Igen og igen bliver der talt om innovation og Danmarks førerposition på området, senest med opgørelsen af, at Danmark er blevet placeret på en 2. plads i EU.
Til gengæld halter det, når det gælder Danmarks evne til at omdanne den danske opfindsomhed til nye produkter, løsninger, arbejdspladser og velfærd. Således står investorerne i kø til at udvikle dansk bioenergi, imens der tabes arbejdspladser i vindmølleindsutrien. Ligeledes bliver Danmark overhalet inden om, når det gælder om at udtage patenter på opfindelser og tiltrække udenlandske forskere og talenter, der kan skabe både arbejdspladser og velfærd. EU er kommet nogle opfindere til undsætning, mens andre må kæmpe alene med bureaukrati og jagten på investorer. Og når det gælder nye virksomheder, så har Danmark både meget få iværksættere og mange iværksættere, der vælger at gå tilbage til et job som forsker eller lønmodtager.
Derfor er der ikke så meget at juble over.
