Den cirkulære økonomi er en sund forretning

For nogle er bæredygtighed et humanistisk modelune, pæne CSR-formuleringer eller noget der gør hverdagen mere besværlig. Mens det for andre udgør en livsstil, et krav, en forretningsmodel eller blot en nødvendighed.

I økonomisk, kommerciel og forretningsmæssig sammenhæng har bæredygtig produktion og genanvendelse af ressourcer fået betegnelsen cirkulær økonomi. Så bliver det straks mere forretningsmæssigt interessant. Lidt lige som når man taler om innovation i stedet for kreativitet og samskabelse.

Hvorom alting er, så er det et sundt alternativ til brug-og-smid-væk-samfundet. Både økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt. Og der findes i dag masser af gode eksempler på initiativer, forretningsudvikling og samarbejde på tværs af den offentlige sektor, erhvervslivet, civilsamfundet og enkeltpersoner.

Spot på dansk erhvervslivs styrkepositioner og potentiale

Styrke

Dansk erhvervsliv er for alvor sluppet fri af finanskrisen med stigende eksport, lavere arbejdsløshed og penge til f.eks. velfærd.

Samtidig er der en løbende debat om, hvad vi skal satse på fremover, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen samt hvordan vi skal løse udfordringer med mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Her i 2017 er en række af de førende brancher gået sammen om initiativet 5 styrker, og Tænketanken Kraka har forsøgt at analysere sig frem til, hvad Danmark skal satse på om ikke bare 5 år, men flere årtier, med fokus på, hvilke styrkepositioner vi har og udfordringer vi er oppe imod.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, kan det måske bidrage til en mere nuanceret debat.

Så kom der fokus på iværksætterne

Kilde: Shutterstock

I Danmark er det nemt at oprette et firma. Siden sidste år har man kunne gøre det for 1 krone. På arbejdsmarkedet udgør iværksættere, selvstændige og freelancere 22% af arbejdsstyrken. Og andelen er stigende, især blandt børn og unge. Sandsynligvis som led i udviklingen af den såkaldte GIG-økonomi / freelancerøkonomi / platformsøkonomi.

Til gengæld er det få selvstændige virksomheder der overlever efter de første 5 år, mange har udfordringer med at tiltrække risikovillig kapital og få af dem formår at vækste. Det spænder ben for mange, lige som retten til barsel og uddannelse ikke er den samme som for lønmodtagere.

Derfor er det tankevækkende, at arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelseslovgivningen stadig bygger på fortidens arbejdsmarked og tanken om, at de fleste danskere var lønmodtagere.

Heldigvis er det begyndt at lysne lidt. Den nye regering har nævnt iværksætterne i deres regeringsgrundlag. Der er kommet en ny dagpengeaftale, der betyder, at der ikke skelnes så meget mellem lønmodtagere, freelancere og selvstændige. Nogle kommuner giver penge til ledige, der ønsker at starte virksomhed. Partiet Alternativet har valgt at sætte fokus på netop iværksættere. En række iværksættere er begyndt at undervise i iværksætteri. Og der er kommet fokus på bl.a. iværksætteres udfordring med at få adgang til risikovillig kapital.

Deleøkonomien har bred appel uden konsekvensberegning

shutterstock_deleøkonomi

Deleøkonomi – eller opgaveøkonomien, som Morten Bay Kalder det – er blevet det nye modeord med særdeles bred appel. Formidlingstjenesterne skyder frem, der tales om deleøkonomi som forretningsmodel og de første eksperter er på banen. Ja, selv den nye erhvervs- og vækstminister taler om at hjælpe deleøkonomien på vej.

Og Danmark har da også gode forudsætninger for at tage deleøkonomien til sig: Høj tillid, historisk erfaring fra andelsbevægelse, brug af vennetjenester og nabotjenester med videre.

Imidlertid er det værd at huske på, at deleøkonomien ikke kun er en slags demokratisk og ubureaukratisk byttehandel samt at motivationen for deleøkonomien er meget forskellig. Desuden kan deleøkonomien komme til at udfordre både politikere, arbejdsmarkedet, fagbevægelsen og dem, der ikke bare vil dele, men også have anerkendelse for det de har skabt og frie tøjler til at drive forretning.

Noget af konsekvensberegningen, som mangler er:

  • Hvordan skal bytteforholdet være, så alle får noget ud af det?
  • Hvad med lovgivningen? Passer den til virkeligheden?
  • Når vi bytter, er vi så helt kvalitetsbevidste?
  • Hvad med betaling / opkrævning af skat?
  • Hvad med prisen? Kan det blive for billigt og skabe et ulige arbejdsmarked?

Talentpleje – hvornår lykkes det for Danmark at holde på talenterne?

Kilde: Shutterstock

Vækst og jobskabelse har været mantraerne i dansk politik de senere år. Samtidig har virksomhederne sat fokus på, hvor svært de har ved at tiltrække personer med de rette kompetencer.

Begge dele er væsentlige udfordringer, men vi har også en anden væsentlig udfordring: arbejdsmarkedets manglende evne til at spotte, fastholde og pleje talenter.

En del af problemet kan findes i Janteloven, folks valg af uddannelse og et samfund/lovgivning, der opererer ud fra, at vi alle helst skal være lønmodtagere der arbejder fra  9 – 16. Men også holdningen til iværksættere, udlændinge, handicappede, ældre og faglærte står i vejen. Greencard-ordningen har spillet fallit, men Danmark har vel også spillet fallit, hvis vi ikke får øjnene op for dygtige hoveder fra udlandet og tilgodeser deres familier, så de også føler sig velkomne. Handicappede og ældre bliver dømt ude mange steder fra, i stedet for at se på potentialet hos den enkelte. Jovist, uden kompetencer kan du ikke få et topjob, men det er der altså mange af disse, der har. Tænk bare på de mange ældre, som ikke kan få et lønmodtagerjob, men som klarer sig fint som selvstændige konsulenter. Eller iværksættere med drive og forretningstalent, der har klaret sig uden nødvendigvis at have en lang uddannelse bag sig.

Nogle er begyndt at tænke ud af boksen med talentkonkurrencer, talentprogrammer, performancebaserede lønsystemer, rekruttering af studerende til naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og tilpasning af virksomhedskulturen. Men der skal mere til. Desuden mener jeg, at vi skal tænke talent mere bredt. For der er en masse talent at hente hos dem, der ikke nødvendigvis har topkarakterer, har læst de rigtige steder eller fik et topjob i en alder af 25.

 

Vækstplan til gavn for de få

Shutterstock / MR.LIGHTMAN

Efter at brugt et par dage på at forholde mig til den omfattende og dyre vækstplan kan jeg konstatere, at vækstplanen primært vil være til gavn for de få og vil have begrænset indflydelse på beskæftigelsen.

Momsen, der er med til at ændre/påvirke forbrugernes adfærd, bliver der ikke pillet ved. Så ingen hjælpp der til at påvirke danskernes efterspørgsel på danske produkter.

Bolig-jobordningen er en dobbeltgevinst for boligejerne: først kan de få fradrag til at få udført vedligeholdelse eller forbedringer. Bagefter kan de score gevinsten i form af en værditilvæskt til deres bolig. Til gengæld kan borgerne generelt, der benytter sig af og betaler til hospitaler, skoler, plejehjem med videre se frem til dårlige byggekvalitet, for kommunerne skal spare på det område, og de lokale håndværkere må derfor se bort fra det offentlige marked.

Ingen praktik- og lærepladser. Efteruddannelsesområdet bliver prioriteret, men dem som ikke kan gennemføre en uddannelse pga. manglende praktik- og lærepladser får heller ikke rigtigt nogen glæde af vækstpakken.

Lavere selskabsskat til glæde for de store selskaber. Alle vil da gerne betale mindre i skat. Spørgsmålet er, om det er med til at skabe vækst. Og spørg man andre end de store selskaber, så er det ikke dette, som står øverst på ønskelisten. 

Til kamp mod græsehandlen. De lokale købmænd i Sønderjylland, København og Helsingør får en hjælpende hånd med sænkningen af afgiften på øl og sodavand. Til gengæld fokuseres der ikke på e-handlen, som også foregår på tværs af græserne. Her taber Danmark fortsat terræn, selvom potentialet og frorbugervanerne peger i retning af, at det klart kan betale sig, at satse på dette.

Og så er der de små iværksættere. De er endnu en gang til grin for deres egne penge og arbejdsindsats. Her blev der ikke set på den manglende risikovillige kapital, det offentliges lange betalingstider samt udsigten til at skabe lokale arbejdspladser. Kun momskreditterne blev der pillet ved.

For de familieejede virksomheder er der lidt gevinst at hente gennem investering/opsparing via fonde. Men at det fortsat skal være en byrde at lave et generations- eller ejerskifte, fordi der fortsat skal betales arveafgift af de penge virksomehden selv har evnet at spare op til fortsat at udvikle virksomheden og ruste sig til dårlige tider, det forstår jeg ikke. Men vi er jo i Jantelovens land, og alle famileejede virksomheer er jo på størrelse med Lego og Jysk, ikke? 

Samlet set skal det give 15.000 arbejdspladser. Det er godt nok et smalt resultat til mange mange milliarder kroner.

Nyt iværksætternetværk på banen

Foto: Shutterstock

Med Iværksætter Netværket Danmark har en række små og mindre kendte iværksættere taget teten for at skabe opbakning til iværksætterkulturen i Danmark og skabe bedre vilkår for iværksættere. Netværket er en blanding af Dansk Iværksætterforening og Martin Thorborgs Amino med lokale afdelinger rundt om i landet.

Hvilken rolle netværket får er ikke til at vide, men hvis en række iværksættere kan hjælpe hinanden og blive yderligere eksponeret, så er det jo kun godt. Under alle omstændigheder er der brug for, at danske politikere, og danskerne generelt, skifter mærkbart holdning til iværksættere, således at vi kan få skabt vækst og arbejdspladser. For det er op ad bakke. Tag bare den udenlandske e-handel, der blomstrer til gavn for alle andre end danske virksomheder, afgifter og gebyrer der forringer konkurrenceevnen, reglerne om supplerende dagpenge og barsel samt manglende risikovillig kapital.

Europæisk Enhedspatent og Patentdomstol = Mere Tid til at drive Forretning

Shutterstock

Med det danske formandskabs sidste politiske resultat er det blevet nemmere og billigere at søge og opnå patent på en opfindelse i hele Europa.

Det er ikke mindst godt for et lille land som Danmark, der satser på innovation, men som har mange små virksomheder med begrænset adgang til kapital samt tendens til ikke at kunne kapitalisere de gode ideer.

Et godt skridt i erhvervs- og vækstpolitikken, der længe har glimret i sit fravær af gode initiativer. Og forhåbentlig dropper Enhedslisten og DF deres krav om en folkeafstemning om patentdomstolen, lige som Ulla C. Klinges bekymringer omkring udmyntningen af domstolens praksis bliver hørt.

Erhvervstopmøde i Frederikssund: Tænk Globalt – Handl Lokalt

Paneldeltagere fra de 4 kommuner

Det helt store skyts var samlet til erhvervstopmøde på Haldor Topsøe. Formålet var at drøfte udvikling og kommunalt samarbejde i Frederikssund-fingeren.

Alle var der – lige fra Erhvervsministeren, Direktøren fra DI og Haldor Topsøe himself til fremtidsforskeren, erhvervskommentatoren, talknuseren, kommunalpolitikere, erhvervsfolk samt embedsfolk fra diverse organisationer. Og så var der mig – den erhvervsintereresserede blogger.

Emnerne var mange, men nøgleordene fra dagens drøftelser og oplæg kunne opsummeres til følgende: Flere tænker bedre end én, tænk globalt – handl lokalt, sammenhold gør stærk og skab en særskilt niche, der giver jer en konkurrencefordel.

For mit eget vedkommende var det en inspirerende og opløftet dag i erhvervslivets tegn, hvor sandheden kom på bordet og de fælles muligheder blev skitseret. Og så var det da helt klart positivt at blive rost af både erhvervschefen, det lokale erhvervsliv samt en udviklingskonsulent fra Region Hovedstaden på baggrund af mine kommentarer omkring udligningsreformen og tværkommunalt samarbejde om uddannelse og kollektiv trafik.