Krævende eller ansvarlige studerende?

Foto Colourbox

Danske studerende får både at vide, at de er forkælede, dovne, langsomme og for uinteresserede i naturvidenskab.

Beskyldningerne passer måske på nogle af dem. Til gengæld halter det med initiativer for de studerende,  som har ambitioner og måske ønsker at blive selvstændige. Samtidig har regeringen valgt at spare gevaldigt på forskning og uddannelse.

Derfor burde det heller ikke komme som en overraskelse, når en række studerende siger fra over for udsigten til en uddannelse baseret på selvstudium, med udsigt til arbejdsløshed samt øgede transportudgifter.

Hvis de studerende var så dovne og langsomme, så ville de jo bare acceptere tingenes tilstand. Men dem som gerne vil bidrage til samfundet, sikre sig et arbejde og undlade at gældssætte sig for meget, de er da krævende på en ganske ansvarlig og kvalitetsbevidst måde. Og hvis det er at være forkælet, så er det altså OK med mig.