Incitamentsprogrammer og direktørlønninger til eftersyn

Shutterstock

Grådighed er godt, sagde Gordon Gekko i filmen Wall Street.

Spørgsmålet er, om “vi” har nået grænsen for grådighed og dårlig stil efter balladen om Nets, solide gyldne håndtryk i det offentlige, iskonkurrencen på et jobcenter samt udbetaling af dyre bonusser og lønninger til topchefer der bliver fyret på grund af dårlige resultater, går selv efter diverse skandaler eller står i spidsen for en virksomhed, der ikke vækker begejstring hos kunderne.

Måske det er tid til et eftersyn.

Hvad skal Danmark leve af?

Valgkampen har længe været i gang, og som vanligt er det lig med løfter og  overbudspolitik for, hvad der skal bruges penge på. Ikke mindst velfærd.

Men hvad skal Danmark leve af? Og hvor skal pengene komme fra – udover hævede skatter og afgifter?

Det spørgsmål stiller både Mandag Morgen og serieiværksætter Martin Thorborg.

Socialdemokraterne og Venstre har begge lanceret deres bud for at styrke dansk erhvervsliv. Fælles for dem begge er, at de fokuserer på erhvervslivets rammevilkår, uddannelse samt omstilling til grøn energi.

Det er en start men ikke særligt visionært eller nytænkende.

Uddannelse som kampplads

Der går stort set ikke en dag, hvor uddanelsessektoren får et par hårde ord med på vejen eller er genstand for ønsker om forandringer og forbedringer.

Det er som om, at uddannelsesområdet er blevet en kampplads, hvor der bliver både bejlet til elever og studerende og sat fokus på, hvordan de og systemet kan gøre det bedre.

Omprioriteringsbidrag, skolelukninger i yderområderne, flere sygeplejersker og læger, flere skal tage en erhvervsuddannelse og/eller teknisk/naturvidenskabelig uddannelse, der skal fokuseres mere på dannelse og iværksætteri og meget meget mere.

Nogle mener vi investerer for meget/for lidt. Nogle mener vi halter bagefter udlandet. Og nogle fokuserer på danske og udenlandske studerende, der tager til udlandet bagefter.

Uanset hvad, så er det ikke med til at tale uddannelsessystemet op. Og det gør det næsten umuligt at levere undervisning der tilfredsstiller alle.

Ligestilling til debat – igen

Debatten raser endnu en gang om manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, især når det gælder kvindernes indtagelse af toppposter i virksomheder og på universiteter. Eller som meningsdannere og oplægsholdere.

Reaktionerne kommer bl.a. fordi en række virksomheder har udtalt, at de ikke kan finde kvalificerede kvindelige kandidater. Og det er der langt fra enighed om, hvor vidt det er rigtigt og i så fald hvorfor og hvordan det kan løses.

Uanset hvad, så har det konsekvenser. Både det kønsopdelte arbejdsmarked og manglende fokus på diversitetsledelse koster erhvervslivet og samfundet penge, innovationskraft og spildte kompetencer.

Det har fået både ligestillingsmisteren, Innovationsfonden og konsulenthuset McKinsey, EU med flere til at sætte udfordringen på dagsordenen.

 

Humanistiske kompetencer er afgørende på fremtidens arbejdsmarked

Tjek mit opslag om diversitet og mangfoldighedesledelse – skal de tænkes sammen? – kommunikationsblog om kompetencer

Værdien ikke-finansiel kapital

http://www.cabiweb.dk/cabi-nyt/cabi-nyt-juni-2018/virksomheder-saetter-kroner-og-oerer-paa-samfundsansvaret/

https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2018/ledelse-i-dag-juli-2018/brug-diversitet-til-at-traeffe-bedre-beslutninger/

The Leadership Capital Index

Human / HR capital

Social kapital

EQ

Karakterer versus karaktertræk

World economic forum future of work

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/humanister-og-dansk-erhvervsliv-i-faelles-front

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5865649/Nye-humanister-har-sv%C3%A6rest-ved-at-se-udbyttet-af-deres-uddannelse

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/dansk-erhverv-humanister-er-vigtige-men-der-uddannes-alt-for-mange

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/erhvervslivet-skriver-opgaver-til-humaniora-studerende

https://dm.dk/OmDM/Sektorer/DMOffentlig/DMOOnlineMagasin/DMOMarts2017/01HumanisterIKommuner

https://atv.dk/artikler/baggrund/budskaber-fra-folkemodet-kompetencer-til-fremtidens-arbejdsmarked-kraever

Hvorfor soft skills er vigtige på fremtidens arbejdsmarked

 

Erhvervslivets modeord i 2018

Udviklingen i samfundet og erhvervslivet sker både hurtigt og langsomt på samme tid. Noget af det lægger vi mærke ting, mens andet bare sker. Og noget er vi selv med til at påvirke/iværksætte, mens andet er uden for vores indflydelse.

Uanset hvad, så er nogle af de ord vi bruger til at beskrive det der sker, hvad der vigtigt eller hvem der er helte og skurke med til at farve udviklingen og tendenser i tiden.

Efter et par år med fokus på disruption, Big Data, kunstig intelligens, datasikkerhed, vækst, millenials, bæredygtighed, integration, og robusthed er der opstået nye eller beslægtede “modeord” i løbet af 2018. Jeg har ikke lavet noget statistisk eller omfattende kvalitativ analyse af dem, men nogle af dem kommer her:

*       Agil / Adaptiv

*      Meningsfuld

*      Mikrolæring/e-læring

*      Hvidvaskning

*      STEM-fag (science, technology, engineering og mathematics)

*      Håndværksfag

*      GDPR

Udgifterne til udbudsrunder og privaticering skal tælle med

Konkurrence er en god ting. Især fair konkurrence. Og et marked, hvor det er kunderne, som er i fokus.

Til gengæld er det utopi, i min verden, at tro, at markedet regulerer sig selv og tilpasser sig efterspørgslen. For udbyderne gør sjældent noget, der ikke er til gavn for dem selv eller kan betale sig på både den korte og den lange bane. I så fald ville der nok blive udviklet medicin til små og fattige patientgrupper, flere der bød ind på komplicerede opgaver med store lovgivningsmæssige og rammemæssige krav og/eller it-firmaer, der blev ramt efter adskillige skandaler.

Udbud kan være en god ting, både økonomisk og udviklingsmæssigt. Og noget kan vi ikke komme uden om pga. EU’s regler. Der er bare nogle af mellemregningerne og de negative konsekvenser/resultater, som har det med at blive overset. Det gælder f.eks.:

  • Ulovlig eller uregelmenterede udbudsrunder, der efterfølgende enten bliver annulleret, resulterer i sagsanlæg eller giver anden uro på bagsmækken
  • Udbud der stiller så store / specifikke krav, at nogle virksomheder rent faktisk har monopol og små/mellemstore virksomheder ikke har en reel chance for at byde på opgaven
  • Oplevet administrativt bøvl fra udbyderens side.
  • Udgifter og tidsforbrug til ansøgninger blandt de virksomheder, der ikke fik opgaven. De lærte måske noget. Men det var dyrt. Og ressourcer der kunne være anvendt til noget andet.
  • Udbudsrunder hvor prisen er den afgørende faktor. Her kan det ende med dårligere kvalitet, faglig inkompetence og manglende økonomisk robusthed hos dem der vinder opgaven
  • Dobbeltbetaling hos kommunerne der har forsyningspligten. Går en privat leveandør konkurs, skal de overtage opgaven. Og den udgift er sjældent regnet med i udbuddet.

Bred oprustning inden for arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsområdet

Foto: Colourbox

Godt nok er jeg en nørd og ualmindeligt optaget, når det gælder fremtidens arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.

Alligevel var uge 47 anderledes end andre uger. I hvert fald væltede det ind med mails om tiltag inden for dette område.

Først og fremmest blev tænketanken bæredygtigt arbejdsliv lanceret.

Så blev den nye danske platform for arbejdspladsstrategi annonceret, som åbnes ved en konference d. 4. december. Det er bl.a. Instituttet for Fremtidsforskning der står bag.

Så kom nyheden om, at Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø er gået sammen om en hjemmeside, der skal formidle forskningsbaseret viden og værktøjer. Godt initiativ, selvom der skæres ned på Arbejdstilsynet.

Og senest var det SMVdanmark og Mandag Morgen, der har valgt at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen.

Inden da havde regeringen lagt op til forhandlinger om indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Der lader til at være et entydigt signal om, at noget må gøres og at tingene kan gøres bedre.

Mon det er tid til en licensordning?

Sager om lovbrud, sagesløse kunder, elendige arbejdsvilkår og amoralske forretningsmetoder dukker op hele tiden, og ofte inden for de samme brancher, hvoraf nogle slet ikke er reguleret:

  • Byggeri
  • Transport
  • Miljø / kemi
  • Fødevarer
  • Alternativ behandling

Hertil kommer de mange privatpersoner og virksomheder der sælger varer over nettet.

Hidtil har modsvaret været smileyordninger, bøder, retssager og dårlig omtale i medierne.

Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at etablere en licensordning, hvor virksomhederne kan få frakendt deres ret til at drive virksomhed eller i hvert fald komme i karantæne eller blive pålagt sanktioner og/eller uddannelse? Og med en tilhørende oversigt, der er tilgængelig på nettet. Så kan  forbrugerne nemmere navigere uden om de brodne kar.