Frihandel er mere end et privilegium

Intet land kan leve af at handle med sig selv, klippe hinanden eller finansiere udgifter med skatter. Og det er få forbrugere, der kun køber produkter fra deres eget land. Heller ikke de mest nationalistiske eller bæredygtighedselskende af slagsen.

Frihandel har gavnet mange lande og kontinenter. Til gengæld er det ikke alle der nyder godt af frihandelsprivilegiet. Især ikke Afrika. Derfor ser vi en folkevandring og hjerneflugt fra bl.a. mange tidligere kolonier, som den vestlige verden nu spiser af med bistandsmidler og import af udvalgte varer og ressourcer.

For Danmarks vedkommende kan vi, ifølge en ny analyse, takke EU’s fælles indre marked for, at vi er 10 % rigere og har et 5 % større bruttonationalprodukt. Og for EU som helhed er frihandlen med til at sikre 56 mio. jobs. Især de små og mellemstore virksomheder nyder godt af det.

Men med frihandel bliver der også stillet krav. Lige nu er det et af de største stridspunkter ved Brexit-forhandlingerne. Og frihandel er ikke en garanti for eksport. Det oplever USA bl.a. Deres svar har været at indføre told og afgifter på varer fra Kina og EU. Men hvorfor ikke se på, hvorfor amerkanerne og udlandet vælger amerikanske produkter fra.

Frihandel løser ikke alt, og kan på nogle måder spænde ben for en bæredygtig erhvervsudvikling. Og der er også andre udfordringer i form af manglende standardisering, statsstøtte og digitale benspænd. Her har verdenshandelsorganisationen WTO ikke fulgt med tiden og udviklingen. Derfor er der lagt op til en større reform for at forhindre unfair konkurrence og en decideret handelskrig.

Tillidsreformerne har lange udsigter

Shutterstock/Nicoleta Raftu

Danmarks styrke har længe ligget i, at borgerne har stor tillid til andre og det samfund de lever i; det der også betegnes som sammenhængskraft og social kapital. Ja, vi er nærmest udråbt til verdensmeste i tillid (og lykke). Og fra politisk hold samt i medierne var tillid indtil for nyligt også buzz words og midlet til at gøre Danmark endu stærkere.

Imidlertid er de mange tillidstanker stødt på grund, ikke mindst i den offentlige sektor.

Den radikale tillidsreform blev i år lagt i skuffen af reformens egen ophavskvinde, efter hun var blevet chef på området. Så kontroltyranniet, formynderiet og bureaukratiet i den offentlige sektor kan nu fortsætte. På samme måde brød de såkaldte trepartsforhandlinger sammen sidste år, med det resultat, at der ikke blev lavet nye fælles tiltag for det danske arbejdsmarkedet. Senest har politikerne, med vedtagelse af en ny offentlighedslov samt indgrebet i lærerkonflikten og varsling om det samme over for lægerne i almen praksis, sendt et signal om, at tillid er godt, men magt er bedre.

Reaktionerne har været mange. Politikerleden er vokset. Kritikken af sundhedsvæsnet, jobcentrene, de arbejdsløse, nydanskere, politiet, bankerne og de multinationale selskaber fylder mere og mere. Alle ved bedre og peger fingre af hinanden. Og dialogen, det er noget som flere taler om i stedet for at praktisere. Og reformer, dem er der kommet mange af – bare ikke den tidligere så nødvendige tillidsreform.

Nyt iværksætternetværk på banen

Foto: Shutterstock

Med Iværksætter Netværket Danmark har en række små og mindre kendte iværksættere taget teten for at skabe opbakning til iværksætterkulturen i Danmark og skabe bedre vilkår for iværksættere. Netværket er en blanding af Dansk Iværksætterforening og Martin Thorborgs Amino med lokale afdelinger rundt om i landet.

Hvilken rolle netværket får er ikke til at vide, men hvis en række iværksættere kan hjælpe hinanden og blive yderligere eksponeret, så er det jo kun godt. Under alle omstændigheder er der brug for, at danske politikere, og danskerne generelt, skifter mærkbart holdning til iværksættere, således at vi kan få skabt vækst og arbejdspladser. For det er op ad bakke. Tag bare den udenlandske e-handel, der blomstrer til gavn for alle andre end danske virksomheder, afgifter og gebyrer der forringer konkurrenceevnen, reglerne om supplerende dagpenge og barsel samt manglende risikovillig kapital.

Europæisk Enhedspatent og Patentdomstol = Mere Tid til at drive Forretning

Shutterstock

Med det danske formandskabs sidste politiske resultat er det blevet nemmere og billigere at søge og opnå patent på en opfindelse i hele Europa.

Det er ikke mindst godt for et lille land som Danmark, der satser på innovation, men som har mange små virksomheder med begrænset adgang til kapital samt tendens til ikke at kunne kapitalisere de gode ideer.

Et godt skridt i erhvervs- og vækstpolitikken, der længe har glimret i sit fravær af gode initiativer. Og forhåbentlig dropper Enhedslisten og DF deres krav om en folkeafstemning om patentdomstolen, lige som Ulla C. Klinges bekymringer omkring udmyntningen af domstolens praksis bliver hørt.

Sæt den offentlige sektor fri

Foto: shutterstock

60 mio. timer om året. Så mange timer har vi åbenbart råd til at bruge på dokumentation i den offentlige sektor ifølge FTF . Eller ”al magt til bureaukratiet”, som Lisbeth Knudsen udtrykker det.

Og megen af dette bureaukrati indføres med åbne øjne, bl.a. med argumentet om, at regelforenkling kræver flere regler. Således omtalte Ugebrevet A4 sidste år, hvordan den daværende regering afviste hvert 3. forslag til regelforenkling.

I faglige kredse er der uenighed om konsekvenserne af denne bureaukratisering. Tænketanken Cevea, FOA og FTF mener, at det tager tid fra borgerne og reducerer velfærden. På den anden side mener DJØF, at tallet er for højt sat og at der er sat et fjendebillede op over for embedsmændene, der typisk arbejder med dette område.

I Danske Regioner har man forsøgt at gøre noget ved det, og i kommunerne er man i gang med en række digitaliseringsprojekter, som kan være med til at give flere varme hænder.

Men problemerne er langt fra løst, slet ikke i en tid, hvor der mangler sundhedspersonale og f.eks. psykiatere vælger at søge væk. Samtidig skriger middelklassen på mere velfærd, kommuner og regioner skærer ned og de handicappede og psykisk syge bliver mødt med beskeden om, at de belaster kommunekasserne for meget.

For mit eget vedkommende er jeg lidt skeptisk i forhold til både digitaliseringsplanerne og politikernes løfter. Tillid er godt, men kontrol er åbenbart bedre. Så det er nødvendigt selv at komme på banen. I mit tilfælde har det bl.a. ført til, at Frederikssund Kommune i 2009 vedtog et forslag om en tillids- og afbureaukratiseringsaftale.

Næste skridt bliver at se, hvad frikommuneforsøget bringer med sig.

Ordnung muss sein – uanset hvad det koster

Foto: Shutterstock

Nå jeg følger med i beskæftigelses- og aktiveringsdebatten, herunder kommentarer til indlæg som  “afsoning og rettidighed”, så undrer det mig, at så mange ønsker at fastholde et bestemt system der er så uforholdsvist dyrt. Systemet kommer før end mennesket – uanset prisen. Arbejdsramte med deres på det tørre forholder sig slet ikke til, at vi pt. har et system, hvor vi f.eks. både betaler dagpenge og honorar til anden aktør for at ledige, der er blevet optaget på en uddannelse eller starter i arbejde om nogle måneder, ikke skal slippe for aktivering. Dvs. skatteyderne betaler dobbelt op, fordi ingen må få uden at yde.

Men hvad skal de aktiveres til, når de er blevet optaget på en uddannelse eller har fået job? Og hvad stiller man op med ordninger, der fastholder folk i arbejdsløshed eller tager modet fra dem?