Infrastruktur som vækstmotor

Transport

En stabil og veludviklet infrastruktur er én af forudsætningerne for vækst, erhvervsudvikling, regional udvikling og et land der i bund og grund hænger sammen.

Transport- og energisektoren er under udvikling, omend det nogle gange synes at gå for langsomt og/eller favoriserer visse dele af landet på bekostning af andre, der måske har mere behov.

Når det gælder den digitale infrastruktur, som er mindst lige så vigtig i en digital tidsalder, går det noget trægt. I hvert fald uden for de større byer. Og selvom der det seneste år er kommet mere politisk fokus på området og der er bevilget midler til bredbåndsdækning i hele landet, så betragter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ikke bredbånd og mobildækning som en statslig opgave. .

Måske der er ændringer på vej. I hvert fald venter der et kommunal- og regionsvalg til efteråret, og det har fået en række politikere på banen. Desuden er der afsat midler til at “undersøge mulige initiativer, der styrker teleselskabernes muligheder for at skabe god dækning”. Det har vakt begejstring hos den danske teleindustri, der efterlyser både penge, samarbejde og lovændringer for at Danmark kan blive en frontløber, eller i hvert fald få resten af Danmark med digitalt, så også erhvervslivet i yderområderne kan udvikle deres erhvervsliv og tiltrække nye borgere.

Imens stormer et kontinent som Afrika frem, når det gælder mobilløsninger. På nogle områder er de lysår foran os. Men det hører man ikke så meget om.

Storbysnobberi og pendlerhetz til skade for erhvervslivet

Storbysnobberiet og pendlerhetzen vil ingen ende tage, når det gælder trafikpolitikken og beskæftigelsespolitikken i Danmark den seneste tid.

Ideen om en betalingsring i København og ekstra gebyr på flybilletter viser, at S og SF slet ikke har tænkt over, at problemerne bl.a. skyldes placerineg af arbejdspladser. Således skal visse arbejdspladser partout ligge i København, f.eks. Kriminalforsorgens IT-kontor, Statens Serumsinstitut, hovdkontorer for fagforeninger og finaniselle institutioner med flere. Til gengæld kan de store IT-virksomheder godt finde ud af at placere sig i f.eks. Ballerup.

Ej heller har S og SF fokus på, de konsekvenser det vil få for Københavns håndværkere og butikker.

På samme måde appeleres der til snobberiet, når en forsker udtaler, at det ikke kan betale sig at udflytte statslige arbejdspladser, fordi de veluddannede kun vil arbejde i byerne. Hvis det er rigtigt, så er det de højtuddannede der har et problem. Jeg kender selv en del, som gerne ville slippe, bl.a fordi de har valgt at bosætte sig uden for byerne for ikke at have for store boligomkostninger. Til gengæld har de brug for en bil, pga. den dårlige kollektive transport uden for byerne.

Tænk dog ud af boksen, og tag fat ved problemets rod.

Mobilitet er forudsætningen for vækst og regional udvikling

Foto: Colorbox

Alt imens regionerne, DI, borgerne i yderområderne samt kommuner med vækstpotentiale for længst har fundet ud af, at mobilitet og god infrastruktur er forudsætningen for vækst, så har regeringens Vækstforum ingen anbefalinger for at styrke den danske infrastruktur.

Og det til trods for, at Folketinget – langt om længe – har fået øjnene op for, at der skal skabes en bedre sammenhæng i den kollektive trafik.

Næste skridt bliver forhåbentlig en elektrificering af jernbanenettet samt en regulering af prisen for at benytte den kollektive trafik. Andre initiativer kunne være at oprette flere parkeringspladser ved stationerne og placere flere opsamlingspladser nær motorvejene. Sidstnævnte er man nu i gang med ved Gevninge mellem Roskilde, Holbæk og Frederikssund.

Samtidig sætter den aktuelle vækst- og trafikdebatten stort set kun fokus på problemerne frem for på mulighederne. Dette har jeg kommenteret i artiklen ”Vejen til Vækst”, hvor jeg argumenterer for, at der skal handling til, med mindre virksomhederne kun kan/skal placeres i de 20 største byer, hetzen mod pendlerne skal fortsætte samt væksten og tilflytningen til forstæderne/udkantsdanmark kan blive en realitet.

Således efterlyser DI med flere mere og bedre Offentligt Privat Samarbejde (OPS) på området for at sikre yderligere investeringer i infrastruktur, bedre konkurrenceevne for danske virksomheder samt placering af veje og kollektiv trafik, hvor der er mest behov for det. Dermed kan vi bl.a. slippe for flere unødvendige motorveje i Jylland samt gøre det mere attraktivt for regionerne at satse på bustrafikken i stedet for kun at investere i lokalbanerne, som har en masse statsstøtte i ryggen.

Ligeledes påpeger FDM og DI, at EU-kommissionen har alt for stort fokus på byerne, frem for på interregionale forbindelse.

Spørgsmålet er, hvordan vi gør arbejdet med at sikre større vækst og mobilitet til et fælles, nationalt projekt, der skaber de mest langsigtede løsninger for færrest penge.