Spot på dansk erhvervslivs styrkepositioner og potentiale

Styrke

Dansk erhvervsliv er for alvor sluppet fri af finanskrisen med stigende eksport, lavere arbejdsløshed og penge til f.eks. velfærd.

Samtidig er der en løbende debat om, hvad vi skal satse på fremover, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen samt hvordan vi skal løse udfordringer med mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Her i 2017 er en række af de førende brancher gået sammen om initiativet 5 styrker, og Tænketanken Kraka har forsøgt at analysere sig frem til, hvad Danmark skal satse på om ikke bare 5 år, men flere årtier, med fokus på, hvilke styrkepositioner vi har og udfordringer vi er oppe imod.

 

Selvom det er svært at spå om fremtiden, kan det måske bidrage til en mere nuanceret debat.

FNs verdensmål som løftestang for virksomhedernes CSR-arbejde

CSR

Mange borgere har mistet tilliden til, at det offentlige/politikere kan/vil sikre tilfredsstillende løsninger på væsentlige “bløde” udfordringer. Det sker i kølvandet på en verdensomspændende finanskrise, klimaudfordringer, flygtningekriser, sundhedssystemer der bryder sammen samt sociale problemer der forsøges løst med puljer, bistandshjælp, lappeløsninger og pisk.

Samtidig kan virksomhedernes bidrag til at løfte et socialt ansvar være svære at honorere, ud over enkeltstående og måske mindre strategiske og afgørende indsatser. Og der stilles ofte spørgsmålstegn ved legitimiteten af disse tiltag.

Continue reading

GIG-økonomien udfordrer arbejdsmarkedet men giver også plads til fleksibilitet

Fremtidens arbejdsmarked er her ikke endnu, og så alligevel. En række tendenser og ændringer er i gang allerede nu. Vi ved ikke helt, hvad fremtidens jobfunktioner og -titler er. Nye virksomhedstyper, samarbejdsformer og produkter kommer til. Og færre vil arbejde som lønmodtagere.

GIG-økonomien, der også omtales som freelance- og platformsøkonomi, har ramt arbejdsmarkedet i hele verden (GIG er oprindeligt musikeres udtryk for en arbejdsopgave i form af en koncert). Flere og flere vil – frivilligt eller pga. manglende efterspørgsel på fastansatte medarbejder – arbejde som freelancere, projektansatte, vikarer og daglejere. Ifølge en række fremtidsforskere og organisationer som World Economic Forum og ILO vil omkring 50% af arbejdsstyrken i 2030 bestå af ikke-fastansatte medarbejdere.

Det vil medføre både udfordringer og muligheder for virksomheder, arbejdstagere og fagbevægelsen, herunder i forhold til:

Continue reading

Kundeservice: et hot konkurrenceparameter

God, gammeldags service er blevet en eftertragtet vare.

Og cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv blev i Fyens Stiftstidende for nyligt citeret for, at fremtidens arbejdsmarked er et servicesamfund, ikke mindst når det gælder antallet af ansatte. Det passer også sammen med den øgede digitale udvikling og køb, salg og udvikling af digitale produkter.

Et nyt begreb er opstået; servitization. Og det er især industrien der har fået øjnene op for det, sammen med automatisering af produktionen, med henblik på at skabe vækst og udvikling.

Det går lidt i mod de to eksisterende modpoler i arbejdsmarkeds- og erhvervsdebatten, der italesætter Danmark som enten et videns- eller produktionssamfund. Eller dem der har fokus på, at medarbejderne – især i den offentlige sektor – skal løse deres kerneopgave. Hvilket forstås som “de varme hænder”. Her tænkes “de kolde hænder” ikke ind som nogle der leverer en kerneopgave eller service. Tværtimod.

Men hvem er det vi ringer til, når noget ikke virker eller vi har spørgsmål til et produkt/en ydelse? Og hvad er det de fleste af os bedømmer en virksomhed på, når vi laver en anmeldelse på f.eks. Trustpilot?

God ledelse er vigtig – men hvad er vigtigst nu og her?

Leder - chef

Ledelse er for alvor kommet på dagsorden i Danmark med både en ledelseskommission, et disruptionråd, en komité for god selskabsledelse samt en række nye forskningsprojekter finansieret af bl.a. Industriens Fond. Hertil kommer et hav af ledelseshåndbøger og -artikler, der er skrevet af førende ledelsesguruer og forskere i ind- og udland.

Årsagerne til den store fokus på området er mange, herunder konkrete udfordringer, organisationsændringer, samfundssudviklingen og nye ledelsesfilosofier. Derfor er der opstået nye begreber som bæredygtig, autentisk, værdibaseret, versatil og agil ledelse.

Og god ledelse er vigtig. Spørgsmålet er, hvad god ledelse er og hvilke konkrete ledelsesudfordringer organisationer og virksomheder står midt i / overfor her næsten 10 år efter finanskrisen.

Konkrete ledelsesudfordringer nu og her

Continue reading

Arbejdsmarked: matcher dine kompetencer fremtidens behov?

Kompetence

Velkommen til vidensamfundet, netværkssamfundet, den fjerde industrielle revolution, den digitale tidsalder, deltager- og relationssamfundet samt den kognitive økonomi.

En masse fine ord om nutidens og fremtidens samfund, der alle stiller krav til vores kompetencer på det danske – og globale – arbejdsmarked.

Derfor står uddannelse og kompetenceudvikling højt på dagsordenen hos både politikere, ansatte, fagbevægelse og studerende. Alene det seneste år har vi set både nye overenskomster og politiske udspil, der har fokus på uddannelse.

Samtidig viser konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2016, at den største årsag til, at jobsøgere bliver fravalgt til et job, er deres uddannelse.

Men hvad er det så vi skal kunne i fremtiden? Og hvordan ved vi, hvad vi får brug for, når en lang række af fremtidens jobs ikke er opfundet endnu?

Continue reading

Infrastruktur som vækstmotor

Transport

En stabil og veludviklet infrastruktur er én af forudsætningerne for vækst, erhvervsudvikling, regional udvikling og et land der i bund og grund hænger sammen.

Transport- og energisektoren er under udvikling, omend det nogle gange synes at gå for langsomt og/eller favoriserer visse dele af landet på bekostning af andre, der måske har mere behov.

Når det gælder den digitale infrastruktur, som er mindst lige så vigtig i en digital tidsalder, går det noget trægt. I hvert fald uden for de større byer. Og selvom der det seneste år er kommet mere politisk fokus på området og der er bevilget midler til bredbåndsdækning i hele landet, så betragter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ikke bredbånd og mobildækning som en statslig opgave. .

Måske der er ændringer på vej. I hvert fald venter der et kommunal- og regionsvalg til efteråret, og det har fået en række politikere på banen. Desuden er der afsat midler til at “undersøge mulige initiativer, der styrker teleselskabernes muligheder for at skabe god dækning”. Det har vakt begejstring hos den danske teleindustri, der efterlyser både penge, samarbejde og lovændringer for at Danmark kan blive en frontløber, eller i hvert fald få resten af Danmark med digitalt, så også erhvervslivet i yderområderne kan udvikle deres erhvervsliv og tiltrække nye borgere.

Imens stormer et kontinent som Afrika frem, når det gælder mobilløsninger. På nogle områder er de lysår foran os. Men det hører man ikke så meget om.

Samskabelse som udviklingsmodel

Et af de nye modeord og udviklingstiltag er samskabelse (også kaldet co-creation, koproduktion, collective impact, social innovation og brugerdreven innovation). Jeg har selv været involveret i flere samskabelsesprocesser og -projekter i årenes løb, bl.a. inden for medie-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Samskabelse har fundet sted til alle tider, bare ikke i så struktureret og bevidst form som nu. Det sker bl.a. som led i nye krav fra borgere og kunder og et øget samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Vi vil ikke bare være kunder, levererandører, ansatte, forbrugere, borgere, klienter eller patienter. Vi vil have individuelle løsninger, være en del af noget større, bidrage med vores viden og holdninger og/eller have indflydelse på den måde vores skattekroner bliver brugt.

Nogle vil måske sige, at for mange kokke fordærver maden, at det ender med pseudosamskabelse eller være bekymret for, om der bliver afgivet for megen kontrol og ansvar. Andre har indset, at det giver bedre løsninger, bedre samarbejde, øget tillid, dannelse og demokrati.

Men god samskabelse er ikke bare noget man gør. Det kræver forberedelse, kompetencer, klar opgavefordeling, styring og vilje. Det kan man blive klogere på gennem at læse en række bøger om det, spørge dem der har både gode og dårlige erfaringer med det, få hjælp fra proceskonsulenter eller deltage i såkaldte samskabelseslaboratorier. Selv har jeg lært det genemme praktisk erfaring, lige som jeg er blevet klogere på det ved at deltage i KS’ konference om samskabelse i november 2016.

Du kan læse mere om det i KS’ temamagasin, hvor der er konkrete cases samt et bud fra konsulentfirmaet Strategize på de 12 trin strategisk i samskabelse.

Du kan også læse mere om, hvordan arbejdet med samskabelse gribes an i kommunerne samt baggrunden for samskabelse som fænomen.

Så kom der fokus på iværksætterne

Kilde: Shutterstock

I Danmark er det nemt at oprette et firma. Siden sidste år har man kunne gøre det for 1 krone. På arbejdsmarkedet udgør iværksættere, selvstændige og freelancere 22% af arbejdsstyrken. Og andelen er stigende, især blandt børn og unge. Sandsynligvis som led i udviklingen af den såkaldte GIG-økonomi / freelancerøkonomi / platformsøkonomi.

Til gengæld er det få selvstændige virksomheder der overlever efter de første 5 år, mange har udfordringer med at tiltrække risikovillig kapital og få af dem formår at vækste. Det spænder ben for mange, lige som retten til barsel og uddannelse ikke er den samme som for lønmodtagere.

Derfor er det tankevækkende, at arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelseslovgivningen stadig bygger på fortidens arbejdsmarked og tanken om, at de fleste danskere var lønmodtagere.

Heldigvis er det begyndt at lysne lidt. Den nye regering har nævnt iværksætterne i deres regeringsgrundlag. Der er kommet en ny dagpengeaftale, der betyder, at der ikke skelnes så meget mellem lønmodtagere, freelancere og selvstændige. Nogle kommuner giver penge til ledige, der ønsker at starte virksomhed. Partiet Alternativet har valgt at sætte fokus på netop iværksættere. En række iværksættere er begyndt at undervise i iværksætteri. Og der er kommet fokus på bl.a. iværksætteres udfordring med at få adgang til risikovillig kapital.

International arbejdsmiljødag uden meget at smile af

Kilde: Shutterstock
Dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker koster både på bundlinjen, menneskeligt for den der bliver ramt og samfundsøkonomisk.

Desværre står de dårlige nyheder i kø, og i visse brancher / landsdele står det rigtigt dårligt til. Især når det gælder arbejdsulykker, dårligt psykisk arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere.

Og selvom det nu er blevet nemmere at anmelde arbejdsulykker, der også kan udstedes strakspåbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø og der løbende gennemføres landsdækkende arbejdsmiljøkampagner, er det langt fra nok til at bremse udviklingen.

Slet ikke, når arbejdstilsynet har mistet 25% af sit budget og sagsbehandlingstiden for arbejdsulykker er urimelig lang. Måske det er tid til at starte forfra og sætte ind, hvor det for alvor gør en forskel.