Mennesker og teknologi er ikke hinandens modsætninger

Frygten for at miste sit arbejde pga. automatisering, frustrationer over at spilde tid på dårlige it-systemer og udsigten til mere upersonlig kontakt med andre er ikke lige det der er med til at skabe teknologibegejstring. Og ja, der er udfordringer og behov for omstilling. Ingen tvivl om det.

Imidlertid kan størstedelen af teknologien ikke erstatte kloge hoveder, varme hjerter og dygtige hænder. Og det skal den heller ikke. Men den kan gøre livet nemmere, skabe nye arbejdspladser og give plads til en bedre anvendelse af menneskelige ressourcer. Hvis, altså, ledere og medarbejdere er klar til det og den bliver implementeret og anvendt på en god måde. Lige nu ser mange ledere det som deres største udfordring.

Jeg prøver ikke at være en jubelidiot, men prøver bare at fokusere på det positive. Og den teknologiske udvikling stopper ikke.

FNs verdensmål som løftestang for virksomhedernes CSR-arbejde

CSR

Mange borgere har mistet tilliden til, at det offentlige/politikere kan/vil sikre tilfredsstillende løsninger på væsentlige “bløde” udfordringer. Det sker i kølvandet på en verdensomspændende finanskrise, klimaudfordringer, flygtningekriser, sundhedssystemer der bryder sammen samt sociale problemer der forsøges løst med puljer, bistandshjælp, lappeløsninger og pisk.

Samtidig kan virksomhedernes bidrag til at løfte et socialt ansvar være svære at honorere, ud over enkeltstående og måske mindre strategiske og afgørende indsatser. Og der stilles ofte spørgsmålstegn ved legitimiteten af disse tiltag.

Continue reading

GIG-økonomien udfordrer arbejdsmarkedet men giver også plads til fleksibilitet

Fremtidens arbejdsmarked er her ikke endnu, og så alligevel. En række tendenser og ændringer er i gang allerede nu. Vi ved ikke helt, hvad fremtidens jobfunktioner og -titler er. Nye virksomhedstyper, samarbejdsformer og produkter kommer til. Og færre vil arbejde som lønmodtagere.

GIG-økonomien, der også omtales som freelance- og platformsøkonomi, har ramt arbejdsmarkedet i hele verden (GIG er oprindeligt musikeres udtryk for en arbejdsopgave i form af en koncert). Flere og flere vil – frivilligt eller pga. manglende efterspørgsel på fastansatte medarbejder – arbejde som freelancere, projektansatte, vikarer og daglejere. Ifølge en række fremtidsforskere og organisationer som World Economic Forum og ILO vil omkring 50% af arbejdsstyrken i 2030 bestå af ikke-fastansatte medarbejdere.

Det vil medføre både udfordringer og muligheder for virksomheder, arbejdstagere og fagbevægelsen, herunder i forhold til:

Continue reading

Arbejdsmarked: matcher dine kompetencer fremtidens behov?

Kompetence

Velkommen til vidensamfundet, netværkssamfundet, den fjerde industrielle revolution, den digitale tidsalder, deltager- og relationssamfundet samt den kognitive økonomi.

En masse fine ord om nutidens og fremtidens samfund, der alle stiller krav til vores kompetencer på det danske – og globale – arbejdsmarked.

Derfor står uddannelse og kompetenceudvikling højt på dagsordenen hos både politikere, ansatte, fagbevægelse og studerende. Alene det seneste år har vi set både nye overenskomster og politiske udspil, der har fokus på uddannelse.

Samtidig viser konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2016, at den største årsag til, at jobsøgere bliver fravalgt til et job, er deres uddannelse.

Men hvad er det så vi skal kunne i fremtiden? Og hvordan ved vi, hvad vi får brug for, når en lang række af fremtidens jobs ikke er opfundet endnu?

Continue reading

Samskabelse som udviklingsmodel

Et af de nye modeord og udviklingstiltag er samskabelse (også kaldet co-creation, koproduktion, collective impact, social innovation og brugerdreven innovation). Jeg har selv været involveret i flere samskabelsesprocesser og -projekter i årenes løb, bl.a. inden for medie-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Samskabelse har fundet sted til alle tider, bare ikke i så struktureret og bevidst form som nu. Det sker bl.a. som led i nye krav fra borgere og kunder og et øget samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Vi vil ikke bare være kunder, levererandører, ansatte, forbrugere, borgere, klienter eller patienter. Vi vil have individuelle løsninger, være en del af noget større, bidrage med vores viden og holdninger og/eller have indflydelse på den måde vores skattekroner bliver brugt.

Nogle vil måske sige, at for mange kokke fordærver maden, at det ender med pseudosamskabelse eller være bekymret for, om der bliver afgivet for megen kontrol og ansvar. Andre har indset, at det giver bedre løsninger, bedre samarbejde, øget tillid, dannelse og demokrati.

Men god samskabelse er ikke bare noget man gør. Det kræver forberedelse, kompetencer, klar opgavefordeling, styring og vilje. Det kan man blive klogere på gennem at læse en række bøger om det, spørge dem der har både gode og dårlige erfaringer med det, få hjælp fra proceskonsulenter eller deltage i såkaldte samskabelseslaboratorier. Selv har jeg lært det genemme praktisk erfaring, lige som jeg er blevet klogere på det ved at deltage i KS’ konference om samskabelse i november 2016.

Du kan læse mere om det i KS’ temamagasin, hvor der er konkrete cases samt et bud fra konsulentfirmaet Strategize på de 12 trin strategisk i samskabelse.

Du kan også læse mere om, hvordan arbejdet med samskabelse gribes an i kommunerne samt baggrunden for samskabelse som fænomen.

Så kom der fokus på iværksætterne

Kilde: Shutterstock

I Danmark er det nemt at oprette et firma. Siden sidste år har man kunne gøre det for 1 krone. På arbejdsmarkedet udgør iværksættere, selvstændige og freelancere 22% af arbejdsstyrken. Og andelen er stigende, især blandt børn og unge. Sandsynligvis som led i udviklingen af den såkaldte GIG-økonomi / freelancerøkonomi / platformsøkonomi.

Til gengæld er det få selvstændige virksomheder der overlever efter de første 5 år, mange har udfordringer med at tiltrække risikovillig kapital og få af dem formår at vækste. Det spænder ben for mange, lige som retten til barsel og uddannelse ikke er den samme som for lønmodtagere.

Derfor er det tankevækkende, at arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelseslovgivningen stadig bygger på fortidens arbejdsmarked og tanken om, at de fleste danskere var lønmodtagere.

Heldigvis er det begyndt at lysne lidt. Den nye regering har nævnt iværksætterne i deres regeringsgrundlag. Der er kommet en ny dagpengeaftale, der betyder, at der ikke skelnes så meget mellem lønmodtagere, freelancere og selvstændige. Nogle kommuner giver penge til ledige, der ønsker at starte virksomhed. Partiet Alternativet har valgt at sætte fokus på netop iværksættere. En række iværksættere er begyndt at undervise i iværksætteri. Og der er kommet fokus på bl.a. iværksætteres udfordring med at få adgang til risikovillig kapital.

International arbejdsmiljødag uden meget at smile af

Kilde: Shutterstock
Dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker koster både på bundlinjen, menneskeligt for den der bliver ramt og samfundsøkonomisk.

Desværre står de dårlige nyheder i kø, og i visse brancher / landsdele står det rigtigt dårligt til. Især når det gælder arbejdsulykker, dårligt psykisk arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere.

Og selvom det nu er blevet nemmere at anmelde arbejdsulykker, der også kan udstedes strakspåbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø og der løbende gennemføres landsdækkende arbejdsmiljøkampagner, er det langt fra nok til at bremse udviklingen.

Slet ikke, når arbejdstilsynet har mistet 25% af sit budget og sagsbehandlingstiden for arbejdsulykker er urimelig lang. Måske det er tid til at starte forfra og sætte ind, hvor det for alvor gør en forskel.

Robust er noget mennesker og virksomheder bliver

Opbygning af mennesker

Robusthed er det nye mantra i mange jobopslag og som løsning på at skabe succes for/på arbejdsmarkedet.

Imidlertid er jeg af den overbevisning, at robust er noget mennesker og virksomheder (for)bliver, hvis rammerne er i orden. Det er ikke den enkeltes ansvar alene, eller noget der kommer af sig selv.

Jeg ser frem til at følge og deltage i debatten og praksis på området. Næste stop er et arrangement i dag hos VirksomhedsnetværkCabi.

En offentlig sektor under konstant beskydning

Løftet pegefinger

Danmarks offentlige sektor er stor, og vi betaler meget til den via skatten. Så der er store forventninger og krav til den. Og nulfejls- og effektivitetskulturen er udbredt.

Det er fair at stille krav og forvente, at den offentlige sektor leverer god service og lærer af sine fejl. Det undrer mig bare, at der ikke er den samme fokus på den private sektor; det er som om, at det tages for givet, at man her altid gør det godt.

Hvad med nogle af disse fakta (i denne postfaktuelle tid)?: Continue reading

Forbrugerne er selv med til at påvirke globaliseringen

IndkøbsvogneGlobaliseringen påvirker os alle og er ikke sådan lige af stoppe eller styre. Befolkningerne er begyndt at reagere og sige fra, fordi globaliseringen forbindes med tab af muligheder samt national identitet/styrke/suverænitet.

Det har ført til et opgør mod den såkaldte elite og politiske løsninger, der fokuserer på andet end enkle løsninger og nationale forhold.

Her er tanken ikke, at vi alle er en del af globaliseringen, og at vores handlinger faktisk påvirker udviklingen. For goderne vil vi jo gerne have i form af billigere varer, produkter/services vi ikke kan købe herhjemme, oplevelser og rejser i andre lande, varer der støtter en bæredygtig produktion i den 3. verden, eksport, viden og hjælp i krisesituationer.