Akutjob – en acceptabel løsning?

Shutterstock /scyther5

Arbejdsløshed kan håndteres og bekæmpes på forskellige måder. Spørgsmålet er, hvad der virker bedst og hvad der er mest populært. I Danmark har det ikke været populært at ændre på den seneste dagpengereform. Til gengæld har der været generel enighed om at sænke skatten på arbejde, dog ikke selskabsskatten. Imidlertid kan vi endnu ikke se de gavnlige virkninger af skattereformen, og udsigten til at fastholde arbejdspladser og skabe nye er heller ikke særlig god.

Så hvad gør man for at gøre en forskel på den korte bane?

Jo, man beslutter sig for en akutjobpakke, som arbejdsgiverne efterfølgende ikke vil binde sig til. Et quick fix for nogle ledige dagpengemodtagere, men konkurrenceforvridning for mere kvalificerede medarbejdere og personer med en kortere arbejdsløshedsperiode. Ej heller løser det problemet med de arbejdspladser der bliver nedlagt eller flyttet til udlandet, personer med behov for opkvalificering eller personer udsat for aldersdiskrimination   

Til gengæld kan det måske give regeringen plads til at vise handlekraft og sætte dagsordenen på andre områder.

Og om det er en acceptabel løsning, det afhænger vist af, hvem man spørger.

Aldersdiskrimination fjernes ikke kun med uddannelse

Dagpengedebatten raser med udsigten til, at en række danskere kommer til at miste retten til dagpenge efter nytår.

Svaret på problemerne har fra beskæftigelsesministeren med flere været mere uddannelse. Men uddannelse er ikke nødvendigvis løsningen for dygtige folk, der primært er uden for arbejdsmarkedet på grund af aldersdiskrimination. Det kunne fagforeningerne godt bygynde at tage alvorligt! Her skal der noget helt andet til, f.eks. et større fokus på kompetencer, end alder. Det hjælper ikke noget, at ordinere den samme medicin til ufaglærte på omkring de 60, der har sprunget det med uddannelse over, som veluddannede personer i viden- eller lederstillinger.

Og det hjælper slet ikke i en tid, hvor jobbene flytter til udlandet og politikerne – måske med rette – er med til at nedlægge stillinger i det offentlige.

Pænt farvel til Mundo

Efter 1½ år er mit firma Mundo Kommunikation nu afgået ved døden. Ikke fordi jeg har lyst til det, men fordi dagpengereglerne forhindre mig i at fortsætte. Som reglerne er nu, har jeg nemlig en kortere dagpengeperiode, hvis jeg forsøger at synliggøre mig og tage imod små arbejdsopgaver. Systemet vil hellere have, at jeg er 100% arbejdsløs, end at jeg gør en indsats for at komme i arbejde. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.