Kvinders adgang til iværksætterkapital

Lønmodtagerkulturen er dominerende i Danmark. Alligevel udgør ca selvstændige omkring 25 % af den danske arbejdsstyrke. Og flere er på vej, ikke mindst i takt med GIG-økonomiens udbredelse.

Kvindernes stormer også frem. Og den gode nyhed er, at flere iværksætterkvinder henter investeringskapital fra den finansielle sektor.

Det gælder bare ikke for alle. Mange må stadig finde midlerne via alternative finansieringskilder, herunder familien, crowdfunding og / eller lønnen fra et deltidsjob.

Og der er flere der oplever, at de bliver opfordret til, eller når i mål, når de tager en mand med til et investeringsmøde med banken eller investeringsfonde.

Som med så meget andet er det afgørende vel en iværksætters kompetencer, netværk, forretningside, kundeforståelse og drive. Og kvinder lader til at være bedre til at skabe omsætning ud af deres investeringer

Akademikerbashing for fuld skrue

Indrømmet. Jeg er selv akademiker. Én af dem, der af mange opfattes som humanist, selvom jeg har læst min uddannelse på CBS og har læst flere erhvervsrelaterede fag.

Og ja, der er akademikerledighed. Især blandt nyuddannede. Og Djøfferne har fået  megen magt i finansministeriet, den offentlige sektor og konsulentbranchen. Det er der måske en grund til i en tid med komplekse problemstillinger, et stærkt fokus på økonomi og effektivitet, en stram økonomisk styring samt et konstant krav om udvikling og omstilling. Og ja, der findes pseudoarbejde mange steder. Det er bare ikke alt der er pseudoarbejde, bare fordi man ikke forstår det eller tror, at udviklingen sker af sig selv.

Vi lever i et komplekst vidensamfund, hvor tal, data og viden er Gud. Og hvis vi skal væk fra det, så skal vi alle acceptere, at vi ikke kan få svar på alle vores spørgsmål hele tiden og at vi måske ikke får mest / det bedste ud af vores samfund.

Det handler for mig at se om rette person på rette plads.Det er nogle gange en akademiker eller ekstern konsulent; de såkaldt kolde hænder. Andre gange er det en håndværker, lærer, fysioterapeut, frisør eller den selvlærte.

Erhvervslivet ansætter vel akademikere, herunder humanister, fordi det gavner virksomheden. Bl.a. har de små og mellemstore virksomheder fået meget ud af at ansætte en akademiker.

Incitamentsprogrammer og direktørlønninger til eftersyn

Shutterstock

 

Grådighed er godt, sagde Gordon Gekko i filmen Wall Street.

Spørgsmålet er, om “vi” har nået grænsen for grådighed og dårlig stil efter flere tankevækkende afsløringer. Lige fra balladen om Nets, solide gyldne håndtryk i det offentlige og iskonkurrencen på et jobcenter til udbetaling af dyre bonusser og lønninger til topchefer der bliver fyret på grund af dårlige resultater, går selv efter diverse skandaler eller står i spidsen for en virksomhed, der ikke vækker begejstring hos kunderne.

Det kan godt være, at lønnen og frynsegoderne nogle steder er afgørende for at tiltrække de bedste ledere og specialister. Og at det er et fåtal, der kan bidrage med afgørende adgang til viden, netværk og erfaring, når det gælder behovet for en turn-around, komplekse fusioner og tiltrækning af unikke talenter. Til gengæld halter det med åbenheden om sammenhængen mellem løn og konkrete præstationer og resultater inden for virksomhedens drift, personaleomsætning, kundeloyalitet, salg, styrkepositioner og innovation.

Måske det er tid til et eftersyn.

Hvad skal Danmark leve af?

Valgkampen har længe været i gang, og som vanligt er det lig med løfter og  overbudspolitik for, hvad der skal bruges penge på. Ikke mindst velfærd.

Men hvad skal Danmark leve af? Og hvor skal pengene komme fra – udover hævede skatter og afgifter?

Det spørgsmål stiller både Mandag Morgen og serieiværksætter Martin Thorborg.

Socialdemokraterne og Venstre har begge lanceret deres bud for at styrke dansk erhvervsliv. Fælles for dem begge er, at de fokuserer på erhvervslivets rammevilkår, uddannelse samt omstilling til grøn energi.

Det er en start men ikke særligt visionært eller nytænkende.

Uddannelse som kampplads

Der går stort set ikke en dag, hvor uddanelsessektoren får et par hårde ord med på vejen eller er genstand for ønsker om forandringer og forbedringer.

Det er som om, at uddannelsesområdet er blevet en kampplads, hvor der bliver både bejlet til elever og studerende og sat fokus på, hvordan de og systemet kan gøre det bedre.

Omprioriteringsbidrag, skolelukninger i yderområderne, flere sygeplejersker og læger, flere skal tage en erhvervsuddannelse og/eller teknisk/naturvidenskabelig uddannelse, der skal fokuseres mere på dannelse og iværksætteri og meget meget mere.

Nogle mener vi investerer for meget/for lidt. Nogle mener vi halter bagefter udlandet. Og nogle fokuserer på danske og udenlandske studerende, der tager til udlandet bagefter.

Uanset hvad, så er det ikke med til at tale uddannelsessystemet op. Og det gør det næsten umuligt at levere undervisning der tilfredsstiller alle.

Ligestilling til debat – igen

Debatten raser endnu en gang om manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, især når det gælder kvindernes indtagelse af toppposter i virksomheder og på universiteter. Eller som meningsdannere og oplægsholdere.

Reaktionerne kommer bl.a. fordi en række virksomheder har udtalt, at de ikke kan finde kvalificerede kvindelige kandidater. Og det er der langt fra enighed om, hvor vidt det er rigtigt og i så fald hvorfor og hvordan det kan løses.

Uanset hvad, så har det konsekvenser. Både det kønsopdelte arbejdsmarked og manglende fokus på diversitetsledelse koster erhvervslivet og samfundet penge, innovationskraft og spildte kompetencer.

Det har fået både ligestillingsmisteren, Innovationsfonden og konsulenthuset McKinsey, EU med flere til at sætte udfordringen på dagsordenen.

 

Vejen til effektiv efteruddannelse

Kan det betale sig at sætte medarbejdere på skolebænken eller på anden måde opkvalificere deres viden og kompetencer?

Ja, da. Nøgleordet er videnoverførsel. Derudover skal det ske af de rette grunde samt med et strategisk defineret formål. Det sker alt for sjældent, både på toplederniveau, specialistniveau og helt generelt.

Når det så til gengæld giver effekt og mening, sker det fordi ny eller eksisterende viden efterfølgende kommer i spil. En ny undersøgelse har måske knækket koden til, hvordan man får mest ud af videre- og efteruddannelse. Nøgleordet er “transfer”, eller overførsel, som det hedder på dansk. Med overførsel af viden og læring bliver det muligt at gøre det (til)lærte anvendeligt. Det handler derfor mere om videnspredning end videndeling, og  om hvordan viden og kompetencer kan anvendes på en ny eller bedre måde.

Erhvervslivets modeord i 2018

Udviklingen i samfundet og erhvervslivet sker både hurtigt og langsomt på samme tid. Noget af det lægger vi mærke ting, mens andet bare sker. Og noget er vi selv med til at påvirke/iværksætte, mens andet er uden for vores indflydelse.

Uanset hvad, så er nogle af de ord vi bruger til at beskrive det der sker, hvad der vigtigt eller hvem der er helte og skurke med til at farve udviklingen og tendenser i tiden.

Efter et par år med fokus på disruption, Big Data, kunstig intelligens, datasikkerhed, vækst, millenials, bæredygtighed, integration, og robusthed er der opstået nye eller beslægtede “modeord” i løbet af 2018. Jeg har ikke lavet noget statistisk eller omfattende kvalitativ analyse af dem, men nogle af dem kommer her:

*       Agil / Adaptiv

*      Meningsfuld

*      Mikrolæring/e-læring

*      Hvidvaskning

*      STEM-fag (science, technology, engineering og mathematics)

*      Håndværksfag

*      GDPR

Udgifterne til udbudsrunder og privaticering skal tælle med

Konkurrence er en god ting. Især fair konkurrence. Og et marked, hvor det er kunderne, som er i fokus.

Til gengæld er det utopi, i min verden, at tro, at markedet regulerer sig selv og tilpasser sig efterspørgslen. For udbyderne gør sjældent noget, der ikke er til gavn for dem selv eller kan betale sig på både den korte og den lange bane. I så fald ville der nok blive udviklet medicin til små og fattige patientgrupper, flere der bød ind på komplicerede opgaver med store lovgivningsmæssige og rammemæssige krav og/eller it-firmaer, der blev ramt efter adskillige skandaler.

Udbud kan være en god ting, både økonomisk og udviklingsmæssigt. Og noget kan vi ikke komme uden om pga. EU’s regler. Der er bare nogle af mellemregningerne og de negative konsekvenser/resultater, som har det med at blive overset. Det gælder f.eks.:

  • Ulovlig eller uregelmenterede udbudsrunder, der efterfølgende enten bliver annulleret, resulterer i sagsanlæg eller giver anden uro på bagsmækken
  • Udbud der stiller så store / specifikke krav, at nogle virksomheder rent faktisk har monopol og små/mellemstore virksomheder ikke har en reel chance for at byde på opgaven
  • Oplevet administrativt bøvl fra udbyderens side.
  • Udgifter og tidsforbrug til ansøgninger blandt de virksomheder, der ikke fik opgaven. De lærte måske noget. Men det var dyrt. Og ressourcer der kunne være anvendt til noget andet.
  • Udbudsrunder hvor prisen er den afgørende faktor. Her kan det ende med dårligere kvalitet, faglig inkompetence og manglende økonomisk robusthed hos dem der vinder opgaven
  • Dobbeltbetaling hos kommunerne der har forsyningspligten. Går en privat leveandør konkurs, skal kommunen overtage opgaven. Og den udgift er sjældent regnet med i udbuddet.

Bred oprustning inden for arbejdsmiljø- og arbejdsmarkedsområdet

Foto: Colourbox

Godt nok er jeg en nørd og ualmindeligt optaget, når det gælder fremtidens arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.

Alligevel var uge 47 anderledes end andre uger. I hvert fald væltede det ind med mails om tiltag inden for dette område.

Først og fremmest blev tænketanken bæredygtigt arbejdsliv lanceret.

Så blev den nye danske platform for arbejdspladsstrategi annonceret, som åbnes ved en konference d. 4. december. Det er bl.a. Instituttet for Fremtidsforskning der står bag.

Så kom nyheden om, at Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø er gået sammen om en hjemmeside, der skal formidle forskningsbaseret viden og værktøjer. Godt initiativ, selvom der skæres ned på Arbejdstilsynet.

Og senest var det SMVdanmark og Mandag Morgen, der har valgt at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen.

Inden da havde regeringen lagt op til forhandlinger om indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Der lader til at være et entydigt signal om, at noget må gøres og at tingene kan gøres bedre.