Kundeservice: et hot konkurrenceparameter

God, gammeldags service er blevet en eftertragtet vare.

Og cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv blev i Fyens Stiftstidende for nyligt citeret for, at fremtidens arbejdsmarked er et servicesamfund, ikke mindst når det gælder antallet af ansatte. Det passer også sammen med den øgede digitale udvikling og køb, salg og udvikling af digitale produkter.

Et nyt begreb er opstået; servitization. Og det er især industrien der har fået øjnene op for det, sammen med automatisering af produktionen, med henblik på at skabe vækst og udvikling.

Det går lidt i mod de to eksisterende modpoler i arbejdsmarkeds- og erhvervsdebatten, der italesætter Danmark som enten et videns- eller produktionssamfund. Eller dem der har fokus på, at medarbejderne – især i den offentlige sektor – skal løse deres kerneopgave. Hvilket forstås som “de varme hænder”. Her tænkes “de kolde hænder” ikke ind som nogle der leverer en kerneopgave eller service. Tværtimod.

Men hvem er det vi ringer til, når noget ikke virker eller vi har spørgsmål til et produkt/en ydelse? Og hvad er det de fleste af os bedømmer en virksomhed på, når vi laver en anmeldelse på f.eks. Trustpilot?

Så få dog styr på de stregkoder !

 

Hvor svært kan det være? Hvis man kan ændre prisskiltene i butikken, så kan man vel også “huske” at ændre stregkoderne for de nedsatte varer.

Som kunde – og ekspedient – er det en kilde til irritation og tidsspilde altid at skulle følge op på varer, der er slået ind til en forkert pris!

Forbrugerbeskyttelse på bekostning af e-handel

E-handlen er i vækst og har skabt mange nye virksomheder. Dette skal vi egentlig være glade for – ikke mindst fordi det skaber arbejdspladser, bl.a. i yderområderne.

Imidlertid har EU med sit nye forbrugerdirektiv gjort sit til at dæmpe væksten blandt de små virksomheder, idet man stiller krav om, at forbrugerne skal have ret til at få deres penge retur, inden de har leveret varen tilbage.

Det kan da alt andet lige kun føre til færre virkomheder og stigende priser. Og hvem har godt af det?

A-kassen: leverandør eller arbejdsgiver?

Jeg har tænkt over, om A-kassen skal betragtes som min leverandør eller arbejdsgiver.

Baggrunden er min 2. aktørs reaktion på følgende episode. 

For nogle uger siden skulle jeg til vejledningsmøde i min A-kasse kl. 13.30. Pga. noget uventet blev jeg forsinket, og jeg ringede derfor og orienterede min A-kasse. Da mødet blev afholdt i min fagforening, kunne A-kassen åbenbart ikke lægge en besked, mren jeg blev bedt om bare at møde op og beklage forsinkelsen. Som sagt, så gjort – jeg kørte de 60 km. derind, blot for at få besked om at jeg var kommet alt for sent og at jeg derfor måtte ombooke min aftale. Det skal siges, at jeg har deltaget i flere vejledningsmøder, og denne dag ikke skulle have noget nyt at vide, men blot dokumentere min jobsøgning.

Efterfølgende måtte jeg kontakte min 2. aktør for at meddele, at jeg skulle have fri endnu en dag fra min aktivering for at deltage i et vejledningsmøde i A-kassen. Reaktionen fra min 2. aktør var meget entydig: 1) Vejledningsmøder skal ligge uden for normal arbejdstid. 2) A-kassen skal betragte mig som deres kunde – og dermed sig selv som leverandør – ikke som en brik, der skal passe ind i et puslespil.

Og det kan der jo være noget om.

Næringsbrev for alle erhvervsdrivende

Meget kan man mene om forbrugerprogrammer som Basta, Kontant og Snydt igen. Men personligt får det mig til at foreslå, at alle erhvervsdrivende skal have et næringsbrev for at kunne drive forretning. Dermed vil kunder, politiet og retsvæsnet også kunne slippe for en masse besvær, og brodne kar nemmere blive stillet til ansvar for deres manglende forretningsetik og kundepleje.