S og SF’s protektionistiske ideer koster arbejdspladser

Ønsket om at skabe flere arbejdspladser og sætte skub i bæredygtig vækst er der ikke noget galt med. Men hvis midlet dertil er statsstøtte, protektionisme og dyrere varepriser, så kommer det til at koste danske arbejdspladser.

For det hjælper ikke noget at sige som Astrid Kragh fra SF, at vi ikke vil konkurrere på priser og lønninger. Det er simpelthen at fornægte tingenes tilstand og forbrugernes fokus på pris.

Socialt balanceret tilbagetrækningsreform

Velfærdsdebatten handler efter min mening alt for meget om rettigheder og offerliggørelse af middelklassen. Det afslørede fagforeningsbossen Harald Børsting også, da han udtalte, at “middelklassen ikke har ansvar for at udvise solidaritet med de svageste”. Næh, det handler åbenbart mere om, hvad man har ret til end hvad man har brug for. Selv for dem, som ikke har indbetalt til efterlønnen.

Det er også derfor, at oppositionen siger nej tak til regeringens bud på en tilbagetrækningsreform, som tilmed er socialt balanceret. For med regeringens tilbagetrækningsreform bliver det lettere for nedslidte at komme på førtidspension. Men at være på førtidspension er åbenbart ikke så respektabelt som at være på efterløn.

BRIK-landene er fremtiden

Foto: Colourbox

Samtidig med at regeringen lægger op til et pointsystem, der fravælger kompetente borgere fra ikke-vestlige lande, buldrer de ikke-vestlige BRIK-økonomier derudaf.

Ifølge en undersøgelse fra Institut for Selskabsledelse (IS) er dansk erhvervsliv langsomt begyndt at få øjnene op for vækstpotentialet i BRIK-landene. Således udtaler Esther Dora Rado fra IS, at “det lader til, at der er opstået en generel erkendelse af, at det er meget svært for os at skabe vækst i Danmark – men at vi gennem eksport til og etablering på disse voksende markeder kan lukrere på deres vækst til at skabe vores egen.”

Og måske et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der netop belyser BRIK-landenes magt, vækstrater og betydning, kan være med til at klæde erhvervslivet på til at kunne indtage nye, ikke-vestlige markeder.

På samme måde kan en ny national sprogsstrategi, som videnskabsministeren har fremlagt i 2010, være med til at få erhvervslivets øjne op for, at der med de nye vækstmarkeder er behov for medarbejdere med interkulturelle kompetencer

Har fagbevægelsen spillet fallit?

Samme arbejdsbyrde for en 71-årig murer som en 25-årig? Rabat på forsikringer, feriehuse og kulturoplevelser. Dyre reklameannoncer. Kampen mod østeuroæisk arbejdskraft og “gule” fagforeninger. Opbakning til højere skatter med deraf følgende lønpres og dårligere konkurrenceevne. Manglende indsats mod byggesjusk. Og ja, sikkert en hel del mere.

Er det virkelig alt, hvad den traditionelle fagbevægelse har at byde på i dag?

Hvad blev der af tankerne om det rummelige og fleksible arbejdsmarked? Kræver det for mange individuelle hensyn og tilvænning til en ny og moderne tid?

Og hvad med de ufaglærte, SO-Su’ernes og håndværkernes dårlige helbred og livsstil? Er det blot samfundets skyld?

Og hvad med behovet for efteruddannelse? Regeringen har valgt at beskære uddannels- og arbejdsmarkedsområdet med 5,5 mia. de næste 3 år. Her har fagbevægelsen været usandsynligt tavse. Måske fordi EU har finansieret store dele af efteruddannelsesindsatsen for fyrede håndværkere og ufaglærte i Jylland.

Til gengæld har man kæmpet mod en reform af efterlønnen – den er en rettighed, også til dem der kan og vil arbejde længere. Men det er man måske ikke interesseret i?

Spørgsmålet er, hvis interesser den traditionelle fagbevægelse arbejder for? Og om fagbevægelsen har hvilet lidt for længe på laurbærene.

Kotters hyldest til entreprenører og intraprenører

Foto: Colourbox

Gode ideer er det, Danmark skal leve af. Men det er nemmere sagt, end gjort. Derfor har man nu oprettet Danmarks største innovationsnetværk.

Men undervejs skal der skabes opbakning til nytænkning og skæve ideer i det små, således at vi kan gå fra ideer og eksperimenter til innovation og patenter. Og hvordan gør man så det? I sin seneste bog “slå igennem” giver John P. Kotter en række bud på, hvordan entreprenører, intraprenører, ildsjæle og kreative idemager kommer igennem med deres ideer, og undgår at blive slået ud af modstand, vanetænkning og manglende risikovillighed.

Asocial og uholdbar efterlønsordning

Der tales rigtigt meget om efterlønsordningen, men handling skal man lede længe efter. S og V er simpelthen så bange for at træde nogle af deres vælgere over tæerne, og C har ikke noget at skulle have sagt.

Lige præcis når det gælder efterlønsordningen, så kan jeg ikke forstå, at den af nogle betragtes som en decideret menneskeret, samtidig med at Ældresagen kan dokumentere, at op mod 30% af efterlønsmodtagerne fortryder, at de stoppede på arbejdsmarkedet.

Dermed er efterlønnen både asocial, som DRV også fremhæver det, og en luksus, der fjerner en række vigtige medarbejdere fra arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der lagt op til besparelser på ungdomsuddannelserne, SATS-puljen og sundhedsvæsnet. Det er da ikke rimeligt.

Men fagbevægelsen og eksperter protesterer med argumentet om, at mange folk over 60 er nedslidte. Undskyld mig, men hvis 30% fortryder, så kan de vel ikke alle sammen være nedslidte. Og fordi man er nedslidt, så kan man vel godt ønske at forblive på arbejdsmarkedet på nedsat tid.

I stedet for at kæmpe for efterlønnen, skulle man hellere kæmpe for et fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Stavnsbåndet er ophævet

Der er ingen grund til at modarbejde globaliseringen og genindføre stavnsbåndet. Hjælp dog dygtige udlændinge til landet – også dem som kan bidrage til service- og velfærdssektoren, for dem får vi brug for.

Og lad de unge flyve, som Metroexpress skriver. Hvorfor lade dem gå ledige herhjemme, hvis drømmejobbet og/eller kæresten findes i udlandet?

Pænt farvel til Mundo

Efter 1½ år er mit firma Mundo Kommunikation nu afgået ved døden. Ikke fordi jeg har lyst til det, men fordi dagpengereglerne forhindre mig i at fortsætte. Som reglerne er nu, har jeg nemlig en kortere dagpengeperiode, hvis jeg forsøger at synliggøre mig og tage imod små arbejdsopgaver. Systemet vil hellere have, at jeg er 100% arbejdsløs, end at jeg gør en indsats for at komme i arbejde. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

Danmarks bedste arbejdspladser

Foto: Colourbox

Selvom der er finanskrise og mere end 200 ansøgere til mange stillinger, er der stadig behov for at satse på loyale og tilfredse medarbejdere. For det er ikke blot en gang blød HR-snak, men vejen til styrket konkurrenceevne, bl.a. pga. øget produktivitet.

Og lovprisningerne og løfterne på de store virksomheders hjemmesider og virksomhedsbrochurer er da heller ikke til at tage fejl af, når det gælder områder som CSR, innovation og medarbejderpleje.

Imidlertid er det arbejdspladser som ATP, en lille sparekasse, et apotek og Socialpsykiatri Lolland, der udgør toppen af poppen i dette års udgave af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Ikke just kendte eller prestigefyldte virksomheder eller organisationer, der fyrer reklamekroner af på annoncer og fine brochurer.

Så det er godt, at de får noget at prale af og bygge videre på. Og for ATP og virksomheden Creativ Company kan man tillige brøste sig af at være henholdsvis Europas næstbedste store virksomhed og Europas bedste, når det gælder ledelse.

Desuden er det positivt, at medierne også er begyndt at sætte fokus på området. Det kunne jeg godt have ønsket mig for år tilbage, hvor jeg var med til at promovere den europæiske udgave af Great Place to Work for et lille pr-bureau på vegne af Oxford Research/Great Place to Work. Her var de europæiske nyhedsmedier ikke just hooked.

Skiftedag i DI og DA

Lige som forandringens vinde blæser i erhvervslivet, har erhvervsorganisationerne DI og DA valgt at indføre skiftedag.

Begge organisationer får fra årsskiftet ny direktør, og set udefra er det ikke nødvendigvis den mest oplagte kandidat, man har valgt. 

DA har valgt Torben Dalby Larsen, som tillige er Venstremand. Han har en lang karriere i entreprenør- og mediebranchen bag sig, senest som chefredaktør for Sjællandske medier. Han blev tidligere vraget til posten som formand for DR, men det har ikke afholdt ham fra at søge opad i systemet. Med Torben Dalby Larsen får DA en stærk profil med indgående kendskab til erhvervslivet, arbejdsmarkedet og livet uden for Christiansborg.

Samme argument har ikke gjort sig gældende for valget af den nye direktør for DI. Her har man valgt Karsten Dybvad, der ingen baggrund har fra industrien, eller det private erhvervsliv i det hele taget. Desuden, vil nogle sikkert mene, tilhører Karsten Dybvad den røde blok med sin fortid i LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men okay, Karsten Dybvad har stor indsigt i de mange nationale politiske dagsordener og har måske større mulighed for at påvirke politikerne på Chrstiansborg qua sine mange år i diverse ministerier.