Akademikerbashing for fuld skrue

Indrømmet. Jeg er selv akademiker. Én af dem, der af mange opfattes som humanist, selvom jeg har læst min uddannelse på CBS og har læst flere erhvervsrelaterede fag.

Og ja, der er akademikerledighed. Især blandt nyuddannede. Og Djøfferne har fået  megen magt i finansministeriet, den offentlige sektor og konsulentbranchen. Det er der måske en grund til i en tid med komplekse problemstillinger, et stærkt fokus på økonomi og effektivitet, en stram økonomisk styring samt et konstant krav om udvikling og omstilling. Og ja, der findes pseudoarbejde mange steder. Det er bare ikke alt der er pseudoarbejde, bare fordi man ikke forstår det eller tror, at udviklingen sker af sig selv.

Vi lever i et komplekst vidensamfund, hvor tal, data og viden er Gud. Og hvis vi skal væk fra det, så skal vi alle acceptere, at vi ikke kan få svar på alle vores spørgsmål hele tiden og at vi måske ikke får mest / det bedste ud af vores samfund.

Det handler for mig at se om rette person på rette plads.Det er nogle gange en akademiker eller ekstern konsulent; de såkaldt kolde hænder. Andre gange er det en håndværker, lærer, fysioterapeut, frisør eller den selvlærte.

Erhvervslivet ansætter vel akademikere, herunder humanister, fordi det gavner virksomheden. Bl.a. har de små og mellemstore virksomheder fået meget ud af at ansætte en akademiker.

Vejen til effektiv efteruddannelse

Kan det betale sig at sætte medarbejdere på skolebænken eller på anden måde opkvalificere deres viden og kompetencer?

Ja, da. Nøgleordet er videnoverførsel. Derudover skal det ske af de rette grunde samt med et strategisk defineret formål. Det sker alt for sjældent, både på toplederniveau, specialistniveau og helt generelt.

Når det så til gengæld giver effekt og mening, sker det fordi ny eller eksisterende viden efterfølgende kommer i spil. En ny undersøgelse har måske knækket koden til, hvordan man får mest ud af videre- og efteruddannelse. Nøgleordet er “transfer”, eller overførsel, som det hedder på dansk. Med overførsel af viden og læring bliver det muligt at gøre det (til)lærte anvendeligt. Det handler derfor mere om videnspredning end videndeling, og  om hvordan viden og kompetencer kan anvendes på en ny eller bedre måde.