Jagten på det meningsfulde arbejde

Der går næsten ikke en dag, uden at jeg ser et opslag, en artikel eller en debat om emner relateret til “det meningsfulde arbejde”. Enten med udgangspunkt i bøger som “Pseudoarbejde, “Det meningsfulde arbejde”, livsfarlig ledelse” og “vær professionel på arbejdet”. Eller aktuelle udfordringer og bekymringer som stress, antallet af medarbejdere der ønsker at skifte job, negative nyhedsartikler samt en ung generation, der forventer både et menings- og ansvarsfuldt arbejde.

Som et rigt og veludviklet samfund som vores med velfærdsgoder, overskud, lighed, fokus på medarbejderpleje samt manglende behov for at arbejde af nød (de fleste af os, i hvert fald), kan vi tillade os at stille krav om meningsfuldt arbejde. For vi har dækket de laveste behov i Maslows behovspyramide, der er mangel på arbejdskraft, vi har adgang til løbende uddannelse og opkvalificering og har opbakning fra fagbevægelsen.

Arbejdet er både med til at skabe vores identitet, dække vores sociale behov, sikre en indkomst og give os mulighed for at udvikle os. Men det er langt fra altid, at det vi laver giver mening. Eller at chefen / virksomheden giver én lyst til at blive.

Måske det er forventningsafstemningen den er gal med, dårlig ledelse/ledere, manglende forståelse af behovet for social kapital, det stigende forandringspres, kontroltyraniet eller manglende indflydelse på eget arbejde? Og husker vi at skelne mellem meningsløst, ligegyldigt, uinspirerende og dårligt planlagt/defineret arbejde?.

E-handlen slår rekord

E-handlen går kun én vej; opad. En status for dansk e-handel fra Dansk Erhverv viser, at danskerne stadig er vilde med at købe varer via nettet.

Og det er ikke kun godt nyt for de danske butikker og virksomheder. For en stor del af handlen sker uden om de danske e-butikker. Samtidig er e-handlen i stigende grad flyttet fra computeren over til smartphones og tablets. Så der er behov for at de fysiske butikker, herunder detailhandlen, og de danske e-butikker/virksomheder omstiller sig.

Det er heller ikke til at vide, hvad den mulige handelskrig mellem USA og EU kommer til eller Amazons mulige etablering i Danmark kommer til at få af betydning.

Du kan få finde råd og vejledning hos Erhvervsstyrelsen eller FDIH.

Kan den danske model stå distancen?

 

I kølvandet på forårets omfattende OK18-forhandlinger for det offentlige arbejdsmarked er der opstået usikkerhed om holdbarheden af den danske arbejdsmarkedsmodel og dansk arbejdsmarkedspolitik. Derfor er der bl.a. blevet foreslået et kvalitetstjek af den danske model.

Det sker på et tidspunkt, hvor EU’s indre marked har ført til krav om, at alle EU-borgere skal have ret til børnecheck samt adgang til dagpenge efter en måneds arbejde. Det sker samtidig med, at EU-Kommissionen med et “arbejdsvilkårsdirektiv”, som skal give lønmodtagere adgang til en række minimumsrettigheder. Samtidig betyder nye ansættelsesformer, at der i fremtiden vil være færre, der er omfattet af de overenskomster, som er et af hovedpunkterne for forhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Spørgsmålet er, hvad man kan stille op, og om der i så fald er et bedre alternativ.

Derudover er det ikke sikkert, at det er en ændring af arbejdsmarkedspolitikken, der fører til, at flere får en plads på arbejdsmarkedet, uanset om man er ufaglært, akademiker, handicappet, udlænding eller +50. For slet ikke at tale om den generelle tillidskrise mellem især store dele af den offentlige sektor og politikerne på Christiansborg.

Danmarks globale udsyn – eller mangel på samme

Danmark er en lille og åben økonomi. Måske det er derfor, at sloganet for den danske erhvervsstrategi er “Open – for business and pleasure”.

Men et er ord og perspektiv. Noget andet er konkret praksis. For det virker mere og mere som om, at business og pleasure tages meget alvorligt. Forretningsfolk og turister er velkomne, dvs. personer der viser interesse for vores land og erhvervsmuligheder, men som ikke har et primært ønske om at bo her.

Det siger noget om det globale danske udsyn blandt befolkningen og danske politikere. Og det viser sig i den politik der bliver gennemført. Uanset hvad konsekvenserne så måtte være for dansk økonomi, danske borgere, dansk erhvervsliv og Danmarks renomé i udlandet.

Det har ført til undren, medieomtaler og opsange fra en bred front: erhvervsfolk, erhvervsorganisationer, dygtige udlændinge, danskere i udlandet, danskere der ønsker at bo i Danmark med deres udenlandske partner, internationale medier og NGO’er.

Lars Himmer og Sara Riis-Carstensen illustrerede det ganske godt, da de talte ved Dansk Erhvervs Årsdag 2018.

For Lars Himmer er vi blinde for det enorme potentiale der ligger i de ca. 800.000 personer, der hvert år vender tilbage til Danmark med global viden og erfaringer i bagagen. Og Sara Riis-Carstensen gjorde opmærksom på, at blot fordi vi ved, at et produkt eller en virksomhed er dansk, så er det ikke nødvendigvis tilfældet i udlandet.

Danmarks statsminister er ikke nem at blive klog på. For han siger noget forskelligt hele tiden: Danmark er et åbent land (Dansk Erhvervs Årsdag 2018). Danmark har plads til dem der kan og vil (Nytårstale). Danmark skal tage imod dem vi inviterer (Tweet). Regeringen vil sikre, at dansk erhvervsliv kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft (Dansk erhvervsliv) og Danmark som international partner (Regeringsgrundlaget).

Og uanset hvad man måtte mene om udlændinge – især dem fra ikke-vestlige lande, så skyder vi os selv i foden og bringer os i disse situationer:

  • Færre dygtige udlændinge, der søger til Danmark for at arbejde
  • Danskere som ikke bliver anerkendt for deres viden om internationale forhold og erhvervsforholdene på vigtige eksportmarkeder
  • Et turisterhverv der har det godt, men alligevel går glip af indtægter og turister
  • Danske virksomheder der ikke kan tiltrække den arbejdskraft de har brug for, og som de ikke kan skaffe i Danmark
  • Danskere der ikke kan få lov til at bo med deres partner i deres fædreland
  • Udlændinge der kriminaliseres for at arbejde i Danmark, f.eks. sagen om en forsker der holdt oplæg for danske politikere.

Har vi råd til det på sigt? Er det prisen værd? Og hvad er den danske holdning egentlig?

Mennesker og teknologi er ikke hinandens modsætninger

Frygten for at miste sit arbejde pga. automatisering, frustrationer over at spilde tid på dårlige it-systemer og udsigten til mere upersonlig kontakt med andre er ikke lige det der er med til at skabe teknologibegejstring. Og ja, der er udfordringer og behov for omstilling. Ingen tvivl om det.

Imidlertid kan størstedelen af teknologien ikke erstatte kloge hoveder, varme hjerter og dygtige hænder. Og det skal den heller ikke. Men den kan gøre livet nemmere, skabe nye arbejdspladser og give plads til en bedre anvendelse af menneskelige ressourcer. Hvis, altså, ledere og medarbejdere er klar til det og den bliver implementeret og anvendt på en god måde. Lige nu ser mange ledere det som deres største udfordring.

Jeg prøver ikke at være en jubelidiot, men prøver bare at fokusere på det positive. Og den teknologiske udvikling stopper ikke.

Godt nyt på praktikfronten

Praktikpladser er nøglen til at sikre tilstrækkeligt med faguddannede og studerende der vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Og længe har der været kritik af, at erhvervslivet og det offentlige ikke påtager sin del af ansvaret for at oprette nok praktikpladser, som er en forudsætning for, at der kan blive leveret den arbejdskraft, som der i så høj grad efterspørges.

Men nu er det ved at lysne. I 2017 steg antallet af praktikpladser på det private arbejdsmarked. Samtidig har Region Hovedstaden, i samarbejde med Region Sjælland, sat sig for at oprette flere praktikpladser inden for byggeriet.. Næste skridt må være kommunerne og de virksomheder, der sniger sig udenom.

Spot på dansk erhvervslivs styrkepositioner og potentiale

Styrke

Dansk erhvervsliv er for alvor sluppet fri af finanskrisen med stigende eksport, lavere arbejdsløshed og penge til f.eks. velfærd.

Samtidig er der en løbende debat om, hvad vi skal satse på fremover, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen samt hvordan vi skal løse udfordringer med mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Her i 2017 er en række af de førende brancher gået sammen om initiativet 5 styrker, og Tænketanken Kraka har forsøgt at analysere sig frem til, hvad Danmark skal satse på om ikke bare 5 år, men flere årtier, med fokus på, hvilke styrkepositioner vi har og udfordringer vi er oppe imod.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, kan det måske bidrage til en mere nuanceret debat.

FNs verdensmål som løftestang for virksomhedernes CSR-arbejde

CSR

Mange borgere har mistet tilliden til, at det offentlige/politikere kan/vil sikre tilfredsstillende løsninger på væsentlige “bløde” udfordringer. Det sker i kølvandet på en verdensomspændende finanskrise, klimaudfordringer, flygtningekriser, sundhedssystemer der bryder sammen samt sociale problemer der forsøges løst med puljer, bistandshjælp, lappeløsninger og pisk.

Samtidig kan virksomhedernes bidrag til at løfte et socialt ansvar være svære at honorere, ud over enkeltstående og måske mindre strategiske og afgørende indsatser. Og der stilles ofte spørgsmålstegn ved legitimiteten af disse tiltag.

Continue reading

GIG-økonomien udfordrer arbejdsmarkedet men giver også plads til fleksibilitet

Fremtidens arbejdsmarked er her ikke endnu, og så alligevel. En række tendenser og ændringer er i gang allerede nu. Vi ved ikke helt, hvad fremtidens jobfunktioner og -titler er. Nye virksomhedstyper, samarbejdsformer og produkter kommer til. Og færre vil arbejde som lønmodtagere.

GIG-økonomien, der også omtales som freelance- og platformsøkonomi, har ramt arbejdsmarkedet i hele verden (GIG er oprindeligt musikeres udtryk for en arbejdsopgave i form af en koncert). Flere og flere vil – frivilligt eller pga. manglende efterspørgsel på fastansatte medarbejder – arbejde som freelancere, projektansatte, vikarer og daglejere. Ifølge en række fremtidsforskere og organisationer som World Economic Forum og ILO vil omkring 50% af arbejdsstyrken i 2030 bestå af ikke-fastansatte medarbejdere.

Det vil medføre både udfordringer og muligheder for virksomheder, arbejdstagere og fagbevægelsen, herunder i forhold til:

Continue reading

Kundeservice: et hot konkurrenceparameter

God, gammeldags service er blevet en eftertragtet vare.

Og cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv blev i Fyens Stiftstidende for nyligt citeret for, at fremtidens arbejdsmarked er et servicesamfund, ikke mindst når det gælder antallet af ansatte. Det passer også sammen med den øgede digitale udvikling og køb, salg og udvikling af digitale produkter.

Et nyt begreb er opstået; servitization. Og det er især industrien der har fået øjnene op for det, sammen med automatisering af produktionen, med henblik på at skabe vækst og udvikling.

Det går lidt i mod de to eksisterende modpoler i arbejdsmarkeds- og erhvervsdebatten, der italesætter Danmark som enten et videns- eller produktionssamfund. Eller dem der har fokus på, at medarbejderne – især i den offentlige sektor – skal løse deres kerneopgave. Hvilket forstås som “de varme hænder”. Her tænkes “de kolde hænder” ikke ind som nogle der leverer en kerneopgave eller service. Tværtimod.

Men hvem er det vi ringer til, når noget ikke virker eller vi har spørgsmål til et produkt/en ydelse? Og hvad er det de fleste af os bedømmer en virksomhed på, når vi laver en anmeldelse på f.eks. Trustpilot?