Uddannelse som kampplads

Der går stort set ikke en dag, hvor uddanelsessektoren får et par hårde ord med på vejen eller er genstand for ønsker om forandringer og forbedringer.

Det er som om, at uddannelsesområdet er blevet en kampplads, hvor der bliver både bejlet til elever og studerende og sat fokus på, hvordan de og systemet kan gøre det bedre.

Omprioriteringsbidrag, skolelukninger i yderområderne, flere sygeplejersker og læger, flere skal tage en erhvervsuddannelse og/eller teknisk/naturvidenskabelig uddannelse, der skal fokuseres mere på dannelse og iværksætteri og meget meget mere.

Nogle mener vi investerer for meget/for lidt. Nogle mener vi halter bagefter udlandet. Og nogle fokuserer på danske og udenlandske studerende, der tager til udlandet bagefter.

Uanset hvad, så er det ikke med til at tale uddannelsessystemet op. Og det gør det næsten umuligt at levere undervisning der tilfredsstiller alle.

Ligestilling til debat – igen

Debatten raser endnu en gang om manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, især når det gælder kvindernes indtagelse af toppposter i virksomheder og på universiteter. Eller som meningsdannere og oplægsholdere.

Reaktionerne kommer bl.a. fordi en række virksomheder har udtalt, at de ikke kan finde kvalificerede kvindelige kandidater. Og det er der langt fra enighed om, hvor vidt det er rigtigt og i så fald hvorfor og hvordan det kan løses.

Uanset hvad, så har det konsekvenser. Både det kønsopdelte arbejdsmarked og manglende fokus på diversitetsledelse koster erhvervslivet og samfundet penge, innovationskraft og spildte kompetencer.

Det har fået både ligestillingsmisteren, Innovationsfonden og konsulenthuset McKinsey, EU med flere til at sætte udfordringen på dagsordenen.

 

Humanistiske kompetencer er afgørende på fremtidens arbejdsmarked

Tjek mit opslag om diversitet og mangfoldighedesledelse – skal de tænkes sammen? – kommunikationsblog om kompetencer

Værdien ikke-finansiel kapital

http://www.cabiweb.dk/cabi-nyt/cabi-nyt-juni-2018/virksomheder-saetter-kroner-og-oerer-paa-samfundsansvaret/

https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2018/ledelse-i-dag-juli-2018/brug-diversitet-til-at-traeffe-bedre-beslutninger/

The Leadership Capital Index

Human / HR capital

Social kapital

EQ

Karakterer versus karaktertræk

World economic forum future of work

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/humanister-og-dansk-erhvervsliv-i-faelles-front

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5865649/Nye-humanister-har-sv%C3%A6rest-ved-at-se-udbyttet-af-deres-uddannelse

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/dansk-erhverv-humanister-er-vigtige-men-der-uddannes-alt-for-mange

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/erhvervslivet-skriver-opgaver-til-humaniora-studerende

https://dm.dk/OmDM/Sektorer/DMOffentlig/DMOOnlineMagasin/DMOMarts2017/01HumanisterIKommuner

https://atv.dk/artikler/baggrund/budskaber-fra-folkemodet-kompetencer-til-fremtidens-arbejdsmarked-kraever

Hvorfor soft skills er vigtige på fremtidens arbejdsmarked

 

Erhvervslivets modeord i 2018

Udviklingen i samfundet og erhvervslivet sker både hurtigt og langsomt på samme tid. Noget af det lægger vi mærke ting, mens andet bare sker. Og noget er vi selv med til at påvirke/iværksætte, mens andet er uden for vores indflydelse.

Uanset hvad, så er nogle af de ord vi bruger til at beskrive det der sker, hvad der vigtigt eller hvem der er helte og skurke med til at farve udviklingen og tendenser i tiden.

Efter et par år med fokus på disruption, Big Data, kunstig intelligens, datasikkerhed, vækst, millenials, bæredygtighed, integration, og robusthed er der opstået nye eller beslægtede “modeord” i løbet af 2018. Jeg har ikke lavet noget statistisk eller omfattende kvalitativ analyse af dem, men nogle af dem kommer her:

*       Agil / Adaptiv

*      Meningsfuld

*      Mikrolæring/e-læring

*      Hvidvaskning

*      STEM-fag (science, technology, engineering og mathematics)

*      Håndværksfag

*      GDPR

Udgifterne til udbudsrunder og privaticering skal tælle med

Konkurrence er en god ting. Især fair konkurrence. Og et marked, hvor det er kunderne, som er i fokus.

Til gengæld er det utopi, i min verden, at tro, at markedet regulerer sig selv og tilpasser sig efterspørgslen. For udbyderne gør sjældent noget, der ikke er til gavn for dem selv eller kan betale sig på både den korte og den lange bane. I så fald ville der nok blive udviklet medicin til små og fattige patientgrupper, flere der bød ind på komplicerede opgaver med store lovgivningsmæssige og rammemæssige krav og/eller it-firmaer, der blev ramt efter adskillige skandaler.

Udbud kan være en god ting, både økonomisk og udviklingsmæssigt. Og noget kan vi ikke komme uden om pga. EU’s regler. Der er bare nogle af mellemregningerne og de negative konsekvenser/resultater, som har det med at blive overset. Det gælder f.eks.:

  • Ulovlig eller uregelmenterede udbudsrunder, der efterfølgende enten bliver annulleret, resulterer i sagsanlæg eller giver anden uro på bagsmækken
  • Udbud der stiller så store / specifikke krav, at nogle virksomheder rent faktisk har monopol og små/mellemstore virksomheder ikke har en reel chance for at byde på opgaven
  • Oplevet administrativt bøvl fra udbyderens side.
  • Udgifter og tidsforbrug til ansøgninger blandt de virksomheder, der ikke fik opgaven. De lærte måske noget. Men det var dyrt. Og ressourcer der kunne være anvendt til noget andet.
  • Udbudsrunder hvor prisen er den afgørende faktor. Her kan det ende med dårligere kvalitet, faglig inkompetence og manglende økonomisk robusthed hos dem der vinder opgaven
  • Dobbeltbetaling hos kommunerne der har forsyningspligten. Går en privat leveandør konkurs, skal de overtage opgaven. Og den udgift er sjældent regnet med i udbuddet.

Bred oprustning inden for arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsområdet

Foto: Colourbox

Godt nok er jeg en nørd og ualmindeligt optaget, når det gælder fremtidens arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.

Alligevel var uge 47 anderledes end andre uger. I hvert fald væltede det ind med mails om tiltag inden for dette område.

Først og fremmest blev tænketanken bæredygtigt arbejdsliv lanceret.

Så blev den nye danske platform for arbejdspladsstrategi annonceret, som åbnes ved en konference d. 4. december. Det er bl.a. Instituttet for Fremtidsforskning der står bag.

Så kom nyheden om, at Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø er gået sammen om en hjemmeside, der skal formidle forskningsbaseret viden og værktøjer. Godt initiativ, selvom der skæres ned på Arbejdstilsynet.

Og senest var det SMVdanmark og Mandag Morgen, der har valgt at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen.

Inden da havde regeringen lagt op til forhandlinger om indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Der lader til at være et entydigt signal om, at noget må gøres og at tingene kan gøres bedre.

Mon det er tid til en licensordning?

Sager om lovbrud, sagesløse kunder, elendige arbejdsvilkår og amoralske forretningsmetoder dukker op hele tiden, og ofte inden for de samme brancher, hvoraf nogle slet ikke er reguleret:

  • Byggeri
  • Transport
  • Miljø / kemi
  • Fødevarer
  • Alternativ behandling

Hertil kommer de mange privatpersoner og virksomheder der sælger varer over nettet.

Hidtil har modsvaret været smileyordninger, bøder, retssager og dårlig omtale i medierne.

Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at etablere en licensordning, hvor virksomhederne kan få frakendt deres ret til at drive virksomhed eller i hvert fald komme i karantæne eller blive pålagt sanktioner og/eller uddannelse? Og med en tilhørende oversigt, der er tilgængelig på nettet. Så kan  forbrugerne nemmere navigere uden om de brodne kar.

Iværksætterkulturen har appel men få tager springet

Kilde: Shutterstock

Iværksætterkulturen har stærk appel. Eller rettere drømmen om at være herre i eget hus, skabe og opfinde nye produkter / løsninger og se konkrete resultater motiverer både børn, unge og driftige personer generelt. Danmark har et fantastisk erhvervsklima i den sammenhæng, flere videregående uddannelsesinstitutioner står bag en række spin-offs, der undervises i iværksætteri på skolerne, erhvervslivet flokkes om iværksættere, der etableres samarbejder med erhvervslivet og ideerigdommen og maker-kulturen er stor.

Det er som om, at iværksætterkulturen inspirerer og iværksætterne møder respekt – dog ikke så meget fra den finansielle sektor -. Men samtidig er det få der tager springet, overlever efter 5 år, opnår langtidsholdbar succes og / eller skaber vækstvirksomheder. Også selvom en ny analyse fra DI viser, at unge virksomheder tegner sig for 50 % af værdiskabelsen i Danmark.

Det med økonomien, de administrative opgaver, stringent lovgivning og manglende netværkskompetencer er det der slår de fleste danske iværksættere og nystartede virksomheder ud. Mange små firmaer døjer med administrativt bøvl, og for kvindernes vedkommende kan det være svært at overbevise banken om at deres forretningside er en god investering. Så det er nok en god udvikling, at både venturefonde og andre internationale investorer har valgt at finde pengepungen frem.

Her i november er det endnu en gang global iværksætteruge. Denne gang er det FN’s 17 verdensmål, der er omdrejningspunktet for de gode ideer, nye virksomheder og nye arbejdspladser.

 

Diversitetsledelse sætter viden og kompetencer i spil

Strategisk diversitetsledelse tager skridtet videre fra mangfoldighedsledelse, inklusionsinitiativer og CSR-vinkler. Det er blevet et spørgsmål om forretning. I dag skal virksomheder og organisationer være agile, effektive, innovative, forberedt på fremtiden og kæmpe om talenterne. Kort sagt: de skal vise rettidig omhu og kan ikke tage noget for givet.

På nationalt plan har der længe været fokus på at få inkluderet nydanskere og handicappede på arbejdsmarkedet, lige som der i hele verden tales og gøres meget for at sikre flere kvinder på ledelsesposter og få flere piger/kvinder til at tage en uddannelse.

Men strategisk diversitetsledelse handler om meget mere end det. For rent forretningsmæssigt handler diversitetsledelse om at sætte viden og kompetencer i spil, sammensætte velfungerende teams, skabe vækst, høste konkurrencefordele og blive i stand til at træffe bedre beslutninger. For forskning og undersøgelser fra bl.a. Mckinsey, Deloitte og World Economic Forum viser, at det kan bidrage til bundlinjen. Og en dansk undersøgelse viser, at et kønsopdelt arbejdsmarked er en dårlig forretning.

Generelt er det et område, der er kommet højt op på topledernes dagsorden. Måske i erkendelse af, at det er herfra, at udviklingen skal drives, og at det anses som en afgørende indsats. Samtidig lever vi i en tid, hvor folk lever længere, og derfor bidrager mere på arbejdspladsen. Ingen forventer, at de kan bidrage med det samme hele tiden, eller ønsker det samme af deres arbejdsliv som årene går. Dertil kommer den nye Millenials generation, der har anderledes krav og forvetninger til deres karriere og arbejdsplads. Og humanisterne, som er så udskældt. Ja, de er i høj kurs blandt f.eks. it- og ingeniørvirksomheder. For de kan måske ikke lave det en robot eller big data kan. Til gengæld ved de en masse om, hvordan mennesker, forbrugere og kunder tænker, handler og agerer.

Man kunne også sige, at diversitesledelse er lige som et godt produkt- eller marketing mix, hvor en enkel indsats eller et enkelt produkt ikke kan stå alene. For kunderne har  forskellige præferencer og er ikke tilgængelige de samme steder eller modtagelige for de samme budskaber.