Personalepleje og sundhedsfremme vinder frem på arbejdspladserne

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen er ikke længere noget der bare bliver talt om, lavet kampagner for eller et personalegode for de udvalgte få.

Dette kan der være mange årsager til, som jeg ikke har fuldt indblik i. Dog hænger det sandsynligvis sammen med bl.a. et holdningsskifte, sygefraværdsstatistikkerne, stress-undersøgelser, rapporter fra bl.a. WHO, lovgivning og politisk bevågenhed samt nye krav og forventninger fra medarbejderne.

Derudover er der kamp om talenterne, langtidsfravær koster virksomhederne og det offentlige dyrt og går ud over de øvrige medarbejdere. Samtidig går vi op i sundhed, men kan ikke få det passet ind i en travl hverdag, og for virksomhederne har det god employer og employee branding værdi at satse på dette. Derfor ser vi også virksomheder som Great Place to Work lave deciderede konkurrencer og certificeringer på området, lige som der i Danmark nu kåres Danmarks sundeste arbejdspladser. Og for sundhedsindustrien, herunder psykologer, arbejdsmiljørådgivere, fysioterapeuter, diætister og sygeplejersker, er det en god nyhed.

Om det så er de rette tiltag, en skinmanøvre eller der er tale om en decideret strategisk praksis som led i f.eks. HR- og forretningsstrategien, det er ikke til at vide. I hvert fald skorter det ikke på bøger, rapporter og forslag, der sætter fokus på den negative betydning af dårlig ledelse, manglende indflydelse på og mening i arbejdet, undøvendig bureaukrati og kontrol samt utilstrækkelige sundheds- og arbejdsmiljøindsatser.

Grænser for den frivillige sektors arbejde

Det frivilige (sociale) arbejde er hverken krymmel på kransekagen eller noget der kan erstatte væsentlige velfærdsfunktioner. Hen over sommeren, og som del af debatterne på bl.a. Folkemødet, har der været fokus på betydningen af og rammerne for det frivillige arbejde, som 40 % af danskerne deltager i.

Udviklingen i det frivillige arbejde viser, at samarbejdet mellem kommuner/hospitaler og frivillige er blevet mere organiseret, at flere udfører frivilligt arbejde uden om foreningerne, at der er behov for øget støtte og kompetenceudvikling af frivillige samt at der er en gråzone i udbredelsen af frivilligt arbejde i forhold til, hvilke opgaver der kan/bør løses af henholdsvis frivillige og ansatte.

Det frivillige arbejde har sine fordele, og corporate volounteering indgår bl.a. i flere virksomheders CSR-arbejde, herunder i den finansielle sektor og større teknologiske virksomheder. Andre virksomheder vælger at støtte frivillige organisationer, f.eks. gennem sponsorater For nogle borgere er frivilligt arbejde en vej til inklusion i samfundet, med til at skabe empowerment og/eller adgangsbillet til et arbejde. Fleer fonde er begyndt at arbejde mere strategisk med deres bevillinger til og samarbejde inden for især det sociale- og sundhedsmæssige område. Og værdien af frivilligt socialt arbejde er stort. Flere millioner kroner.

På den anden side kan det frivillige arbejde være konkurrenceforvridende og fastholde nogle borgere uden for det reelle arbejdsmarked. I nogle brancher er der en forventning om, at “frivilligt” arbejde er en forudsætning for en ansættelse. Og på internettet og de sociale medier er der mange, der insisterer på at kunne hente gratis information, artikler, digitale produkter med mere. Jeg er ikke sikker på, at alle tænker over konsekvenserne og selv er indstillet på at arbejde gratis.

FNs verdensmål som løftestang for virksomhedernes CSR-arbejde

CSR

Mange borgere har mistet tilliden til, at det offentlige/politikere kan/vil sikre tilfredsstillende løsninger på væsentlige “bløde” udfordringer. Det sker i kølvandet på en verdensomspændende finanskrise, klimaudfordringer, flygtningekriser, sundhedssystemer der bryder sammen samt sociale problemer der forsøges løst med puljer, bistandshjælp, lappeløsninger og pisk.

Samtidig kan virksomhedernes bidrag til at løfte et socialt ansvar være svære at honorere, ud over enkeltstående og måske mindre strategiske og afgørende indsatser. Og der stilles ofte spørgsmålstegn ved legitimiteten af disse tiltag.

Continue reading

Idealisme som forretningskoncept

CSRIdealisme står ikke i modsætning til at drive forretning, som jeg skrev på bloggen forleden.

For nogle er idealisme årsagen til at de stifter en virksomhed; det være sig socialøkonomisk virksomhed, forretning inden for deleøkonomi eller lignende.

Andre virksomheder, f.eks. store globale virksomheder, der er obs på deres brand, har stor mediebevågenhed eller forstår værdien af CSR, så er idealisme en del af et socialt ansvar, der er et “add-on” til den primære forretning.

 

Nye tiltag inden for virksomhedernes sociale ansvar

CSR er efter sigende en styrkeposition for Danmark. Og det er jo sådan set rigtig godt, især hvis det kan bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne.

Imidlertid er der indtil videre meget få sanktionsmuligheder over for de brodne kar – bortset fra boycuts og dårlig medieomtale. Det vil Erhvervsministeren, efter anbefaling fra Rådet for Samfundsansvar, nu ændre på. Med en særlig handlingsplan bliver der etableret en mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd. Institutionen skal både sætte virksomhederne under lup samt bidrage til løsninger, der kan afhjælpe de skader og urimelige vilkår, som arbejdstagere og underleverandører evt. udsættes for.

 

Claus Meyer gør vel intet forkert i at udvise socialt ansvar

Samfundets, politikernes og myndighedernes manglende indsats for voldsofre har gjort mange vrede. I denne uge er denne vrede så af nogle blevet projektioneret over på Claus Meyer, der “tillader sig” at at udvise et socialt ansvar i forhold til at bringe voldsmændene på ret køl ved at tilbyde dem arbejde eller praktik efter udstået dom / prøveløsladelse.

Hvad skulle alternativet være? Og ønsker vi ikke at disse personer bliver resocialiseret, hvis det er muligt? Det ene behøver vel ikke udelukke det andet.

Problemet ligger et andet sted. Claus Meyers sociale ansvar betragtes som en belønning af voldsmanden. Men hvori ligger det forkerte i det? Er det ikke positivt, at vedkommende bidrager til samfundet og tjener sine egne penge – penge der kan gå til at betale ofret erstatning? Det er ikke Claus Meyers skyld, at voldsdømte dels bliver prøveløsladt efter få år, dels at politikerne ikke har prioriteret et ordentligt tilbud til ofrene i form af retshjælp, erstatning, psykologhjælp mv. Det eneste man kan fortænke ham i er, at lave et stykke arbejde, der bliver vist på TV. Det kan naturligvis virke krænkende på eventuelle ofre.

Asocial og uholdbar efterlønsordning

Der tales rigtigt meget om efterlønsordningen, men handling skal man lede længe efter. S og V er simpelthen så bange for at træde nogle af deres vælgere over tæerne, og C har ikke noget at skulle have sagt.

Lige præcis når det gælder efterlønsordningen, så kan jeg ikke forstå, at den af nogle betragtes som en decideret menneskeret, samtidig med at Ældresagen kan dokumentere, at op mod 30% af efterlønsmodtagerne fortryder, at de stoppede på arbejdsmarkedet.

Dermed er efterlønnen både asocial, som DRV også fremhæver det, og en luksus, der fjerner en række vigtige medarbejdere fra arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der lagt op til besparelser på ungdomsuddannelserne, SATS-puljen og sundhedsvæsnet. Det er da ikke rimeligt.

Men fagbevægelsen og eksperter protesterer med argumentet om, at mange folk over 60 er nedslidte. Undskyld mig, men hvis 30% fortryder, så kan de vel ikke alle sammen være nedslidte. Og fordi man er nedslidt, så kan man vel godt ønske at forblive på arbejdsmarkedet på nedsat tid.

I stedet for at kæmpe for efterlønnen, skulle man hellere kæmpe for et fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Danmarks bedste arbejdspladser

Foto: Colourbox

Selvom der er finanskrise og mere end 200 ansøgere til mange stillinger, er der stadig behov for at satse på loyale og tilfredse medarbejdere. For det er ikke blot en gang blød HR-snak, men vejen til styrket konkurrenceevne, bl.a. pga. øget produktivitet.

Og lovprisningerne og løfterne på de store virksomheders hjemmesider og virksomhedsbrochurer er da heller ikke til at tage fejl af, når det gælder områder som CSR, innovation og medarbejderpleje.

Imidlertid er det arbejdspladser som ATP, en lille sparekasse, et apotek og Socialpsykiatri Lolland, der udgør toppen af poppen i dette års udgave af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Ikke just kendte eller prestigefyldte virksomheder eller organisationer, der fyrer reklamekroner af på annoncer og fine brochurer.

Så det er godt, at de får noget at prale af og bygge videre på. Og for ATP og virksomheden Creativ Company kan man tillige brøste sig af at være henholdsvis Europas næstbedste store virksomhed og Europas bedste, når det gælder ledelse.

Desuden er det positivt, at medierne også er begyndt at sætte fokus på området. Det kunne jeg godt have ønsket mig for år tilbage, hvor jeg var med til at promovere den europæiske udgave af Great Place to Work for et lille pr-bureau på vegne af Oxford Research/Great Place to Work. Her var de europæiske nyhedsmedier ikke just hooked.