Mandsmod og god ledelse som mangelvare

Der produceres og effektiviseres til den store guldmedalje i det ganske land. Men det er ikke godt nok, siger Produktivitetskomissionen, DI, DJØF, erhvervsfolk med flere.  

Til gengæld er der få der stiller spørgsmålstegn ved, om vi producerer de rigtige ting, og om vi gør det på den rigtige måde. Her tænker jeg ikke på dansk nicheproduktion eller LEAN-principper, men mere på, om det vi leverer på arbejdspladsen har værdi og bidrager til bundlinjen samt er båret frem af dygtige medarbejdere, ledere, samarbejspartnere og politikere.

Banksektoren, Vestas og it-virksomhederne, der har leveret elendige it-systemer til det offentlige, viser med al tydelighed, at det ikke er alle, der evner at drive forretning. Sygefraværet i både den offentlige og private sektor taler også sit tydelige sprog. For én ting er finanskrisen og konkurrencen udefra, noget andet er politikernes passion for regler og kontrol, danskernes hang til lønmodtagerrollen og ledernes manglende evne til at tage vare på medarbejderne, belønne dem for deres resultater og indsats samt prioritere rigtigt i en travl hverdag. Bedre bliver det heller ikke, når danske toppolitikere, der stiller krav til borgerne om at bidrage til samfundet, samtidig med at de selv ikke har mandsmod nok til at stå ved konsekvenserne af deres politik eller erkende deres egne fejl og manglende dømmekraft. 

Tillid, respekt og resultater kommer ikke af sig selv. Det kræver mandsmod, god ledelse og evnen til at levere varen.

40 års arbejdsmiljøindsats uden de store resultater

 

Shutterstock

Selvom international forskning viser, at arbejdsmiljøinvesteringer inden for sundhed og sikkerhed kan betale sig, også i forhold til bundlinjen, så ser den danske virkelighed noget anderledes ud.

Efter 40 års indsats for at forbedre især det fysiske arbejdsmiljø, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at udviklingen står i stampe og mange danskere fortsat lider under smerter på arbejdet. Dertil kommer stigningen i antallet af medarbejdere og ledere, der lider under et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Og det til trods for, at der bruges masser af både penge og tid på arbejdspladsvurderinger (APV’er), trivselsundersøgelser, sundhedsindsatser med videre.

Så hvad er det lige, der går galt? Er det tempoet, der er for højt? Handlingsplaner, der ikke bliver lavet eller ført ud i livet? Medarbejderne, som ikke tager ansvar eller tør sige fra? Eller måske manglende omsætning af forskning til praksis?    

Uanset hvad, så er det dyrt både menneskeligt og økonomisk, hvis vi fortsætter på samme måde.