på det positive. Og den teknologiske udvikling stopper ikke.

Samskabelse som udviklingsmodel

Et af de nye modeord og udviklingstiltag er samskabelse (også kaldet co-creation, koproduktion, collective impact, social innovation og brugerdreven innovation). Jeg har selv været involveret i flere samskabelsesprocesser og -projekter i årenes løb, bl.a. inden for medie-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Samskabelse har fundet sted til alle tider, bare ikke i så struktureret og bevidst form som nu. Det sker bl.a. som led i nye krav fra borgere og kunder og et øget samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Vi vil ikke bare være kunder, levererandører, ansatte, forbrugere, borgere, klienter eller patienter. Vi vil have individuelle løsninger, være en del af noget større, bidrage med vores viden og holdninger og/eller have indflydelse på den måde vores skattekroner bliver brugt.

Nogle vil måske sige, at for mange kokke fordærver maden, at det ender med pseudosamskabelse eller være bekymret for, om der bliver afgivet for megen kontrol og ansvar. Andre har indset, at det giver bedre løsninger, bedre samarbejde, øget tillid, dannelse og demokrati.

Men god samskabelse er ikke bare noget man gør. Det kræver forberedelse, kompetencer, klar opgavefordeling, styring og vilje. Det kan man blive klogere på gennem at læse en række bøger om det, spørge dem der har både gode og dårlige erfaringer med det, få hjælp fra proceskonsulenter eller deltage i såkaldte samskabelseslaboratorier. Selv har jeg lært det genemme praktisk erfaring, lige som jeg er blevet klogere på det ved at deltage i KS’ konference om samskabelse i november 2016.

Du kan læse mere om det i KS’ temamagasin, hvor der er konkrete cases samt et bud fra konsulentfirmaet Strategize på de 12 trin strategisk i samskabelse.

Du kan også læse mere om, hvordan arbejdet med samskabelse gribes an i kommunerne samt baggrunden for samskabelse som fænomen.

National klyngestrategi bringer forskningen ud til virksomhederne

ForskningDen nye nationale klyngestrategi lægger op til at bringe mere forskning ud til virksomhederne for derigennem at understøtte innovation og regional udvikling.

Dermed sættes der yderligere fokus på den naturlige, og nogle gange oversete tendens, hvor virksomheder inden for samme branche samarbejder og placerer sig geografisk i det samme område, også uden for landets 5 største byer.

Det er både et positivt signal og fornuftig erhvervspolitik

Deleøkonomien har bred appel uden konsekvensberegning

shutterstock_deleøkonomi

Deleøkonomi – eller opgaveøkonomien, som Morten Bay Kalder det – er blevet det nye modeord med særdeles bred appel. Formidlingstjenesterne skyder frem, der tales om deleøkonomi som forretningsmodel og de første eksperter er på banen. Ja, selv den nye erhvervs- og vækstminister taler om at hjælpe deleøkonomien på vej.

Og Danmark har da også gode forudsætninger for at tage deleøkonomien til sig: Høj tillid, historisk erfaring fra andelsbevægelse, brug af vennetjenester og nabotjenester med videre.

Imidlertid er det værd at huske på, at deleøkonomien ikke kun er en slags demokratisk og ubureaukratisk byttehandel samt at motivationen for deleøkonomien er meget forskellig. Desuden kan deleøkonomien komme til at udfordre både politikere, arbejdsmarkedet, fagbevægelsen og dem, der ikke bare vil dele, men også have anerkendelse for det de har skabt og frie tøjler til at drive forretning.

Noget af konsekvensberegningen, som mangler er:

  • Hvordan skal bytteforholdet være, så alle får noget ud af det?
  • Hvad med lovgivningen? Passer den til virkeligheden?
  • Når vi bytter, er vi så helt kvalitetsbevidste?
  • Hvad med betaling / opkrævning af skat?
  • Hvad med prisen? Kan det blive for billigt og skabe et ulige arbejdsmarked?

Forskning som fundament for dansk erhvervsliv

ForskningHvad skal vi satse på uddannelsesmæssigt og hvad skal vi leve af?

Når det gælder forskning er meningerne delte. Regeringen siger, at der investeres rigeligt, og vi hellere skal satse på eliteforskning. Erhvervslivet og forskningsinstitutionerne er ikke helt enige. Og blandt en del af befolkningen er det svært at få øje på, hvad lige de får ud af den megen forskning. Og ja, det er ikke alle opfindelser, forretningsideer og daglige gøremål der bygger på forskning.

Men overordnet set er der enighed om, at vi skal leve af viden. Og det er også det vi anerkendes for i udlandet. Og i hverdagen glemmer vi nogle gange, hvad gavn vi har af forskning, også den ikke rent naturvidenskabelige.

Lad mig komme med tre konkrete eksempler:

Kartoffelproducenterne, som i fremtiden kan sælge deres produkter som andet end traditionelle fødevarer. På baggrund af forskning kan kartofler omdannes til alt muligt andet. Det betyder, at der bliver større efterspørgsel på kartofler.

Sundhedsvæsnet, der på baggrund af forskning kan tilbyde mere individuelt tilpasset medicin, skabe nye private arbejdspladser, sikre bedre patientoplevelser samt reducere antallet af fejl.

Turismeerhvervet. I dag er det ikke de samme ting vi gider at opleve som tilbage i 50’erne. Vi er blevet mere individualistiske, har flere penge og flere muligheder at vælge imellem. Det kan også ses på udvalget af muligheder, lige fra camping, naturparker og økoferie til all inclusive charterrejser, rejser til junglen og krydstogter. Udviklingen bygger måske ikke kun på forskning, men det er svært at spå om fremtiden og hvad forskellige målgrupper har af præferencer. Det kan forskningen hjælpe til med, især den humanistiske forskning.

Det afgørende er, at forskningen er til gavn for samfundet, at forskningsresultaterne bliver brugt bagefter og at forskerne anerkendes for deres arbejde – lige som alle andre.

Og så skal vi huske på, at mange af de produkter og ydelser vi køber ikke – ud af den blå luft –  findes i den udgave og det sted vi nu handler. De er der ofte på baggrund af forskning, forbrugerundersøgelser, salgstal med videre.

Lønmodtagerkulturen og faste arbejdstider fra 9 – 17 holder udviklingen tilbage

Shutterstock/Lucian3D

Lad mig starte med at slå én ting fast: Jeg har hverken noget problem med lønmodtagere eller 9 – 17-arbejde. Jeg er selv lønmodtager og arbejder 9 – 17.

Men der hvor kæden hopper af for mig er, når en stor del af lovgivningen, borgerne og sågar fagforeninger alene tager udgangspunkt i det industrisamfund, som eksisterede for mere end 100 år siden, når arbejdsmarkedet skal udvikles og reguleres.

For mange arbejder hverken fra 9 – 17 eller som lødmodtagere. Og der er mange muligheder for og ønsker om ikke at være låst fast af bestemte tidspunkter, arbejdsformer og lokaliteter.

Globaliseringen betyder, at samarbejdspartnere, kunder og kollegaer arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet, alt efter hvor de bor på kloden.

Det fleksible arbejdsmarked betyder, at åbningstider mellem 9 og 18 ikke hænger sammen med en travl hverdag med børn, pendleri og vekslende arbejdstider.

Desuden er folk forskellige og har forskellige døgnrytme. Det er ikke noget jeg bare siger – det bliver der forsket i. Så hvorfor ikke lade folk bidrage til samfundet, fællesskabet og arbejdspladsen, når de er mest produktive?

Nye medier og kommunikationsformer gør det muligt at arbejde på en anden måde end tidligere. Det kræver ikke nødvendigvis en kontorplads eller at man stempler ind i produktionshallen.

Tænk også på det evige vejarbejde og ventetiderne på sygehusene. Hvorfor lukker det ned de fleste steder kl. 15?

Lysten til at blive selvstændig er stor, men mange afholder sig fra til, bl.a. fordi lovgivningen primært er indrettet til at håndtere arbejdsforhold for lønmodtagere eller ledige.  

Desuden viser projekter omkring selvvvalgt arbejdstid, at det fører til større arbejdsglæde og mindre sygefravær.

På samme måde kan nye og mere fleksible arbejdspladser føre til bedre talentpleje.

 

Nyt iværksætternetværk på banen

Foto: Shutterstock

Med Iværksætter Netværket Danmark har en række små og mindre kendte iværksættere taget teten for at skabe opbakning til iværksætterkulturen i Danmark og skabe bedre vilkår for iværksættere. Netværket er en blanding af Dansk Iværksætterforening og Martin Thorborgs Amino med lokale afdelinger rundt om i landet.

Hvilken rolle netværket får er ikke til at vide, men hvis en række iværksættere kan hjælpe hinanden og blive yderligere eksponeret, så er det jo kun godt. Under alle omstændigheder er der brug for, at danske politikere, og danskerne generelt, skifter mærkbart holdning til iværksættere, således at vi kan få skabt vækst og arbejdspladser. For det er op ad bakke. Tag bare den udenlandske e-handel, der blomstrer til gavn for alle andre end danske virksomheder, afgifter og gebyrer der forringer konkurrenceevnen, reglerne om supplerende dagpenge og barsel samt manglende risikovillig kapital.

Europæisk Enhedspatent og Patentdomstol = Mere Tid til at drive Forretning

Shutterstock

Med det danske formandskabs sidste politiske resultat er det blevet nemmere og billigere at søge og opnå patent på en opfindelse i hele Europa.

Det er ikke mindst godt for et lille land som Danmark, der satser på innovation, men som har mange små virksomheder med begrænset adgang til kapital samt tendens til ikke at kunne kapitalisere de gode ideer.

Et godt skridt i erhvervs- og vækstpolitikken, der længe har glimret i sit fravær af gode initiativer. Og forhåbentlig dropper Enhedslisten og DF deres krav om en folkeafstemning om patentdomstolen, lige som Ulla C. Klinges bekymringer omkring udmyntningen af domstolens praksis bliver hørt.